En stor bevilling fra Carlsbergfondet kommer dansk grundforskning til gavn.
Fondet har valgt at støtte 134 forskere med i alt 204 mio. kroner inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab.
Bevillingerne går både til unge forskere, der er i gang med at opbygge en karriere, og til yngre nyansatte lektorer med “særligt visionære forskningsideer og -projekter”, skriver fondet.
Fælles for de forskningsaktiviteter, der modtager en bevilling, er, at de udspringer af forskernes egne ideer, og alle bevillinger er givet i fri konkurrence.
– Vores prioriteringer ligger i direkte forlængelse af fondets strategi, der fokuserer på at styrke dansk grundforskning, sikre generationsskiftet på danske universiteter gennem fokuseret støtte til unge talenter samt internationalisering af dansk forskning, siger Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher.
– Vi ønsker også at styrke diversiteten i dansk forskning, så det glæder mig, at halvdelen af vores 28 Young Researcher-bevillinger, der er målrettet unge nyansatte lektorer, går til kvinder, tilføjer han.
Se hvem der har modtaget en bevilling på Opslag 2019
Med den seneste uddeling har Carlsbergfondet samlet set støttet dansk grundforskning med 400 millioner kroner i 2019, ifølge fondet.
Fokus på postdocs og internationalisering
I forbindelse med fondets opslag og uddelinger i 2019, har Carlsbergfondet blandt andet haft fokus på at sikre, at dygtige yngre postdocs får muligheder for at komme i gang med en forskningskarriere.
I år har fondet haft hele tre virkemidler rettet mod den gruppe unge forskere, og det har resulteret i 66 postdoc-bevillinger.
Et af virkemidlerne er ”Visiting Fellowship ved University of Oxford”, der er oprettet som led i et nyt postdoc-program ved University of Oxford.
Med eliteprogrammet ønsker Carlsbergfondet at imødekomme et behov for at give unge forskertalenter mulighed for at høste forskningserfaringer i et internationalt miljø.
I alt syv forskere modtager et ”Visiting Fellowship”, og de kan nu se frem til at fordybe sig i deres forskning ved et af verdens allerbedste universiteter i en periode på to år.
Se hvem der har modtaget et ”Visiting Fellowship”.
– Vi burde skabe et mindre antal eliteuniversiteter i Danmark. Vi er der ikke endnu, så vi må opdyrke samarbejde med de bedste udenlandske universiteter, mener Flemming Besenbacher, der fortsætter;
– Vi har derfor store forventninger til vores eliteprogram på University of Oxford, som retter sig mod de særligt lovende talenter, der får mulighed for at arbejde i et internationalt eliteforskningsmiljø, hvor de kan skabe netværk og gøre sig værdifulde erfaringer. Begge dele vil styrke deres selvstændige forskningsprofil og være af afgørende betydning, når de bagefter skal etablere deres egne forskningsgrupper i Danmark.
I opslaget for 2019 har Carlsbergfondet valgt at fokusere på internationalisering i sine postdocs-stipendier, altså at sende danske forskere til udlandet og at “reintegrere” hjemvendte postdocs på danske universiteter. Det vil sige, at fondet stiller eksplicit krav om udlandsophold enten forud for eller under bevillingsperioden.
Fondets beslutning har vakt bekymring hos især yngre forskere, da Carlsbergfondet i de seneste år har været det eneste sted, postdocs har kunnet søge hen, for at finde frie midler til at forfølge egne forskningsidéer og samtidig blive i Danmark.
Læs også: Yngre forskere får sværere ved at finansiere egne idéer.
Udover de syv ”Visiting Fellowships”, der skal til Oxford, modtager 38 unge forskere et ”Internationaliseringsstipendium”. Stipendiet gives som toårige postdocstipendier til de bedste ph.d.er til ophold ved førende udenlandske forskningsinstitutioner.
19 unge forskere et af fondets ”reintegrationsstipendier”, der gives som toårige postdocstipendier til forskere, der vender hjem fra forskningsophold i udlandet og altså skal genetablere sig i danske forskningsmiljøer.
Nye forskningsgrupper og banebrydende monografier
Carlsbergfondet har også uddelt en række bevillinger til yngre lektorer og etablerede forskere. 28 nyansatte lektorer med international erfaring modtager en ”Young Researcher”-bevilling.
Bevillingsmodtagerne, hvoraf halvdelen er kvindelige forskere, vil få mulighed for at etablere eller konsolidere en selvstændig forskergruppe ved at ansætte ph.d.-studerende og postdocs.
26 førende forskere med en særlig ‘Semper Ardens’-tilgang (passioneret, altid brændende) til deres forskning modtager desuden et af Carlsbergfondets monografistipendier inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Stipendiet sigter mod publicering af en banebrydende monografi eller doktorafhandling.
Carlsbergfondet uddelte tidligere i år 200 millioner kroner til 13 Semper Ardens-projekter og har dermed støttet dansk forskning med samlet godt 400 millioner kroner i 2019.
Semper Ardens-projekterne repræsenterer det ypperste inden for videnskaben og har potentiale til at skabe nybrud, der flytter den internationale forskningsfront. Alle projekter har en internationalt anerkendt topforsker med tilknytning til danske forskningsmiljøer ved roret.
Forsiden lige nu:

Ny magtudredning skal undersøge demokratiets kapløb med tiden
Professor i statskundskab Michael Bang Petersen er forskningsleder af en ny magtudredning, som skal undersøge demokratiets tilstand og videnskabens rolle i et samfund udfordret af tid og teknologi. Det er første gang i 20 år.

Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.