KU-professor Ole Kiehn modtager sammen med professor Silvia Arber, Biozentrum University of Basel og Friedrich Miescher Institute , og Martyn Goulding fra Salk Institute for Biological Sciences.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Lundbeckfonden.
Her lyder det videre, at de tre forskere får prisen for ”i individuelle eksperimenter og i samarbejdsprojekter identificeret specifikke enkelt-nerveceller og hele netværk i hjernen og rygmarven, som styrer bevægelse hos mennesket. Deres opdagelser peger også frem mod helt nye behandlinger mod en række hjernerelaterede sygdomme, som forårsager bevægelsesproblemer”.
– At forstå, hvordan hjernen og rygmarven kontrollerer bevægelse, er en kæmpe videnskabelig udfordring. De tre vindere har gennem en række elegante videnskabelige eksperimenter været medvirkende til at vise, hvordan en intention om at udføre en bevægelse formidles. Lige fra indviklede aktiveringer af netværk i hjernen – og hele vejen videre til specifikke celler i rygmarven, som kontrollerer muskler i kroppen. Blandt andet i fingre, arme og ben, siger professor Richard Morris fra det britiske University of Edinburgh.
Læs også: For første gang vinder en dansker verdens største hjerneforskningspris
Richard Morris er formand for den internationale bedømmelseskomite, der har udpeget vinderne.
Lundbeckfonden oplyser, at prismodtagernes forskning kan føre til ”til store medicinske gennembrud inden for invaliderende og livstruende neuroudviklingssygdomme og skader på nervesystemet som Parkinsons, ALS og rygmarvsskader”.
– Det kom som en stor overraskelse for mig, da jeg modtog opkaldt om prisen. Jeg er meget glad og stolt over at modtage prisen og dele den med mine medmodtagere. Det betyder meget for mig, fordi det hylder grundlæggende videnskab, inden for det felt jeg repræsenterer. Det er en stor anerkendelse af det motoriske felt og den indsigt, det har givet for at forstå hjernens funktion, og af de mange mennesker, der har bidraget, siger Ole Kiehn til Københavns Universitet.
10 millioner kroner til deling
Med sin størrelse på ti millioner kroner er Lundbeckfondens The Brain Prize den største inden for hjerneforskning i verden, og med tre vindere betyder det altså, at der vil være 3,33 millioner kroner til hver prismodtager.
Prisen er personlig, hvilket betyder, at vinderne er helt frie til at forvalte midlerne både privat og professionelt.
Prisen blev første gang uddelt i 2011. Siden har 41 forskere fra ni forskellige lande modtaget prisen. I 2021 blev prisen for første gang tildelt en dansker, da Jes Olesen, professor i klinisk neurologi ved Rigshospitalet, modtog prisen sammen med tre andre migræneforskere.
Forsiden lige nu:

Sådan tackler fondene den stigende magt
I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.

Johan Olsen blander sine kasketter i ny podcast for at smitte mest muligt med sit videbegær
Proteinforskeren, videnskabsformidleren og musikeren, Johan Olsen fortsætter sin mission om at vende videnskaben ud mod den bredere befolkning. Denne gang i børnehøjde i ny podcastserie og børnebog.

Fysikerne får velkendt ansigt som institutleder
Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.