Et nyt testcenter for elektronik ledet af Aalborg Universitet, nye højteknologiske mikroskoper til forskning i molekylær cellebiologi styret af Aarhus Universitet og en opgradering af den danske del af verdens største forskningsinfrastruktur, CERN med Købehavns Universitet i spidsen bliver nu til virkelighed.
-Hvis vi skal være en forskningsnation i den absolutte verdenselite, så har danske forskere i stigende grad brug for højteknologiske faciliteter. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i den infrastruktur, som de skal bruge, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.
Han har lige godkendt bevillingerne til tre nye højteknologiske forskningsinfrastrukturer. Midlerne kommer fra Puljen til Forskningsinfrastruktur på baggrund af Dansk Roadmap for Forskningsinfrastruktur 2015. De nye projekter er samarbejder på tværs af landets universiteter med Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet i spidsen for hver deres projekt.
Holdbar elektronik
31 millioner kroner skal bruges til oprettelsen et nyt nationalt center ved navn X-power, der skal pålidelighedsteste elektronik.
Det nye center skal gøre det muligt at teste og analysere fejlmekanismer i elektroniske systemer og komponenter. Eksempelvis at teste mobiltelefonernes pålidelighed i forhold til forskellige stressfaktorer såsom temperatur, fugt og vibrationer.
X-Power er et samarbejde ledet af Aalborg Universitet med deltagelse af Syddansk Universitet, FORCE Technology, Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet. Centret placeres ved Aalborg Universitet og får afdelinger ved Syddansk Universitet i Odense og Sønderborg.
Bedre bioteknologi og medicin
31 millioner kroner går til EMBION, der er en forskningsinfrastruktur for cryo-elektronmikroskopi på biologiske materialer.
EMBION-teknologien gør det muligt at bestemme strukturerne i store biologiske molekyler såsom proteiner og DNA. Samtidig skal den bane vejen for udviklingen af blandt andet proteinbaserede lægemidler, grøn kemi og produktionen af fødevarer.
EMBION er et samarbejde ledet af Aarhus Universitet med deltagelse af Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Statens Serum Institut.
Nye målinger skal gøre os klogere på hvad universet består af
11 millioner kroner gives til CERN-UP, som er en opgradering af faciliteterne til eksperimenter med dansk deltagelse på CERN – Det Europæiske Center for Højenergifysik.
CERN er en international organisation med hovedkvarter i Schweiz og er verdens største forskningsinfrastruktur. CERN er i øjeblikket i gang med en større opgradering – især af flagskibet, den 27 km lange Large Hadron Collider (LHC) – som forventeligt står på indtil år 2025 og finansieres af CERN’s medlemslande.
Når opgraderingen er færdig, kan der laves målinger, der gør os klogere på, hvad de ukendte 95 procent af stoffet og energien i universet består af.
CERN-UP er et samarbejde ledet af Københavns Universitet med deltagelse af Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
