Fra marts i år får VIVE en ny kvinde i spidsen. Det sker, når Lotte Jensen, dr. scient.pol. og professor i offentlig forvaltning, skifter stillingen som institutleder for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS ud med en stilling som direktør for VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd.
Og arbejdet i VIVE bliver ikke et helt uopdaget land for den 55-årige Lotte Jensen, der siden 2013 har ledet instituttet på CBS; professoren sidder nemlig i forvejen i bestyrelsen for VIVE. Og det arbejde ser hun frem til at lede videre fra direktørstolen:
– Jeg glæder mig til at sætte mig i spidsen for VIVE’s dygtige fagfolk i København og Aarhus, som jeg har fulgt i en årrække som bestyrelsesmedlem. Relevant analyse og forskning af høj kvalitet er en helt grundlæggende forudsætning for både den demokratiske debat og for en fornuftig prioritering og styring af den offentlige sektors velfærdsområder til gavn for både borgere og motiverede medarbejdere og ledere, siger hun.
Erfaren leder og forsker skal sikre solid viden
– Borgerne skal have noget for deres skattekroner. En effektiv offentlig sektor og kernevelfærd, der fungerer. Her spiller VIVE en vigtig rolle. VIVE skal levere viden på et højt fagligt niveau, der kan anvendes i praksis. Hvad enten det er til at justere lovgivningen fra folketingssalen eller til at skære unødigt bøvl fra i kommunerne, lyder det fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Han udtrykker sin tryghed ved at lade Lotte Jensen tage styringen over forsknings- og analysecentret og lægger især vægt på hendes erfaring som både leder og forsker i offentlig ledelse og styring. Samtidigt, påpeger økonomi- og indenrigsministeren, vil Lotte Jensen kunne værne om den faglige kvalitet gennem den viden, hun har opbygget fra sit bestyrelsesarbejde.
Forskningsprofil i høj kurs
Også hos bestyrelsesformand Nina Smith er der tilfredshed at spore:
– Jeg har stor respekt for Lotte Jensen som både forsker og leder. Vi kender allerede hinanden fra arbejdet i VIVE’s bestyrelse, og jeg har fuld tillid til, at hun kan løfte opgaven. Jeg glæder mig til samarbejdet, lyder det fra bestyrelsesformanden.
Jagten efter en ny direktør har stået på siden august sidste år, hvor tidligere direktør Mickael Bech skiftede direktørposten ud med en stilling som professor i sundhedsledelse på Aarhus Universitet.
34 FORSKNINGSPERSONLIGHEDER OPTAGET I KRAKS BLÅ BOG
Dengang meldte bestyrelsen ud, at de ville lægge afgørende vægt på, at også en kommende direktør havde rødder i forskningsverdenen:
– Det er meget afgørende, at det er en person, som har en god forskningsmæssig ballast. Hvis man skal stå i spidsen for en institution som VIVE, skal man have en betydelig indsigt i analyse- og forskningsverdenen, lød det dengang fra bestyrelsesformand Nina Smith.
Det ønske bliver pr. 1. marts 2019 en realitet.
– VIVE beskæftiger sig med socialområdet, sundhed, styring, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi og offentlig ledelse.
– Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet er formand for VIVE, der har afdelinger i både København og Aarhus og beskæftiger cirka 220 medarbejdere.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
