Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, efterlyser flere midler til det kommende forskningsprogram i EU, Horizon Europe.
Det fortæller forbundsformanden i et interview til Børsen.
Horizon Europe skal afløse EU’s nuværende forskningsprogram, Horizon 2020, ved udgangen af næste år. I den kommende budgetperiode, fra 2021 til 2017, har EU-Kommissionen foreslået, at øge budgetrammen til ca. 100 mia. EURO. Det svarer til en budgetforøgelse på en fjerdedel af det nuværende budget.
Selvom Horizon Europe tegner til at blive det mest ambitiøse forskningsprogram i EU, og det til trods for et britisk exit, er det ”langt fra nok”, mener Claus Jensen.
Han frygter, at europæiske industrivirksomheder vil få svært ved at konkurrere med USA og Kina, hvis ikke EU’s medlemslande investerer mere i fremtidens teknologier og teknisk forskning.
– EU afsætter nogenlunde samme mængde mia. frem mod 2025, som USA og Kina gør om året. Hvis vi skal leve af vores viden og produkter med høj vidensindhold, nytter det ikke, at vi investerer en sjettedel af, hvad Kina og USA gør, siger Claus Jensen til Børsen.
Medlemmerne arbejder inden for mange brancher – især i industrien.
Kilde: Dansk Metal
EU’s budget udgøres af bidrag fra de 28 (snart 27) medlemslande, og en stor del af medlemslandenes bidrag svarer til 1 procent af landets bruttonationalindkomst (bni).
En række lande, og Kommissionen, vil gerne øge det bidrag for at imødekomme de mange udfordringer, EU står overfor. Danmark er dog ét af de få lande, der ønsker at fastholde det nuværende niveau og hellere ser, at pengene bliver omprioriteret fra ét område eller støtteprogram til et andet, skriver Børsen.
Formanden for Dansk Metal mener, at regeringen gør klogt i at presse på for at få skubbet flere penge over til forskningsprogrammet. Men hvis det ikke lykkedes, ”bør den til enhver tid siddende danske regering ikke udelukke at øge bidraget”;
– Grundlaget for at vi kan tjene mere i Danmark er, at vi har smartere og bedre produkter at tilbyde, end de har ude i Kina, siger Claus Jensen.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.