penge & Navne

Forsker vil finde svar på, hvad der får os til at handle klimavenligt

Steffen Dalsgaard fra IT-Universitetet har modtaget 5,8 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-program til at undersøge, hvordan teknologi kan understøtte en mere klimavenlig adfærd.

Af - 12. december 2018

Hvad er barriererne for, at man vælger muligheden for klima-kompensation, når man køber sin flyrejse? Det er et eksempel på, hvad 5,8 mio. kr. til et nyt forskningsprojekt skal være med til at besvare.

For selvom teknologi i stigende grad bruges af for eksempel virksomheder til at anspore os til en mere klimavenlig adfærd, er det langt fra sikkert, at vi benytter os af muligheden.

I spidsen for projektet står lektor Steffen Dalsgaard fra IT-Universitetet, som har modtaget midlerne fra Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-program.

– Enhver Politiken-læser må være blæst bagover af alle de handlingsanvisende nyheder om klima, som den avis nu vil satse på. I forvejen har der længe været masser af selvhjælpsguides til mere klimavenlig adfærd. Nu er der også flere start-ups, som sælger produkter, der skal hjælpe os til at udlede mindre CO2. Men holder de reelt, hvad de lover? Og kan vi som forbrugere overskue, hvad vi siger ja til? siger Steffen Dalsgaard om baggrunden for, at forskningsprojektet er aktuelt netop nu.

Eksemplet med flyrejsen kender han fra sit eget forbrug.

– Når jeg køber en flyrejse med klima-kompensation, hvad går de penge så reelt til? Hvordan måler man præcist, at jeg har klima-kompenseret for et ton CO2? Og hvad er tidshorisonten fra jeg springer på et fly til plantningen af et træ opvejer den CO2, som jeg har været med at udlede? Et ton CO2 har desuden en mere negativ effekt, når det udledes i flyhøjde end ved landjorden. Er der taget højde for det? Overvejelser som dem gav mig en idé om, hvor svære disse produkter er at gennemskue, siger Steffen Dalsgaard.

Tilliden til at vi reelt får den grønne samvittighed, vi betaler for, er nemlig afgørende for, at vi tager produkterne til sig. Derfor er det nødvendigt at kommunikere om CO2-udledninger på en overbevisende måde.

Hvordan kan man så bruge teknologi til at hjælpe folk til at handle mere klimavenligt?

– Det er et af de store uafklarede spørgsmål. Den seneste evidens er, at teknologien kan være med til at give os en bevidsthed om vores forbrug. Den kan også være med til at skabe en grøn identitet. Men ofte måler en app kun på helt bestemte ting, så man ikke er opmærksom på andre dele af ens adfærd, der måske er mere problematisk. Hvis en app måler, hvilken CO2-effekt ens madforbrug har, så glemmer man måske at være opmærksom på, at det er langt værre at flyve. Teknologi kan hjælpe med at gøre nogle CO2-reducerende handlinger synlige, mens andre bliver glemt. For eksempel at den sikreste klimagevinst altid vil være at skære ned på ens forbrug. Først derefter at benytte klimakompensation.

Er den måde teknologi bruges på så også en del af problemet i forhold til at fremme klimavenlig adfærd?

– Ja, potentielt. Sådan tror jeg det er med alle teknologier. De får os til at handle på bestemte måder, men de viser ikke nødvendigvis, hvilke omkostninger det har. Så generelt handler vores forskningsprojekt også om den kritiske og holistiske bevidsthed om klimaomkostninger blandt borgere og virksomheder.

At klimaet er kravlet højt op på den offentlige dagsorden i den seneste tid, er kommet Steffen Dalsgaards forskningsprojekt til gode, fortæller han.

– Jeg begyndte at søge penge for fire år siden uden at få bevilget nogle dengang. Det har hele tiden været anerkendt af bedømmerne af projektet, at det er et vigtigt emne. Men med den sommer vi har haft, med IPCC-rapporten og med den medieopmærksomhed det har fået, er emnet blevet endnu mere vigtigt. Nu er der for alvor kommet en erkendelse af, at der skal gøres noget. Så selvom projektet ikke har ændret sig i forhold til for fire år siden, handler det om, at de rigtige omstændigheder er til stede nu.

Om projektet

  • Projektet har titlen Sociocultural Carbon (SOCCAR) og modtager 5,8 mio. kroner fra Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-program.

SOCCAR løber over en periode på fire år og får tilknyttet to ph.d.er, én forskningsassistent og én research fellow.

Tags:

Corona-forsinkelser presser universiteternes økonomi

Eksternt finansieret forskning, der bliver forsinket på grund af coronakrisen, kan risikere at efterlade et stort hul i universiteternes budgetter. Det glæder Danske Universiteter, at blandt andet Novo Nordisk Fonden nu vil være fleksible omkring økonomi og deadlines.


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sciencereport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252