40 procent af CO2-udledningen på verdensplan anslås at komme fra byggeriet. Derfor kan det gøre en stor forskel, hvis det bliver mere bæredygtigt. Det ansvar kan også universiteterne tage på sig, uden at det behøver at gå ud over forsknings-budgetterne.
Den konventionelle visdom er ellers, at det dyrere at bygge bæredygtigt end konventionelt byggeri i hvert fald på kort sigt, mens det på den langsigtede drift kan forholde sig anderledes.
Science Report spurgte derfor Claus Møller Rasmussen, bygherrechef i DTU CAS, om DTU har øget budgettet for at komme i mål med de grønne ambitioner.
– Jeg kan helt klart sige, at det ikke går ud over vores budgetter, at vi bygger bæredygtigt, så vi har ikke ændret i vores budgetter, siger Claus Møller Rasmussen og tilføjer:
– Jeg er ikke overbevist om, at det er dyrere at bygge bæredygtigt. Men det handler om at tænke bæredygtighed ind fra den helt tidlige planlægning af byggeriet. Om det senere hen vil betyde, at vi får lidt færre kvadratmeter, som til gengæld er bedre udnyttet, skal jeg ikke kunne sige på nuværende tidspunkt. Om to år har jeg mere valide nøgletal for den diskussion, siger Claus Møller Rasmussen.
Vigtig signalværdi
Det har en vigtig signalværdi, hvad DTU gør, mener han. For med en bygningsportefølje på ca. 400.000 m2 og den forventet årlige investering på 500-800 mio. kr. i nybyggeri og renovering, kan DTU være med til at drive en del af den bæredygtige transformation, der er brug for. Det vil nemlig stille krav til bæredygtige byggematerialer og derfor har en påvirkning, der rækker ud over campus.
Fremover skal alle byggeprojekter fra renoveringer til nybyggeri gennemføres med bæredygtighed som ledende princip. Nybyggeri skal desuden certificeres efter bæredygtighedsstandarden DGNB Guld.
Desuden er der iværksat en plan for at få hele Lyngby Campus præcertificeret som DGNB-byområde med Rambøll som bygherrerådgiver på omstillingen.
Claus Møller Rasmussen understreger, at bæredygtighed ikke er nogen ny tankegang i DTU’s byggeri.
– Vi har længe bygget bæredygtigt, vi har bare ikke fået det certificeret før, og det er der selvfølgelig nogle udgifter til, ligesom der kan være udgifter til rådgivning. Men i et byggeri til 400.000 mio. kr., ligger de udgifter på under en mio. kr.
Claus Møller Rasmussen er dog klar over, at DTU står i en særlig gunstig situation som bygherre.
– På DTU er vi selvejende, det vil sige, at vi ejer og driver alle vores bygninger. Det er en medvirkende årsag til, at vi kan tænke socialøkonomisk, og det betyder, at vi kan træffe driftsøkonomisk gode beslutninger gennem hele værdikæden.
Ny bæredygtighedspolitik for DTU’s campusser
Ikke desto mindre har overgangen til at tænke bæredygtighed ind i hele byggeprocessen ikke været uproblematisk. Forud for beslutningen om at overgå til DGNB-standarden for bæredygtigt byggeri, har organisationen i DTU Campus Service (CAS), som varetager den samlede bygningsportefølje, derfor gennemgået en betydelig forandringsproces.
– I udgangspunktet var det egentlig tanken, at bæredygtighed skulle indgå i vores traditionelle strategiproces. Det viste sig imidlertid, at vi manglede en fælles forståelsesramme for at kunne udpege de konkrete indsatser, der skal give synlige, målbare resultater. Så for at kunne drøfte en bæredygtighedsstrategi meningsfuldt var det nødvendigt med intern viden- og kompetenceopbygning af vores knap 60 projektledere og ledere i både drifts- og bygherreorganisationen.
– Vi havde brug for et fælles sprog for bæredygtigt byggeri. En fælles forståelse for, hvor vi skulle hen, og hvilke løsningsmuligheder vi kunne disponere imellem for at bevæge os i den rigtige retning. Derfor bad vi Rambøll om hjælp til at drive forandringsprocessen, siger Claus Møller Rasmussen i pressemeddelelsen.
Parallelt med forløbet har Campus Service været i gang med at udarbejde en decideret bæredygtighedspolitik for DTU’s campusser, som har gjort det nødvendigt at klæde en kernegruppe af projektledere og ledere på til med assistance fra rådgivningsvirksomheden. Det har blandt andet involveret en række træningsforløb i form af mini-kurser om DGNB.
Men det er også vigtigt, at bæredygtighed bliver indarbejdet i standarddokumenter, for eksempel for økonomisk grundlag og aftaleforhold” siger Pernille Louise Klausen, som er Rambølls bygherrerådgiver og projektleder på opgaven.
DTU’s næste skridt er at få udarbejdet livscyklus- og totaløkonomiske analyser, der skal indgå som beslutningsgrundlag for de byggeprojekter, der igangsættes både i forhold til nedrivning, om- og nybyg samt materialevalg.
DTU’s initiativ er den seneste i en række udmeldinger fra danske universiteter, det seneste års tid, som involverer deres engagement i bæredygtighed. Roskilde Universitet har således meldt ud, at man “skal være med til at skabe bæredygtige løsninger på fremtidens store udfordringer nationalt og globalt”, ligesom SDU har lanceret masteruddannelser i alle 17 verdensmål.
