DFF: Vi står ikke umiddelbart overfor at kunne forlænge folk

Corona-nedlukningen har skabt forsinkelser for rigtig mange forskere. Det rammer især dem, der er ansat i tidsbegrænsede stillinger, som for eksempel ph.d.-studerende og postdocs. 

I sidste uge blev der indgået en aftale, som giver universiteterne mulighed for at forlænge forskere i den type stillinger, og som er blevet forsinkede af covid-19-relaterede grunde.

Selvom aftalen blev taget godt imod, har blandt Dansk Magisterforening og Videnskabernes Selskab advaret om, at den bør suppleres med en pose nye penge til universiteter, som kan dække de omkostninger, der er forbundet med forlængelserne. 

– Hvis der ikke kommer nye midler, bliver det en uoverskuelig mundfuld for universiteterne at få forlænget alle dem, der er blevet forsinket, og hvor det er kritisk, udtalte Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, til Science Report. 

Det er svært at gøre op, præcis hvor mange penge, det drejer sig om. Ifølge tal fra 2018 er der over 8.000 ph.d.er og mere end 2.500 postdocs i Danmark, og udgiften til deres løn i tre måneder nærmer sig én milliard kroner, oplyser Videnskabernes Selskab. 

Et tal, der ikke dækker øvrige midlertidigt ansatte, for eksempel adjunkter, og heller ikke tager højde for udgifter til laboratoriefaciliteter og forskning eller feltarbejde, der er gået tabt eller skal gentages. 

Vi har lige så få ekstra penge som resten af systemet.
– David Dreyer Lassen

Science Report har spurgt uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), om hun vil arbejde for, at der følger en hjælpepakke i form af nye penge til universiteterne med til muligheden for at forlænge forskere?

Det har ikke været muligt for ministeren at give interview, men i et skriftligt svar lyder det;

– Der er ingen tvivl om, at covid-19-udbruddet skaber store udfordringer på universiteterne – også for mange tidsbegrænset ansatte forskere som ph.d.ere og post-docs. Derfor er jeg glad for, at staten og Akademikerne er blevet enige om en aftale, der giver mulighed for at forlænge deres ansættelse i lyset af covid-19. Det giver fleksibilitet, men står ikke alene som løsning. Derfor bliver der arbejdet på højtryk på universiteterne for at finde andre løsninger i de enkelte tilfælde, og det er afgørende.

– Derudover ved jeg, at både offentlige og private fonde, som finansierer forskningsprojekter, er parate til vise fleksibilitet – for eksempel når det gælder om at tilpasse forskningsprojekter. Vi er i løbende dialog med sektoren om nedlukningen og dens konsekvenser, og vi følger situationen tæt. 

DFF: Vi er en del af det offentlige system
De fleste ph.d.-studerende er eksternt finansieret af blandt andet private og offentlige fonde. 

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) har mere end 1.000 aktive bevillinger, oplyser fonden. Ifølge bestyrelsesformanden har DFF dog ikke mulighed for at dække omkostninger for de forlængelser, der omfatter forskere, som er finansieret af fonden.

– Vi er lige så meget en del af det offentlige system som Uddannelses- og Forskningsministeriet. Vi har lige så få ekstra penge som resten af systemet. Derfor står vi ikke umiddelbart overfor at kunne forlænge folk. Vi har ikke pengene til det, siger David Dreyer Lassen. 

Da DFF er en offentlig forskningsfond er det et politisk flertal, der fastlægger fondens budget fra år til år. Det betyder, at hvis DFF skulle betale regningen for forlængelserne, ville det være på bekostning af andre forskere og forskningsprojekter, og der ville være færre penge til nye uddelinger. 

– Der er også en forskningsverden, der skal køre videre. Der er jo folk, der for eksempel har lagt en karriere an på at søge en Sapere Aude-bevilling eller lignende. Det handler om at finde en balance, siger David Dreyer Lassen. 

Sapere Aude: DFF-Forskningsleder er et af fondens mest eftertragtede virkemiddel, der i forvejen har en succesrate på blot 10 procent. 

David Dreyer Lassen, der er professor i økonomi på Københavns Universitet, mener, at det “isoleret for forskningsverden, ville være ønskeligt, at der kommer nogle penge” til universiteterne fra regeringen: 

– Omvendt er det klart, at der er mange, der er i problemer lige nu. Den prioritering med hvem, der får penge, er en politisk prioritering, siger han og tilføjer; 

– Vi ved heller ikke om økonomien får et ordentligt smæk i år eller næste år. Det vil også betyde noget for, hvad vi har at gøre godt med i det almindelige DFF-budget. Vi er forsigtige med, hvor meget vi kan love at gøre. 

I et debatindlæg på Science Report opfordrer Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteters rektorkollegium, både de offentlige og private fonde “til at udvise fleksibilitet i forhold til muligheden for at forlænge projektansættelser”. 

Det har DFF blandt andet gjort ved at udskyde deadlines, hvilket fondet gjorde allerede den 25. marts, fortæller David Dreyer Lassen. 

Derudover har fonden “gjort en del” for at hjælpe internationale postdocs, der ikke er tilknyttet et dansk universitet, for eksempel med at komme tilbage til deres hjemland før tid. 

– Der er forskellige grader af problemer. Nogle forskere kan reelt køre deres projekt videre uden de store forsinkelser, mens andre vil komme i store udfordringer. Det må vi forsøge at løse i samarbejde, uden at jeg kan love penge, siger DFF-formanden. 

Science Report har også forsøgt at få en kommentar fra Innovationsfonden. Det har ikke kunnet lade sig gøre før deadline.