Fire yngre forskere hyldes for deres talent

Søren Dinesen Østergaard, professor ved Aarhus Universitet, er årets modtager af Lundbeckfondens Yngre Forskerpris 2020. Prisen er på 1 mio. kroner, hvoraf de 300.000 er en personlig hædersgave, mens resten er til at forske for. 

Prisen gives som en anerkendelse af forskerens resultater inden for psykiatriske sygdomme, fortæller Jan Egebjerg, forskningsdirektør i  Lundbeckfonden. 

– Rent forskningsmæssigt er psykiatrien et vanskeligt felt, fordi der er så meget, vi endnu ikke ved. Søren Dinesen Østergaard har blandt andet haft succes med at udvikle værktøjer i form af skalaer, der kan måle effekten af behandlinger af lidelser som psykotisk depression og skizofreni – og vel at mærke værktøjer, der kan bruges i klinisk praksis. Det er baggrunden for, at han meget velfortjent får årets Yngre Forskerpris, siger Jan Egebjerg.

Ud over Søren Dinesen Østergaard hylder Lundbeckfonden tre andre – også mandlige – forskere med fondens Talentpriser, som hver er på 500.000 kroner. Heraf er de 150.000 en personlig hædersgave. 

De tre forskningstalenter er
Læge og ph.d.-studerende Christian Sandøe Musaeus, 29 år, fra Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.

Læge og Ph.d.-studerende Christopher Rohde, 30 år, fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Læge og Ph.d.-studerende Peter Marstrand, 30 år, fra Hjertemedicinsk Afdeling på Herlev-Gentofte Hospital.

– Det er vigtigt at støtte disse dygtige, unge forskere, så de kan udfolde deres store potentiale og inspirere andre studerende inden for det sundhedsvidenskabelige område til at gå forskervejen, siger Jan Egebjerg. 

Christian Sandøe Musaeus belønnes for sin forskning inden for demensdiagnostik. Det overordnede tema i hans forskningsprojekter er, hvorvidt man kan bruge EEG- teknikken til at fintune demensdiagnoser. 

Læge og ph.d.-studerende Christian Sandøe Musaeus, 29 år, fra Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.

Christian Sandøe Musaeus har arbejdet på dette felt siden 2013, hvor han blot var midtvejs i medicinstudiet på Københavns Universitet.

– I forbindelse med studiet fik jeg mulighed for at dygtiggøre mig på Nationalt Videnscenter for Demens, fortæller han. 

Et af de demensstudier, Christian Sandøe Musaeus har deltaget i, baserer sig på hukommelsesdata fra Danmark, Norge, Sverige og Island, fortæller han:

– Der er tale om et stort materiale. I forskergruppen ville vi ved hjælp af EEG blandt andet undersøge, om denne teknik kan bruges som et diagnostisk redskab, når en patient første gang søger hjælp på en hukommelsesklinik – og man da som læge skal finde ud af, om vedkommende har Alzheimers eller let kognitiv svækkelse. Og her ser det faktisk ud til, at EEG rummer nogle muligheder – og det skal vi nu kigge nærmere på. 

Christopher Rohde modtager en Lundbeckfonden Talentpris for sin forskning i effekten af antidepressiv medicin. 

Kan man reducere tendensen til selvskadende adfærd hos nogle patienter med depression, hvis man giver dem stoffet methylphenidat – bedre kendt under handelsnavnet Ritalin, der blandt andet anvendes til behandling af ADHD hos primært børn og unge?

– Overordnet er min forskningsmæssige interesse at se på effekten af medicin, især antidepressiv medicin. Og mit ph.d.-projekt handler om hvilke effekter antidepressiv medicin har på forløbet af type 2 diabetes, fortæller Christopher Rohde.

Læge og Ph.d.-studerende Christopher Rohde, 30 år, fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Visse former for antidepressiv medicin kan få patienten til at øge kalorieindtaget – blandt andet ved at spise og drikke sukkerholdige produkter som kager, slik og sodavand. På sigt vil det alt andet lige betyde, at vedkommende tager på – og overvægt er en af de faktorer, der typisk ligger bag udvikling af diabetes 2.

– I mit projekt ser jeg på to grupper, som begge er i færd med at udvikle diabetes 2. Den ene gruppe består af personer, som i forvejen får antidepressiv medicin – mens deltagerne i den anden gruppe ikke får denne form for psykofarmaka, fortæller Christopher Rohde.

Forsøget er endnu ikke helt færdigt, men Christopher Rohde har allerede gjort flere bemærkelsesværdige – og indtil videre også svært forklarlige – fund ved at sammenligne de to grupper, fortæller han. 

Den tredje og sidste modtager af Talentprisen 2020, er Peter Marstrand, der hædres for sine studier af arvelige og potentielt dødbringende hjerterytmeforstyrrelser.

I begyndelsen af marts skal Peter Marstrand forsvare sin ph.d.-afhandling, og de samme studier belønnes nu også for deres høje kvalitet. 

Den gruppe af arvelige hjerterytmeforstyrrelser, Peter Marstrand har forsket i, hedder langt QT-syndrom, og det handler om hjertets elektriske aktivitet, fortæller han:

– Langt QT-syndrom er mutationer, der primært påvirker de kalium-kanaler – ionkanaler – der styrer den elektriske aktivitet, som får hjertet til at slå. Hvileperioden mellem to hjerteslag kaldes for QT-intervallet, og det kan – hvis hjertets elektriske aktivitet forstyrres – blive så langt, at hjertet går i stå.

Læge og Ph.d.-studerende Peter Marstrand, 30 år, fra Hjertemedicinsk Afdeling på Herlev-Gentofte Hospital.

Peter Marstrand er nu ved at gennemføre sin kliniske basisuddannelse som læge. Derefter er planen, at han vil tage tilbage til USA og fortsætte sin hjerteforskning, blandt andet ved hjælp af de midler, Lundbeckfondens Talentpris stiller til rådighed.

Det er en del af Lundbeckfonden uddelingsstrategi at sætte fokus på forskningstalenter. Det gør fonden via uddeling af priser og bevillinger for at støtte særligt talentfulde sundhedsforskere ved danske universiteter og hospitaler.