Aalborg Universitet får en ny prorektor, når Anne Marie Kanstrup tiltræder stillingen 15. juni.
– Jeg glæder mig meget til at starte som prorektor på Aalborg Universitet. Vi har en unik profil, og vores måde at uddanne på kan noget ganske særligt, siger Anne Marie Kanstrup i en pressemeddelelse.
Anne Marie Kanstrup er et kendt ansigt på universitet. Her har hun siden 2001 – med en enkelt afstikker til Professionshøjskolen UCN – haft sin faste gang.
Læs også: Molboagtig forskningspolitik
Det bliver blandt andet Anne Marie Kanstrups opgave at udvikle uddannelsesområdet på universitet.
Rektor: Hun har klare visioner
Rektor Per Michael Johansen fortæller i pressemeddelelsen, at valget faldt på Anne Marie Kanstrup som prorektor på Aalborg Universitet, fordi hun både har de faglige og personlige kompetencer, der matcher stillingen.
– Hun har et indgående kendskab til AAU, et stort engagement og klare visioner for uddannelsesområdet. Jeg er sikker på, at Anne Marie kommer til at spille en stor for, hvordan vi bedst udvikler vores uddannelser, så de matcher de behov, der er på arbejdsmarkedet, siger Per Michael Johansen og tilføjer:
– Det er der stort fokus på både fra politisk side og fra de uddannelsessøgendes side. AAU skal også fremadrettet have et meget opmærksomt blik på, hvordan vi kan tilbyde uddannelser, der er tætte på virkeligheden. Det er jeg overbevist om, at vores nye prorektor vil medvirke til at sikre.
To store opgaver venter
Anne Marie Kanstrup kender Aalborg Universitet indgående. Hun har både været ph.d. Studerende, professor MSO på institut for for Kommunikation og Psykologi og senest professor på Institut for planlægning.
Læs også: Rektorer overvejer næste skridt i reguleringssag
Anne Marie Kanstrup fortæller i pressemeddelelsen, at hun ser frem til at sætte sit præg på uddannelsesområdet sammen med medarbejderne og de studerende.
– Vores uddannelser tilstræber at gøre de studerende klar til et komplekst arbejdsmarked. Vi gør alt, hvad vi kan, for at vores dimittender kan gøre en værdifuld forskel i samfundet, lyder det fra Anne Marie Kanstrup.
Rektor Per Michael Johansen peger på, at der især er to opgaver i den kommende tid, som den nye prorektor får til opgave at løse sammen med resten af organisationen.
Den ene opgave relaterer sig til uddannelsens kvalitet. Den anden relaterer sig til det politiske udspil, som regeringen for nyligt kom med.
Læs også: Her er regeringens uddannelsesudspil
– Universitet er midt i en udrulning af det justerede kvalitetssystem, som skal være på plads, før en genakkreditering kan finde sted. Det vil naturligvis også fylde meget, at regeringen har meldt en omfattende plan for decentralisering af uddannelserne ud – herunder en reduktion på optaget i de fire store uddannelsesbyer, siger rektor Per Michael Johansen i en pressemeddelelsen.
Anne Marie Kanstrup overtager stillingen som prorektor på Aalborg Universitet fra professor Inger Askehave, der i januar blev prorektor i en nyoprettet stilling på Copenhagen Business School.
Prodekan for Uddannelse, lektor Jeppe Emmersen har været har været konstitueret prorektor. Hanfortsætter frem mod sensommeren, indtil Anne Marie Kanstrup er blevet fuldt ud introduceret til sin nye stilling.
Forsiden lige nu:

Bestyrelsen for det norske forskningsråd er blevet fyret
Bestyrelsen for det norske forskningsråd blev fyret i sidste uge, og det kan få store konsekvenser for norsk forskning, mener blandt andre flere rektorer.

Forsker fra AU modtager 10 mio. kr. til forskning i metastaser
Joanna Kalucka modtager 10. mio. kr. af Novo Nordisk Fonden til at undersøge den molekylære signatur for metastaser til leverkræft.

Aalborg-rektor vil satse på signaturprojekter
Aalborg Universitet vil skabe missionsdrevet forskning til gavn for samfundet. Og her spiller grundforskning en rolle, fortæller genansat rektor.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Heine Andersen: – Vi skal have et opgør med de horrible ansættelsesstrukturer
Ansættelsesstrukturerne på universiteterne skal ændres, hvis man skal komme problemerne med forskningstyveri til livs, mener Heine Andersen, prof. emeritus på KU.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
