Danmarks Frie Forskningsfond modtager flere ansøgninger

2.379 ansøgninger. Så mange modtog Danmarks Frie Forskningsfond i 2018, og det er en stigning på 13 procent i forhold til 2017.

I alt blev der ansøgt om mere end 8 mia. kroner til forskning, hvoraf fonden bevilgede knap 1,2 mia. fordelt på 414 bevillinger. Det betyder, at ikke alene var efterspørgslen større, fonden støttede også flere nye projekter i 2018 end de seneste to år.

Det fremgår af DFF’’s årsrapport for 2018.

Kilde: Danmarks Frie Forskningsfond, Årsrapport 2018

I 2016 blev fondens midler kraftigt beskåret, og samtidig blev bunken med ansøgninger også væsentlig lavere. Året efter blev der igen skåret i budgettet, men i 2018 fik fonden tilført flere midler på finansloven. Til dels fordi DFF for første gang skulle uddele penge – udover de frie midler – til politisk prioriterede forskningstemaer.

Kilde: Danmarks Frie Forskningsfond, Årsrapport 2018

De såkaldte tematiske midler, som DFF også skal uddele i 2019, stod alene for 154 ekstra ansøgninger i 2018.

– Samtidig kom der i 2018 også lidt ekstra penge til den frie forskning. Og jeg tror, det har medvirket til at motivere flere forskere til at søge støtte til deres forskningsideer, siger David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond.

Flere penge betyder flere ansøgninger, vurderer han, og i de forgangene år har chancerne for at opnå en bevilling formentlig været så små, at mange forskere har prioriteret at søge penge andre steder. Derfor har de nye tematiske midler sandsynligvis også betydning for, at antallet af ansøgere er steget;

– Når der kommer nye virkemidler på banen, sker der et skifte i, hvem der søger fondes midler. Med de tematiske midler er der også lagt an til mere tværfaglighed. Måske har det den effekt, at nye penge giver en ny anledning til at kigge på, hvordan man kunne søge en bevilling til et forskningsprojekt, siger David Dreyer Lassen.

I 2018 nåede fonden en succesrate på 14 procent, mål på beløb.

Pas på med for smalle opslag

Den tematisk forskning blev i 2018 støttet med 103 mio. kroner fordelt på fire områder. De fire temaer var: Mennesker og samfund, samfundsøkonomiske effekter af velfærdsinvesteringer, forskning i læring og uddannelseskvalitet og forskning i tidlig indsats.

– Nogle af de tematiske midler var relativt snævert bundet op, for eksempel inden for temaet ’samfundsøkonomiske effekter af velfærdsinvesteringer’. Det er i sin natur rettet mod en relativ mindre gruppe forskere, end de mere brede opslag, siger David Dreyer Lassen.

Opslagene har dog ikke været så smalle, at det har haltet med den videnskabelige kvalitet i ansøgningerne, understreger formanden, der dog advarer om, at det kan blive et problem på den længere bane:

– Fremadrettet skal vi have kommunikeret op ad i systemet, at man skal være opmærksom på, at nogle steder skulle der ikke have været så mange færre ansøgninger, før det kunne blive et problem at sikre kvaliteten, siger han og tilføjer, at;

– Vi (DFF, red.) er generelt gladere for brede opslag. Så er der flere forskere, der kan genkende sig i dem, og det giver størst mulig konkurrence.

I udvælgelsen af de tematiske forskningsprojekter blev der, ud over høj videnskabelig kvalitet, lagt vægt på, at forskningsresultaterne skulle kunne anvendes i praksis, oplyser fonden.

Flere forskningsledere

Danmarks Frie Forskningsfond har samtidig øget antallet af forskningsledere i det forgangne år.

I alt 34 ansøgere modtog titlen ”Sapere Aude: DFF-Forskningsleder” i 2018. Året forinden var tallet 29, og dermed øgede fonden også sin investering i forskningsprogrammet med godt 27 mio. kroner til i alt 192 mio. i 2018.

NY GENERATION AF SAPERE AUDE-FORSKNINGSLEDERE ER FUNDET

Den gennemsnitlige bevilling fra DFF lå i 2018 på 2,8 mio. kroner. Og det er i høj grad i overensstemmelse med, hvad forskere efterspørger.

Sidste år var fonden med til at udarbejde en analyse, der undersøgte forskernes ønsker til deres næste forskningsbevilling.

FORSKERE VIL HAVE FLERE SMÅ BEVILLINGER

Over 80 procent svarede, at størrelsen på deres næste ideelle forskningsbevilling var under 10 millioner kroner.

– Det harmonerer med størrelserne på vores forskningsprogrammer, idet alle vores bevillinger er under denne grænse. Det er glædeligt, at vi i fonden kan være med til at gøre en forskel i forskningsverden og kickstarte ny forskning til glæde for samfundet, siger David Dreyer Lassen.

Endeligt var 2018 også året, hvor fonden for første gang uddelte prisen ”Årets originale idé”, der gik til seniorforsker Toke Høye fra Aarhus Universitet.

Prisen blev givet for idéen bag hans aktuelle forskningsprojekt BITCue, der gennem nye metoder skal undersøge klimaforandringernes virkning på bestøvende insekters interaktion med blomster.

FOR MANGE IDEER GÅR TABT I DET DANSKE FORSKNINGSSYSTEM