Den grønne omstilling er en af tidens helt store samfundsmæssige udfordringer. Derfor giver Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) nu 333 millioner kroner til 65 forskningsprojekter inden for netop den grønne omstilling.
Midlerne skal bruges til at hjælpe talentfulde forskere på vej og på den måde sikre nye, originale idéer og forskningsmæssige gennembrud inden for blandt andet klima, natur og miljø.
Forskningsprojekterne finansieres af de såkaldte tematiske forskningsmidler i DFF. Sidste år besluttede et samlet folketing at øremærke 340 mio. fra forskningsreserven til DFF, som fonden skulle uddele under overskriften “grøn omstilling”. De grønne uddelinger sker altså på baggrund af en politisk beslutning om at prioritere midler til området i 2020.
Det er tredje gang, DFF uddeler tematiske forskningsmidler fra forskningsreserven. Det særlige ved i år, er at de 333 millioner kroner til grøn omstilling er den hidtil største tematiske pulje i DFF-regi.
Et bredt spektrum af forskning
DFF har modtaget i alt 452 ansøgninger fra alle dele af den danske forskningsverden, og de 65 projekter, der er kommet gennem nåleøjet, omfatter et bredt spektrum af forskning inden for den grønne omstilling.
Fra fondens bestyrelsesformand, David Dreyer Lassen, lyder det også, at han er “godt tilfreds med det mangfoldige ansøgningsfelt”:
– Det tyder på, at vi har ramt et fornuftigt leje med det bredt formulerede tematiske opslag om grøn omstilling. Det viser netop den frie forsknings styrke, når projekter baseres på forskernes egne idéer; det danner grobund for nye og uopdyrkede muligheder, konstaterer han.
Tidligere år har tematiske midler gået til forskning i blandt andet tidlig indsats for børn, digitale teknologier samt læring og uddannelseskvalitet.
Det brede fokus glæder også uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S):
– Jeg er glad for at se alle idéerne og den store interesse, der har været for forskning i grøn omstilling i de udvalgte projekter. Det er godt at se, at de grønne forskningsmidler, vi fra Christiansborg har afsat, nu er ude at leve i konkrete projekter. Jeg vil også gerne rose, hvordan hele den danske forskningsverden byder ind. Der er brug for et bredt, tværgående blik, hvis vi skal kunne løse klimaudfordringerne, udtaler ministeren.
Se de 65 grønne forskningsprojekter her (link er desværre først aktiv i morgen tidlig)
Projekter om grøn adfærd og lagring af energi
De 333 millioner kroner er uddelt af et tematisk udvalg bestående af førende danske og internationale forskere på det grønne område, oplyser DFF.
– Når man tænker på grøn omstilling, tænker man ofte på en teknologisk løsning, men vi har faktisk mange projekter, der forholder sig til adfærd, der kan fremme den grønne omstilling og er det, man kan kalde borgernær forskning, siger Søren Rud Keiding, der er professor og formand for det tematiske råd for grøn omstilling.
De 65 projekter modtager mellem 2,5 og 11 millioner kroner hver og vil løbe over 3-6 år.
Flere af projekterne arbejder med forskellige former for lagring af energi. For eksempel undersøger professor Peter Christian Kjærgaard Vesborg fra DTU, i projektet Stored solar (STORSOL), om solernergi kan lagres i batterier.
Nikolaj Elf fra Syddansk Universitet skal med projektet “Green Transition in Lower-Secondary Education: A Mixed-Methods Study of Quality Teaching in Danish Schools” forsøge at udvikle nye kvalitetskriterier for undervisning i grøn omstilling. Det gøres ved blandt andet at målrette undervisning mod mellemtrin-niveauet i folkeskolen, hvor lærere og ledere skal klædes bedre på i forhold til det uddannelsesmæssige aspekt ved grøn omstilling.
Offentlige institutioner er i søgelyset i projektet “Public Actors’ Capacities in the Governance of Green Transitions (CAPACITOR)”, som ledes af Susana Borras Alomar fra Copenhagen Business School. Projektet skal bidrage til en teori om offentlige aktørers kapacitet til grønomstilling og samtidig identificere, hvor der er mangler på området.
Læs også: Grøn innovation og færre frie midler i regeringens udspil til forskningsreserven.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.