Bygningsingeniøren Klaus Ostenfeld, 77, er blevet udnævnt til adjungeret professor ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign ved Aarhus Universitet,
Det oplyser Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
– Aarhus Universitet står over for en stor udvikling inden for ingeniørområdet, så jeg tænkte, at nu måske var et godt tidspunkt at komme af med al den viden, jeg nu engang bærer rundt på. Det kan godt være, at jeg er pensionist, men hvis jeg kan bidrage til at få nogle helstøbte ingeniører ud fra vores universiteter, så vil jeg gerne det, siger Klaus Ostenfeld.
Manden bag Storebæltsbroen
Den nyudnævnte professor har 55 års erfaring fra ingeniørbranchen – heraf 40 år hos COWI. Her var han med til at sætte sit præg på Danmark gennem flere store broprojekter – ikke mindst Storebæltsbroen, hvor han som daværende direktør for broenheden i COWI vandt konkurrencen om at projektere den faste forbindelse mellem Sjælland og Fyn.
– Jeg har altid været fascineret af broer. Bare stå og kigge på dem, observere deres majestætiske tilstedeværelse. De gør jo ikke noget i sig selv: De står der bare, tårner op i landskabet og tjener det formål, at folk kan komme fra A til B. Men broer er altid en særlig oplevelse, synes jeg, siger Klaus Ostenfeld.
Klaus Ostenfeld dimitterede som 22-årig 31. januar 1966. Efter flere år i både USA og Frankrig kom han tilbage til Danmark i 1977, da planerne om en Storebæltsbro for første gang begyndte at vejre i luften.
Som adjungeret professor vil Klaus Ostenfeld slå på tværfaglighed i ingeniørfaget.
– Alene kan man ikke udrette noget virkelig stort. Resultater skabes altid i samarbejde med andre, og jeg går meget ind for at søge inspiration fra andre verdener, så man ikke sidder i sin egen silo og tror, man ved bedst. Det gør man aldrig, for tingene udvikler sig hele tiden, siger Klaus Ostenfeld.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.