Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Danske forskere skal udvikle corona-vaccine for EU-midler

Det er bla. forskere fra Københavns Universitet, der har modtaget 2,7 mio. euro fra EU.

Foto: iStock.

På cirka tre måneder har den nye type coronavirus, der forårsager Covid-19, spredt sig fra Kina og smittet omkring 110.000 mennesker verden rundt, ifølge de seneste tal.

Mens sygdommen fortsætter med at brede sig, arbejder lektor Morten Agertoug Nielsen, lektor Adam Sander og professor Ali Salanti fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet, på at udvikle en vaccine mod den smitsomme virus.

Sammen med et konsortium har de modtaget en bevilling fra EU på 2,7 millioner euro – svarende til godt 20 millioner danske kroner – til at udvikle en vaccine mod Covid-19.

Vi er allerede godt i gang med at designe vaccinen, men det er meget dyrt at skalere en produktion op og sørge for, at vaccinen er klar til at kunne blive brugt på mennesker

Det er EU-kommissionen, der har uddelt bevillingen til vaccine-projektet under EU’s forskningsprogram Horizon 2020. I alt har kommissionen valgt at støtte 17 projekter, der på den ene eller anden måde arbejder med Covid-19.

Ud over de tre KU-forskere består konsortiet af forskere fra University of Tübingen, Leiden University Medical Center, Wageningen University og firmaerne AdaptVac og ExpreS2ion.

Lektor Morten Agertoug understreger, at EU-bevillingen har stor betydning for udviklingen af vaccinen:

– Vi er allerede godt i gang med at designe vaccinen, men det er meget dyrt at skalere en produktion op og sørge for, at vaccinen er klar til at kunne blive brugt på mennesker. Og det ville ikke have været muligt at gøre uden den her bevilling fra EU, siger han.

Kliniske forsøg inden for et år
Morten Agertoug Nielsen, Ali Salanti, Adam Sander og flere af deres forsker-kolleger har selv opfundet og udviklet den vaccineteknologi, de nu arbejder på at bruge til en vaccine mod Covid-19.

Forskerne kan ikke sige noget om, hvornår en eventuel vaccine vil kunne være klar til at bruge på mennesker. Men de har et estimat på, hvornår de gerne vil have de første kliniske forsøg gennemført:

– Vi håber, at vi inden for 12 måneder kan have gennemført de første kliniske forsøg. Det bliver også det første såkaldte ’proof of principle’ for vores vaccineteknologi. Det er en bro fra laboratoriet til klinisk udvikling, hvor vi skal vise, at vaccinen virker og er sikker i mennesker, fortæller Ali Salanti.

KU ejer patent
Det er Københavns Universitet, der ejer patentet til den vaccineteknologi, som forskerne arbejder med og selv har udviklet. De prækliniske test af vaccinen vil også blive lavet i KU-regi, oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

Forskerne har selv stiftet spinout-virksomheden NextGen Vaccines, der sammen med den private biotekvirksomhed ExpreS2ion har lavet joint ventureselskabet AdaptVac. Alle tre samarbejder om udviklingen af nye typer vacciner – herunder vaccinen mod den nye type coronavirus.

Udbruddet begyndte i Kina i byen Wuhan, der ligger i Hubei-provinsen, i december 2019. Siden har virussen spredt sig til adskillige lande hele verden rundt og tæller blandt andet Europa, Asien, Mellemøsten, Afrika og Nord- og Sydamerika.

Det første tilfælde af Covid-19 blev bekræftet i Danmark den 27. februar. 

Risikovurderingen af coronavirus, og antallet af smittede, i Danmark ændrer sig fra dag til dag, og udviklingen går hurtigt, lød det fra Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm på et pressemøde mandag den 9. marts. 

Forsiden lige nu:

Sådan tackler fondene den stigende magt

I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.

Fysikerne får velkendt ansigt som institutleder

Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.