Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

38 kvinder og én mand modtager støtte fra Inge Lehmann-programmet

Antallet af succesfulde ansøgninger til programmet stiger markant sammenlignet med 2020.

Danskeren Inge Lehmann stod for en af videnskabens største opdagelser. Hun påviste i 1936, at Jorden har en fast kerne. Hun har lagt navn til regeringens Lehmann-program, som professor dr.jur. Peter Pagh betegner som ulovligt øremærket til kvinder. Foto: GEUS

Danmarks Frie Forskningsfond har bevilget 39 modtagere 110 millioner kroner under Inge Lehmann-programmet.

Det oplyser Danmarks Frie Forskningsfond.

– Dansk forskning har brug for både mænd og kvinder, og vi risikerer at gå glip af dyrebart talent, hvis vi ikke i højere grad får begge køn i spil. Inge Lehmann-programmet er en aktiv måde at arbejde for en mere ligelig kønsbalance i de danske forskningsmiljøer, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) i en pressemeddelelse.

Du kan se alle modtagerne her.

– Derfor er jeg glad for, at 39 ambitiøse forskere nu får styrket deres karriere via programmet, og at vi samtidig fremmer talentmassen i dansk forskning, fortsætter ministeren.

Vil fremme kvinder i dansk forskning

Inge Lehmann-programmet er opkaldt efter den danske geofysiker, der i 1936 argumenterede for, at Jorden har en fast kerne. På trods af, at hun havde ret, gik der flere år, før hendes opdagelse blev anerkendt.

Med programmet vil politikerne fremme en mere ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne i Danmark.

Læs også: Regeringen vil femdoble omdiskuteret Inge Lehmann-program i 2021

Både mænd og kvinder kan ansøge om midler, men Danmarks Frie Forskningsfond skal som udgangspunkt ”vælge kvindelige ansøgere over mandlige i tilfælde af lige kvalifikationer mellem to ansøgere, dog således, at der foretages en objektiv vurdering under hensyntagen til alle særlige kriterier vedrørende ansøgerne, uanset køn”.

Stigning i succesrate

Inge Lehmann-programmet er en del af den politiske aftale om fordeling af forskningsreserven. I 2020 blev der afsat 20 millioner kroner, mens der på aftalen om forskningsreserven for 2021 var afsat 110 millioner kroner. På aftalen for forskningsreserven 2022 er der afsat 80 millioner kroner til programmet.

Læs også: Juraprofessor: Nyt DFF-program er i strid med loven

Årets ansøgerfelt bestod af 144 forskere. Bevillingsmodtagerne består af 38 kvinder og én mand. Dermed lander succesraten for ansøgerne på 27 procent, opgjort på både antal ansøgninger og på beløb. Det er stigning sammenlignet med 2020, hvor succesraten var 6,6 procent målt på antallet af ansøgninger.

Forsiden lige nu:

Hvem er forskningsverdens magtelite?

FORSKNINGENS MAGTELITE. Magtbalancen rykker sig i forskningsverdenen i takt med, at bevillingssummerne strømmer til som aldrig før. Science Report undersøger og afdækker i en ny magtserie, hvem der udgør forskningens magtelite, og hvilke typer magt der i spil.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.