55 danske forskere er blandt verdens mest citerede

Hvert år udgiver den amerikanske analysevirksomhed Clarivate en liste over de mest citerede forskere i verden.

I år er i alt 6.602 navne kommet på listen ‘Highly Cited Researchers 2021‘, som bliver opgjort ud fra, hvem der har forfattet de publikationer, der udgør den øverste éne procent (målt på citationer) i indekset Web of Science™.

Ikke overraskende bliver listen toppet af forskere fra USA og Kina, som står for henholdsvis 39,7 procent og 14,2 procent af forskerne på listen. Men blandt den øverste ene procent finder vi også 55 forskere fra danske forskningsinstitutioner. Det er færre end de foregående år.

Se de 55 danske forskere nederst i artiklen.

– På 2020-listen var samme tal 60, mens det i 2018 toppede med 77 forskere fra Danmark på listen. Det skal vi dog ikke nødvendigvis tage så tungt, lyder det fra Jens Peter Andersen, seniorforsker på Center for Forskningsanalyse (CFA) på Aarhus BSS.

– Det skaber ikke jo i sig selv bedre forskning, at man har fokus på at udgive mange artikler, der kan blive citeret, tilføjer han.

Lille elite sidder på citationerne

Jens Peter Andersen står sammen med lektor Mathias Wullum Nielsen fra Københavns Universitet bag en gennemgang af godt 26 millioner videnskabelige artikler og fire millioner forfattere, der blev publiceret tidligere i år. Den viste, at en meget lille elite af forskere sad på en stor andel af citationerne.

Jens Peter Andersen er generelt kritisk over for den type opgørelser, som han mener er en meget fasttømret måde at måle videnskabelig succes på.

- Man får opprioriteret forskere, som har en lang karriere bag sig, og det forstærker elitedannelsen, at man har den her meget fasttømrede måde at måle videnskabelig succes på ud fra citationer, siger han.

Jens Peter Andersen og Mathias Wullum Nielsens studie viste, at den
elitedannelse på 15 år var forøget, så én procent af forskerne i 2015 sad på 21 procent af citationerne. I år 2000 var det tilsvarende tal 14 procent.

Læs også: 60 danske forskere er blandt de mest citerede i verden

- Den stigning er bekymrende, da der er en risiko for, at vidensproduktionen bliver mere homogen, når den bliver koncentreret hos færre personer, fordi det så er dem, der er gatekeepere for, hvad der er god forskning, og hvilke ideer der er de rigtige at forfølge, siger han.

Et spørgsmål om kultur

Blandt den øverste ene procent af de mest citerede forskere i verden finder vi altså 55 forskere fra danske forskningsinstitutioner. I 2018 lå samme tal på 77 – det var mere end en fordobling fra 2017, hvor tallet var 29.

Læs også: 1 procent af alle forskere sidder på 21 procent af citationerne

Dengang forklarede daværende formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), Jens Oddershede, til Science Report, at stigningen bundede i en ændret forskningskultur.

- Det er først og fremmest et kulturspørgsmål, at man hele tiden skal
publicere sit arbejde. Så når antallet af danske forskere, der er blandt de mest citerede i verden, stiger, er det en konsekvens af den kultur, sagde Jens Oddershede.

Udover kulturændringen pegede han også på, at det var et resultat af en strategisk satsning på eliten inde for dansk forskning og den øgede tilførsel af midler fra Globaliseringsforliget i 2006.

Læs også: Flere danske forskere er blandt verdens top 1-pct.

- Men det er ikke nødvendigvis en god kultur, mener Jens Peter Andersen.

- Citationerne er med til at fortælle en historie om, hvordan man får succes inden for forskning. I mange år har manhaft stort fokus på publikationer og citationer, men ikke på at deltage i udvalg, undervise eller vejlede ph.d'er, hvilket jo også er en stor og vigtigt del af arbejdet som universitetsansat, siger han videre.

Det er ifølge ham ikke alene tvivlsomt, om det er godt mål i forhold til forskningens kvalitet at have så stort fokus på antallet af publikationer – det er også medvirkende til at fastholde uligheden mellem mænd og kvinder i forskning.

- Når vi ser på for eksempel antallet af publikationer, der bliver udgivet, så ser vi igen og igen, at mænd udgiver flere artikler, siger han og påpeger, at der er mange forklaringer på det.

- En af dem er, at flere mænd har højere positioner og i højere grad selv kan vælge, om de vil undervise eller om de vil publicere en masse artikler.

Kina og EU går op, USA går ned

Ikke desto mindre spiller publikationer og citationer en stor rolle inden for forskningen, ikke mindst økonomisk. I Danmark har vi blandt andet den bibliometriske forskningsindikator, som er med til at omfordele midler i det danske system.

- Det handler 100 procent om publikationer, siger Jens Peter Andersen.

I Kina har man haft et strategisk fokus på at få flere forskere på Highly Cited-listen, fortæller seniorforskeren:

- Hvis du går 30 år tilbage, var der jo også forskning i Kina, men det var meget mere kinesisk orienteret, og der var ikke så meget på engelsk. Det er de virkelig kommet efter, især de sidste ti år, hvor de blandt andet har haft stort fokus at få artikler i Web of Science-indekset via konkrete talentprogrammer, og indtil for nylig har man også haft meget store økonomiske incitamenter for at få forskerne til at udgive i store, anerkendte tidsskrifter.

Og det ser ud til at have virket.

På fire år er Kinas andel af forskere på 'Highly Cited'-listen næsten
fordoblet. Det peger folkene bag listen selv som årets hovedhistorie. Samtidig er USA gået ned.

Læs også: Danske forskere er fortsat blandt de mest produktive

Jens Peter Andersen og Mathias Wullum Nielsens fandt nogle lignende tendenser. De fandt også, at mange europæiske universiteter gik frem i perioden fra 2000-2015, som de undersøgte.

- En af forklaringer er nok, at der i EU har været et forøget fokus på excellent forskning, og EU har givet bevillinger til store forskningsprojekter og arbejdet på at fremme europæiske forskningssamarbejder, siger Jens Peter Andersen.

Flest amerikanere

Ser man på Highly Cited universiteter, er USA dog stadig stærkt repræsenteret i toppen. Seks ud af de ti universiteter, der har flest forskere på Highly Cited-listen, er amerikanske.

Hvad kan vi så i Danmark bruge den her type lister til?

- Jeg får lyst til at sige ”ingenting”. Det kan være interessant at studere den her form for opgørelser i forhold til at kunne se, om der sker ændringer globalt set. Men at bruge det som styringsværktøj, synes jeg er et ærgerligt fokus, siger Jens Peter Andersen.

Han fortsætter:

- Hvis vi skal bruge det til noget i Danmark, skal det være at have fokus på langsigtede investeringer i fri forskning, der giver forskerne plads til at opnå forskningsmæssige gennembrud. For hvis man laver god forskning konsekvent i mange år, skal man nok komme på listen.

Artiklen er opdateret 2. december 2021. Grundet en fejl fremgik Arne Astrup og Frank Møller Aarestrup ikke af listen.