Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Camilla Gregersen fortsætter som magisterformand

Dansk Magisterforenings frontfigur får tre år mere på posten og er valgt uden modkandidat

Camilla Gregersen kan se frem til tre år mere som formand for Dansk Magisterforening. Det står klart efter at fristen for at melde sig som modkandidat udløb fredag i sidste uge. Det var der ingen der gjorde.

Det glæder Camilla Gregersen, der tolker de manglende modkandidater som et stærkt mandat:

– Det giver opbakning til at fortsætte med at udvikle vores fagforening, og det mandat er jeg utrolig glad for, siger Camilla Gregersen, til Magisterbladet.

Hun overtog formelt posten som formand for magisterforeningen i januar 2016 fra Ingrid Stage. Inden da havde hun været konstitueret i flere omgange.

Camilla Gregersen mener selv, at hun i sin formandsperiode har fået sat Dansk Magisterforening på dagsordenen hos medlemmerne:

– Jeg tror, det er blevet mere synligt, at DM skaber positive forandringer i medlemmernes arbejdsliv. I Hovedbestyrelsen skal vi fortsætte det gode arbejde, og det er en uvurderlig støtte for mig at have medlemmernes tillidserklæring i ryggen, siger hun.

– Det bedste eksempel var jo sammenholdet under OK18. Men vi skal også samarbejde med uddannelsessteder, arbejdsgiverorganisationer og andre interessenter i medlemmernes arbejdsliv. Jeg vil gerne udbygge relationerne endnu mere de kommende tre år i formandsstolen”, fortæller Camilla Gregersen.
De kommende tre år skal blandt andet bruges til at værne om akademikernes ry, som ifølge formanden er under pres i et til tider polariserende debatklima.

– Jeg vil arbejde for, at medlemmernes arbejde bliver værdsat og synliggjort. Der er til tider en ukonstruktiv akademikerbashing, men den kan man slå ned ved at vise, hvilken forskel vores medlemmer gør – at samfundet slet ikke kan undvære dem. Og så vil jeg gerne arbejde endnu mere med understøttelse af medlemmernes arbejdsmiljø, fortæller hun.

Camilla Gregersens nye formandsperiode løber fra 1. januar 2019 til 31. december 2021.Valget til de øvrige poster i alt fra DM’s hovedbestyrelse til de forskellige sektorer og landsklubber begynder den 22. oktober. Læs mere her

Forsiden lige nu:

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen

Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.

Sådan tackler fondene den stigende magt

I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.