Ny viden

Undervisning på engelsk er svært for universiteterne

Ledelserne på de danske universiteter har undervurderet de problemer, der følger med en stigende internationalisering af undervisningen, konkluderer sprogforskere

Af - 16. september

Der har generelt været stor opbakning til at indføre engelsk som undervisningssprog på de danske universiteter, idet de fleste er enige om, at det er nødvendigt at satse mere på engelsk, hvis universiteterne skal kunne tiltrække de bedste forskere og studerende fra udlandet.

Men det er ikke omkostningsfrit at skifte til engelsk som undervisningssprog for de forskere og videnskabelige medarbejdere, der skal varetage undervisningen, konkluderer sprogforskere fra Københavns Universitet i ny bog.

Og det er til trods for, at vi i Nordeuropa generelt har et højt fagligt niveau i engelsk.

– Alligevel kan der være problemer med undervisernes sprogfærdigheder på engelsk, og det er ofte fordi, underviserne føler sig usikre.

Det fortæller Anne Holmen, professor og leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) ved Københavns Universitet. Sammen med to kollegaer har hun udgivet en bog, der samler de mange danske og internationale undersøgelser af, hvordan forskere oplever skiftet fra engelsk til dansk.

– Det har nogle pædagogiske konsekvenser, at mange forskere er utrygge ved at undervise på engelsk. Så bliver underviserne meget lidt fleksible i interaktionen og inviterer ikke til spørgsmål og diskussion, og det går i sidste ende ud over kvaliteten på mange af uddannelserne, fortæller Anne Holmen.

Det er altså sjældent fagsproget, der er et problem, da de fleste forskere er vant til at gebærde sig på engelsk inden for deres fagområde. Det er selve formidlingen, fordi dét kræver et større sprogligt repertoire og overskud.

Konsekvensen er, at forskerne oplever, at de bliver ufrie og alt for afhængig af noter, og skal bruge længere tid på forberedelse, forklarer Anne Holmen.

Kompetenceudvikling

Det er derfor nødvendigt, at den øverste ledelse på universiteterne sikrer, at der er mulighed for kompetenceudvikling.

– Nogle steder har ledelserne ret naivt bare skiftet til engelsk og overladt det til andre at håndtere de problemer, der følger med, mener Anne Holmen.

Det kræver dog betydelige ressourcer at udvikle undervisernes sproglige og pædagogiske kompetencer, og det er netop sammenhængen mellem disse to, der er afgørende.

– Det er en konsekvens af internationaliseringen, at vi underviser på engelsk. Derfor skal der være penge til at håndtere denne overgang, og det har ikke altid haft en tilstrækkelig høj prioritet. Vi kan se, at nogle ledere med personaleansvar stiller krav om undervisning på engelsk, uden samtidig at give underviserne mulighed for at udvikle deres kompetencer, beskriver hun.

På Københavns Universitet foregår kompetenceudviklingen på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, som Anne Holmen er centerleder på.

– Vores center arbejder blandt andet med sprog inden for en pædagogisk ramme. Det her handler ikke om at løfte det generelle engelske niveau, men hvordan man løfter det i undervisningen, altså hvordan man løfter formidlingen og interaktionen med de studerende, siger hun og uddyber;

– Derfor kigger vi på, hvordan medarbejdere i konkrete tilfælde kan arbejde med for eksempel præsentationsformer og ordforråd i specifikke undervisningssammenhænge. Derfor kræver det også, at underviserne ved, hvad de har behov for.

Dansk forsvinder

Det er ikke kun i undervisningsregi, at skiftet fra dansk til engelsk er tydeligt. Engelsk fylder mere og mere, når forskere publicerer. For nylig viste en undersøgelse, Magisterbladet står bag, at andelen af forskningsudgivelser på engelsk stiger på danske universiteter.

Siden 2009 er andelen af forskningsudgivelser på dansk således faldet med 33 procent på danske universiteter til fordel for udgivelser på engelsk. Og det har også konsekvenser for forskernes formidlingspligt, mener Anne Holmen.

– Den samfundsmæssige nytteværdi af forskningen er meget vigtig. Hvis vi hele tiden udvikler fagbegreber på engelsk, får forskere rigtig svært ved at tale med den brede offentlighed. Og det er jo et demokratisk problem, fordi vi har en formidlingsforpligtelse, siger hun og tilføjer;

– Derfor har vi brug for at videreudvikle vores lokale sprog, og vi har en vigtig opgave med også at få lært de internationale medarbejdere dansk. Vi skal finde en fornuftig balance mellem sprogene.

Kritik fra studerende

På de danske universiteter starter skiftet mod engelsk i midt-slut 90’erne, og siden da er de danske universiteter blevet væsentlig mere internationale på både underviser- og studentersiden.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har opgjort det til, at ca. halvdelen af alle kandidatuddannelser nu gennemføres på engelsk, oplyser Anne Holmen. Det er vel at mærke de uddannelser, hvor al undervisning er på engelsk. Så er der desuden de uddannelser, hvor engelskundervisning finder sted på nogle af modulerne.

Med flere internationale studerende og ph.d.’er, stilles der også større krav til undervisernes færdigheder i engelsk – og det skinner igennem i de studerendes evalueringer af underviserne.

– Der er et mønster i, at studenterevalueringer meget ofte inkluderer kritik af underviserens engelsk for ikke at have et højt fagligt niveau. Vi ved ikke, om det er berettiget; om kritikken i evalueringerne først og fremmest skyldes et dårligt engelsk, dårlig pædagogik eller noget helt tredje, for eksempel noget mere personligt, understreger Anne Holmen.

Bogen English Medium Instruction in Multillingual and Multicultural Universities udgiver Anne Holmen sammen med kollegaerne Birgit Henriksen fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk og Joyce Kling fra Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, som er Københavns Universitets forsknings- og kursuscenter i netop dansk og engelsk.

Bogen er netop udkommet på forlaget Routledge og kan fås som e-bog.

samfund

Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

Der er brug for væsentlig større investeringer i Danmarks H. C. Andersen-forskning, hvis ikke vores største eventyrforfatter skal miste sin relevans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, som for nylig tog sagen hele vejen til Christiansborg