Atlanterhavets havstrømme er enormt vigtige for vores klima. Fungerer de ikke som de skal, kan det betyde markant anderledes klimaforhold i både Danmark og resten af verden. Derfor har det skabt overskrifter, når modstridende forskningsresultater i de seneste år har debatteret havstrømmendes tilstand.
Men nu tyder to nye studier på, at de svækkede havstrømme er en realitet.
Svækkede havstrømme kan gøre Danmark koldere
-Det vil have stor betydning for Danmark, at havstrømmene i Atlanterhavet svækkes. Alle ved, at vores klima er langt mere behageligt end i områder som Sibirien og det nordlige Canada, som har samme breddegrad som Danmark. At det er mere behageligt skyldes, at varmen fra troperne bringes op til os via Golfstrømmen. Slukker man for den strøm, vil det blive koldere i Danmark, end det er nu.
Det vurderer Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Center ved Københavns Universitet. Hun kommenterer på to studier, der i sidste uge fastslog, at havstrømmene – og herunder Golfstrømmen – er svækkede.
Havstrømmene kaldes tilsammen den ”Termohaline Cirkulation” (AMOC) og transporterer varmt havvand fra troperne til Norden. Varmen fra vandet afgives til atmosfæren, og på den måde er havstrømmene med til at regulere bl.a. Danmarks lufttemperatur.
I havet uden for Grønland afkøles det varme havvand af Polarhavet, og da koldt vand er tungere end varmt, synker det kolde vand til bunds og løber tilbage mod ækvator.
Men fordi der lige nu løber en masse ferskvand ud i havet fra smeltet indlandsis, er havstrømmenes cirkulation svækket; koldt ferskvand er nemlig ikke så tungt som koldt saltvand – og derfor synker smeltevandet ikke så dybt ned. Det betyder, at havstrømmene flyder langsommere.
Og det kan i sidste ende føre til et kollaps, fortæller Steffen Olsen, der er oceanograf ved DMI:
– Risikoen for et kollaps øges hver gang, havstrømmen svækkes. Hvis den kollapser, kan det få dramatiske konsekvenser for Skandinavien med fald i temperaturen på fire, fem eller seks grader.
Svækkelsen har konsekvenser for klimaet
Et sådan kollaps vil ikke kun have konsekvenser for Danmarks temperaturer men også for hele jordens klimasystem. Og dét, mener Katherine Richardson, er langt vigtigere at tale om, end hvor ofte det bliver strandvejr i Danmark:
-Hvis havstrømmen slukkes vil det betyde, at hele klimasystemet på jorden opfører sig anderledes – og at vi får store ændringer i hele havets natur! Vi taler globale ændringer – og bare at tale om Danmark giver et forkert billede af, hvor alvorlig en ændring i havstrømmen vil være for menneskeheden!
En af de klimamæssige konsekvenser, som havstrømmens svækkelse kan få, er at vi vil få flere drivhusgasser i atmosfæren. Normalt optager havet en stor del af den CO2, der er i luften – men hvis havstrømmen flyder langsommere, vil havet optage mindre CO2.
Hvor hurtigt havstrømmenes svækkelse vil fortsætte, er forskerne uenige om. Nogle forskere vurderer, at havstrømmen vil blive svækket med helt op til 50 procent i år 2100. Men Marit Solveig-Seidenkrantz, professor ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, minder om, at dén slags er svært at forudsige præcist:
-Vi ved, at skift i havcirkulationen kan gå ret stærkt, og vi ved også, at vi har sat mekanismer i gang, som kan svække havstrømmene – fx dét at havisen er på kraftig retræte, hvilket har betydning for afkølingen af havvandet. Men når det er sagt, så ved vi ikke med sikkerhed, i hvor høj grad svækkelsen er trådt i kraft, og hvor hurtigt den vil fortsætte – her vil forskellige beregningstyper altid vise noget forskelligt, når vi ikke har mere data, end vi har, fortæller hun.
Klimaforandringer eller naturlig variation?
De svækkede havstrømmes fremtidsudsigter er ikke det eneste sted, hvor forskere er uenige.
De to studier, der begge er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature, har nemlig hver sit bud på, hvornår – og hvorfor – havstrømmene begyndte at svækkes. Det ene studie tyder på, at svækkelsen begyndte i 1850´erne som følge af naturlig variation i havstrømmene. Mens det andet studie daterer svækkelsens begyndelse til midten af det 20. århundrede og giver den globale opvarmning skylden.
Ifølge Katherine Richardson er uenigheden dog forventelig:
-De to studier anvender vidt forskellige metoder – i det ene kigger man på de ”proxier” eller signaler, der findes på jorden for, hvordan havet har opført sig i fortiden. I det andet anvender man matematiske modeller, som er opbygget ud fra vores forståelse af, hvordan processer på jorden hænger sammen. Derfor er det forventeligt, at der er forskelle mellem de to tilgange.
Hun bakkes op af Marit-Solveig Seidenkrantz, som tilføjer, at usikkerheden også er en naturlig følge af, hvor lidt vi ved om havet i dag:
– De to studier har meget forskellige tidsperspektiver, og har også taget udgangspunkt i forskellige analysemetoder. Og derudover ligger der altid en tolkning, når man kigger på data fra havet. Havet er meget kompliceret, lidt på samme måde som atmosfæren er det – og vi ved uendelig lidt om alt det, der foregår dernede. Så at vide sig sikker om havstrømmene kræver meget mere forskning og tid.
Manglende data gør det svært at være sikker
Debatten om havstrømmenes svækkelse har da også været præget af modstridende resultater. Første gang svækkelsen blev videnskabeligt dokumenteret, var i 2001 – og siden da har der været en heftig debat om, hvorvidt svækkelsen er reel eller ej. I 2005 bakkede endnu en undersøgelse op om, at Golfstrømmen er svækket; tre år senere viste to forskellige undersøgelser dog, at det ikke var tilfældet; og i januar sidste år kom så igen en undersøgelse, der viste, at havstrømmen er svækket.
De modstridende forskningsresultater skyldes, at man endnu ikke har nok data at arbejde med, fortæller Katherine Richardson:
– Der er naturlige svingninger i havstrømmens styrke. For at kunne bevise med en vis sandsynlighed at der er et kontinuerligt fald – eller tilsvarende stigning – i strømmens styrke over tid, skal man først have nok data til at kunne beskrive den naturlige variation, og derefter en lang nok tidsserie til at kunne bevise, at den variation, man nu ser, er uden for den naturlige. Det kræver mange års data – og dem har vi ikke endnu.
Faktisk har man indtil videre kun data fra de seneste 10 år. Men Katherine Richardson tilføjer, at de to studier er en god indikator på svækkelsens realitet:
-Når det handler om videnskab, kan man aldrig sige noget med sikkerhed. Men det væsentlige her er, at to uafhængige studier, som baserer sig på to forskellige metoder, begge peger i retning af, at havstrømmen er svækket. Det øger sandsynlighed for, at det er tilfældet, fortæller hun.
De to studier vil indgå i FN´s klimapanels (IPPC) næste klimarapport, som skal udgives i 2022. Her vil man samle alle de videnskabelige resultater på området, og Katherine Richardson forventer, at dét vil give et bedre overblik over svækkelsens karakter og årsager.
Du kan finde de to studier her
