Det bliver med kjole og hvidt og måske gæstet af kongehuset, når professor Poul Nissen fra Aarhus Universitet til november får overrakt Anders Jahre Prisen i Oslo
– Jeg var helt rundt på gulvet, da jeg fik det af vide, siger Poul Nissen.
Anders Jahre-Prisen bliver også kaldt “den lille Nobel Pris”, fordi flere modtagere af prisen senere har modtaget Nobel Prisen.
Stærkt forskningsmiljø
– Det er noget helt særligt at få en international pris, så ved man, at det man laver bliver værdsat også uden for Danmarks grænser, siger han og tilføjer:
– Når jeg får prisen er det ikke kun en anerkendelse af vores forskning. Det er også en anerkendelse af en tradition og af et miljø. Der har i mange år været et meget stærkt membranforskningsmiljø på Aarhus Universitet, siger han.
Læs også: Kendte har en megafon, som er svær for forskerne at hamle op med
Poul Nissen laver strukturbiologisk forskning, hvor han udforsker mekanismer og strukturer, der er involveret i membrantransportprocessor. Det er grundforskning inden for molokylær fysiologi, som blandt andet er central for effekten af lægemidler og forståelse af hjernen og dens sygdomme.
Med prisen følger en million norske kroner og at Poul Nissen kan se frem til en festlig fejring i Oslo til november. Mest glæder han sig til at sige tak.
– Jeg har rigtigt mange mennesker at takke. Jeg glæder mig til at dele glæden og anerkendelsen med alle de mennesker, som jeg har arbejdet sammen med gennem mange år. De har åbnet dørene for denne forskning, og dem vil jeg sige en kæmpe tak til, siger Poul Nissen.
Pris indenfor medicinsk forskning
Prisen uddeles årligt fra universitetet i Oslo til medicinsk forskning i Norden og belønner forskning inden for basal og klinisk medicin.
– Prisen giver et godt rygstød til at lave ambitiøse projekter i fremtiden, siger Poul Nissen.
På nuværende tidspunkt studerer Poul Nissen og hans forskningsgruppe molekyler enkeltvis. Han har en ambition om, at de i fremtiden kan studere, hvordan molekylerne fungerer i celler og væv.
– Det vil give det komplette billede af, hvordan livsprocesser fungerer. Vi vil gerne lave modeller af processerne, i dag er det meget deskriptivt. Det vil vi indenfor en årrække kunne gøre, og det giver os helt andre muligheder for at forudsige helt grundlæggende fysiologi fra basale fysiske love, siger Poul Nissen.
Mod forståelse af grundlæggende liv
Ligesom at forskere har en interesse i at forstå helt grundlæggende astronomi, har Poul Nissen og hans forskningsgruppe en interesse i at forstå fysikken bag liv.
– Jo bedre vi kan forstå at modellere processer, desto bedre kan vi anvende dem til at lave nye teknologier til for eksempel bedre personlig behandling, siger Poul Nissen.
Læs også: Kvindelige forskere indtager Novo Nordisk Fondens nye program
Der er sket vigtige gennembrud i arbejdet på at kunne opstille modeller for, hvordan en levende celle fungerer, mener Poul Nissen.
– Jeg synes, at vi er i en meget spændende tid, hvor vi har fået åbnet nogle døre til nogle helt nye tilgangsvinkler og koblingsniveauer mellem fysiologien og molekylærbiologien, siger han.
I dag observerer forskerne, hvad der sker og rationalisere sig frem til, hvorfor det sker.
– Det kunne være rigtigt spændende, hvis vi bliver bedre til at forudsige, hvad der sker, siger han.
Det vurdere han, at forskerne vil kunne indenfor nogle år.
– Det er i hvert fald den ambition, vi skal have, siger han.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
