Coronakrisen har fået flere forskeres øjne op for, at det faktisk er muligt at sætte turbo på de mest langtrukne processer i forskningsverden. Når forskere søger om penge til projekter, går der normalt måneder, og op til halve år, fra en ansøgning er sendt afsted til der kommer svar.
Men under corona-pandemien har flere private fonde behandlet ansøgninger med en hidtil uset fart.
I en intern artikel på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Health) på Aarhus Universitet fortæller flere af universitetets forskere om, hvordan de oplever en særegen handlekraft fra fondene i denne tid.
Forskerne har alle søgt og fået akutte midler til corona-relateret forskning. En af dem er Ole Schmeltz Søgaard, lektor på Institut for Klinisk Medicin og læge ved Infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital, som har modtaget fem millioner af Lundbeckfonden til et forskningsprojekt.
Når det her er overstået, tvinger det os til at overveje, om vi i systemerne har opbygget så stor en papirtiger, at det er blevet counterproductive
Ole Schmeltz Søgaard er mildest talt overrasket over, hvor hurtigt fonden har behandlet ansøgningen om penge til projektet:
– Der gik 12 – tolv – dage fra vi stod med et blankt papir, til pengene var bevilget, den kliniske protokol skruet sammen og forsøget blåstemplet af Lægemiddelstyrelsen og det videnskabelige komitésystem, fortæller han til AU.
Med til historien hører, at Ole Schmeltz Søgaard ikke kendte sin kommende samarbejdspartner i projektet, lektor Mads Fuglsang Kjølbye fra Institut for Biomedicin, før ansøgningen blev sendt afsted:
– Vi mødtes først om det konkrete projekt, fordi Mads henvendte sig med sin biomedicinske viden og efterspurgte en, som kunne være med til at omsætte den viden til en mulig behandling for covid-19, fortæller Ole Schmeltz Søgaard, og peger på, at den normale svartid fra Lundbeckfonden er fem til seks måneder fra deadline.
Sætter tingene i perspektiv
Tre af de største private fonde, Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet og Lundbeckfonden, har allerede bevilget 175 mio. tilsammen i akutte midler til forskning i coronavirus og covid-19.
Læs også: Sådan støtter private fonde corona-forskning.
Professor Søren Riis Paludan har modtaget 25 millioner fra Carlsbergfondet, og han fortæller også til AU, at han er “glad og taknemmelig for at opleve, at bevillingen kunne skrives på 12 timer og sagsbehandles på 3 timer i fondet. Det var over night”.
– Når det her er overstået, tvinger det os til at overveje, om vi i systemerne har opbygget så stor en papirtiger, at det er blevet counterproductive. Selvfølgelig kan hverken forskere, fonde eller myndigheder arbejde i et så vanvittigt opskruet tempo, det kan ingen holde til på langt sigt, men de forløbne uger sætter jo tingene i perspektiv, siger Søren Paludan.
Læs også: Hundredevis af forskningsartikler om coronavirus har allerede set dagens lys.
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
