Ny viden

– Vi er nødt til at genvinde respekten for materialet

Forsker-stjernefrøet i bæredygtigt byggeri og arkitektur, Pelle Munch-Petersen, vil mindske byggesektorens påvirkning af CO2 regnskabet

Af - 10. maj 2020

Det har ikke altid ligget i kortene, at 39-årige Pelle Munch-Petersen skulle gå forskervejen. Han er oprindeligt uddannet bygningskonstruktør tilbage i 2005, hvor der allerede dengang var stigende fokus på at indtænke bæredygtighed i byggesektoren, der står for mindst en femtedel af Danmarks samlede CO2-udledning.

På studiet forsøgte han i et projektforløb derfor at lave et byggeri af de mest bæredygtige materialer. Men det viste sig kort tid efter at være alt andet end bæredygtigt.

– Allerede i slutningen af semestret udkom en rapport, som viste, at halvdelen af de materialer, vi havde brugt var noget rigtig skidt for klimaet, da de var fragtet alle mulige steder fra – og flere af dem var knappe ressourcer. Og fragten havde man ikke medregnet til at starte med. Så selvom vi havde de bedste intentioner, stod vi med noget af det værste, vi kunne have lavet, fortæller han.

Pelle Munch-Petersen fik derfor tidligt øjnene op for, hvor komplekst bæredygtighed er. Og det blev kun tydeligere, da han senere uddannede sig som arkitekt og arbejdede hos Henning Larsen Architects, der er én af Danmarks største tegnestuer.

– Man blev jo ugentligt bombarderet med nye bæredygtighedsbegreber, og det blev mere og mere uigennemskueligt, hvad der var substans i. Det viser, hvor meget tom snak, greenwashing, pr og salg der er i den grønne omstilling. Og det blev jeg enormt træt og frustreret over og ville gerne være dér, hvor man kunne tale ’renest’ om tingene og finde frem til løsninger. Og der er forskningsverdenen i mine øjne den mest progressive, når det kommer til bæredygtighed og grøn omstilling. Derfor sagde jeg også ja, da jeg blev tilbudt en erhvervs-ph.d. i bæredygtighed i arkitektur og byggeri i samarbejde mellem Henning Larsen og Kunstakademiets Arkitektskole. For jeg vil gerne være dér, hvor barren er sat højest, for det skylder vi hinanden og miljøet, fortæller han i et tjept tempo få minutter inde i interviewet.

De skal drive den grønne omstilling

At snakke med Pelle Munch-Petersen er da også som at blive ramt af en eksplosion af ord. Den 39-årige forsker har uden tvivl meget på hjerte, når det kommer til den grønne omstilling af byggeri og arkitektur, også selvom han har deltaget i en konference hele dagen inden interviewet.

Prisnomineret for byggeriets materialepyramide

Forskningseventyret er da også kun lige begyndt for Pelle Munch-Petersen. Han er netop startet som adjunkt på Kunstakademiets Arkitektskole, efter han i april forsvarede sin ph.d.

Men selvom Pelle Munch-Petersen er relativt ny i forskningsverdenen, har han allerede gjort sig bemærket. I 2019 var han nomineret til Det Bæredygtige Element-prisen i person-kategorien, der er en hyldestpris til ”en ildsjæl, som har medvirket til at fremme bæredygtigheden i byggeriet”, som messen Building Green skriver, der står bag prisen.

Pelle Munch-Petersen var nomineret for under sin erhvervs-ph.d. at udtænke ”byggeriets materialepyramide”, der bygger på den kendte madpyramide og viser, hvor meget ét kilo af et givent byggemateriale har udledt af CO2 i forbindelse med produktionen. Her er der altså også taget højde for, hvis hvis der fx er brugt ”sort energi” i produktionen, hvilket vejer tungt i CO2-regnskabet, forklarer han:

– På den måde kan den sammenlignes med kalorierne i madpyramiden og gør det nemt at afkode, at man i byggeriet ikke skal bruge mest af ’fredagsslikken’ i toppen af pyramiden, der udleder mest CO2. Det interessante ved den er, at den tager materialets kompleksitet på sig på en letforståelig måde. Og hvordan folk tager kompleksiteten bag byggeriets materialer til sig, så de også tager ejerskab over at gøre det så bæredygtigt som muligt, er noget af dét, jeg nu skal forske videre i.

Materialer skal drive konceptet

Byggeriets materialepyramide var egentlig oprindeligt målrettet arkitekter, men uden for arkitektkredse er man også begyndt at tage den til sig. Nogle arbejder endda for, at den skal ramme byggemarkederne, fortæller Pelle Munch-Petersen.

Materialevalg og genbrug af materialer er generelt også noget, der ligger den 39-årige adjunkt meget på sinde i kampen for en grønnere byggesektor. Ifølge ham skal fokus først og fremmest ligge på materialer i stedet for på rum og koncepter, der ellers dominerer måden at tænke arkitektur på i dag.

– Vi er ved at løbe tør for ressourcer. Der er fx snart ikke mere grus eller sand tilbage i verden – og derfor er vi ud over at tænke i materialevalg også nødt til at tænke i genbrug af materialer. Selvfølgelig bruger man fx også energi på at rense og mure mursten op igen, men man er slet ikke i nærheden af samme CO2-udledning, som hvis man producerer nye mursten. Så byggeriet og arkitekturen skal tænke helt anderledes på sine materialer, så det er noget, vi passer på og genbruger – ligesom der også før i tiden var tradition for, forklarer han og uddyber:

– Men for at kunne det, er vi nødt til at vende bøtten om og først og fremmest tage udgangspunkt i materialerne. Vi er nødt til at gentænke materialets rolle, så det driver rummet og konceptet for bygningen frem i stedet for, at materialet skal støtte op om konceptet, som man meget tænker arkitektur i dag.

Radikal økoflipper

På den måde trækker Pelle Munch-Petersen også tråde til tankegangen i cirkulær økonomi, der er et bud på en bæredygtig økonomisk model, fremhæver han. Men han forholder sig også kritisk til den, da den ifølge ham stadig bygger på en grundlæggende præmis om vækst.

– Der er mange gode takter i cirkulær økonomi. Men den er også farlig, for det er grundlæggende en kapitalistisk økonomi, der bygger på idéen om grøn vækst. Men jeg har svært ved at se, hvordan økonomien kan blive større ved at bruge mindre, som er nødvendigt og grundtanken i min forskning. Derfor tvivler jeg også på, at væksten nogensinde kan blive bæredygtig, selvom den cirkulære økonomi siger det, siger han og fortsætter grinende:

– Men jeg har efterhånden også udviklet mig til en radikal økoflipper. Det er bare svært andet, når man hele tiden bliver bekræftet i, hvor grelt det står til med klimaet – og der intet er gjort siden 1970’erne, hvor man begyndte at snakke om den økologiske ubetalte regning, der hobede sig op som konsekvens af den økonomiske vækst.

Tags:

politik

Universiteter: Kvoter er ikke svaret på den ulige kønsfordeling

Efter flere år med fokus på ulige kønsbalance i universitetsverdenen er der stadig markant færre kvindelige end mandlige forskere på universiteterne, viser ny publikation. Det kalder på handling, men kønskvotering er ikke vejen frem, lyder det fra både Danske Universiteter og ekspert.