– Jeg håber, at jeg i samarbejde med CBS’s forskere kan være med til at udpege nye og vigtige forskningsområder for fondene og virksomhederne, som de ikke selv umiddelbart havde i tankerne, fortæller professor MSO Nanna Mik-Meyer, som er CBS’s første prodekan for forskning.
Hun er netop startet i en nyoprettet stilling som pro-dekan for forskning på CBS. Den nye stilling er et udtryk for at universitetet ønsker at styrke jagten på eksterne midler og den interne ansøgningsstrategi efter midlerne.
Nanna Mik-Meyers opgave bliver bl.a. at optimere de interne arbejdsgange på ansøgninger og skabe tæt kontakt til de private og offentlige virksomheder og fonde.
Som bindeled mellem forskerne og bevillingsgiverne er forhåbningen, at hun kan være med til at påvirke deres beslutningsprocesser og forståelse for forskningens betydning. Målet er øget ekstern finansiering, der vil frigive forskningstid til fordel for samfundet og de studerende på CBS.
NY DTU STRATEGI GIVER 100 MIO. KR. EKSTRA I KASSEN
Som bindeled mellem bevillingsgiverne og forskerne håber Nanna Mik-Meyer, at hun kan være med til at sætte agendaen for hvilke forskningsprojekter, virksomhederne og fondene prioriterer at give penge til.
– I dag er forskningsdimensionen ikke altid det centrale for bevillingsgivere. Deres interesse er ofte at bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer. Min opgave er at fremhæve, at det kræver dybdegående og forskningsbaseret viden at lykkes med det, forklarer hun.
Nanna Mik-Meyer har også til opgave at finde ud af, hvordan de forskellige bevillingsgivere vurderer og opfatter kvalitet og – om muligt – være med til at kvalificere deres opfattelse af kvalitet.
– Det er for eksempel vigtigt at få kommunikeret, hvorfor forskning tager tid – også længere end man ved første øjekast synes er oplagt, fortæller hun.
Nanna Mik-Meyer skal også styrke kvaliteten af de interne review-processer på ansøgningerne på tværs af CBS. De forskellige forskningsprojekter kan lære meget af hinanden, siger hun.
– Her har jeg først og fremmest til opgave skabe den bedst mulige organisatoriske ramme for review-processerne. Jeg er ved at få et overblik over den måde institutterne gennemfører dette arbejde nu, og herefter skal jeg i gang med at se, om der er noget der skal ændres, forklarer hun.
Fokus på stærk formidling
Nanna Mik-Meyer har siddet på den anden side af bedømmelsesbordet i Rådet for Samfund og Erhverv (FSE) ved Danmarks Frie Forskningsfond i fire år. Her vurderede hun hundredevis af ansøgninger sammen med 11 andre FSE-medlemmer fra de samfundsfaglige discipliner.
– Stærkere forskningsansøgninger kan føre til flere bevillinger og dermed mulighed for at løse flere forskningsopgaver – både til gavn for forskningen og samfundet generelt, siger Nanna Mik-Meyer.
Selve formidlingen af forskningsideen er, ifølge den nye prodekan, noget af det vigtigste, når man søger finansering til et forskningsprojekt. Hvis projektbeskrivelsen er for indforstået, giver det ikke altid mening for en fondsbestyrelse, der består af flere forskellige faggrupper, og det kan resultere i, at man ikke får bevillingen. Derfor er det helt afgørende, at ansøgningen giver mening for en bredere kreds end ens eget fagområde, fortæller Nanna Mik-Meyer.
– Jeg plejer at sige til sociologier, at de skal få en økonom til at kigge deres ansøgning igennem – og omvendt. Det vil give et indtryk af deres egne begrænsninger, uddyber/eksemplificerer hun.
Bedre uddannelse
CBS er det universitet i landet, der får tildelt færrest basismidler pr. elev. En øget ekstern finansering frigiver ikke kun forskningstid. Kvaliteten af uddannelserne bliver også forbedret i takt med, at vi henter forskningsmidler til vores prioriterede områder, siger Nanna Mik-Meyer.
– Forskerne bringer deres ideer, analyser og den nyeste litteratur med ind i undervisningen, så de studerende bliver updated på den nyeste viden, forklarer hun.
