Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Forskere: Husk handlekraften efter coronakrisen

Kan forskningssystemet lære noget af fondenes fart til den anden side af corona-pandemien?

Foto: iStock.

Coronakrisen har fået flere forskeres øjne op for, at det faktisk er muligt at sætte turbo på de mest langtrukne processer i forskningsverden. Når forskere søger om penge til projekter, går der normalt måneder, og op til halve år, fra en ansøgning er sendt afsted til der kommer svar. 

Men under corona-pandemien har flere private fonde behandlet ansøgninger med en hidtil uset fart.

I en intern artikel på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Health) på Aarhus Universitet fortæller flere af universitetets forskere om, hvordan de oplever en særegen handlekraft fra fondene i denne tid. 

Forskerne har alle søgt og fået akutte midler til corona-relateret forskning. En af dem er Ole Schmeltz Søgaard, lektor på Institut for Klinisk Medicin og læge ved Infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital, som har modtaget fem millioner af Lundbeckfonden til et forskningsprojekt. 

Når det her er overstået, tvinger det os til at overveje, om vi i systemerne har opbygget så stor en papirtiger, at det er blevet counterproductive

Ole Schmeltz Søgaard er mildest talt overrasket over, hvor hurtigt fonden har behandlet ansøgningen om penge til projektet: 

– Der gik 12 – tolv – dage fra vi stod med et blankt papir, til pengene var bevilget, den kliniske protokol skruet sammen og forsøget blåstemplet af Lægemiddelstyrelsen og det videnskabelige komitésystem, fortæller han til AU. 

Med til historien hører, at Ole Schmeltz Søgaard ikke kendte sin kommende samarbejdspartner i projektet, lektor Mads Fuglsang Kjølbye fra Institut for Biomedicin, før ansøgningen blev sendt afsted: 

– Vi mødtes først om det konkrete projekt, fordi Mads henvendte sig med sin biomedicinske viden og efterspurgte en, som kunne være med til at omsætte den viden til en mulig behandling for covid-19, fortæller Ole Schmeltz Søgaard, og peger på, at den normale svartid fra Lundbeckfonden er fem til seks måneder fra deadline. 

Sætter tingene i perspektiv
Tre af de største private fonde, Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet og Lundbeckfonden, har allerede bevilget 175 mio. tilsammen i akutte midler til forskning i coronavirus og covid-19. 

Læs også: Sådan støtter private fonde corona-forskning.

Professor Søren Riis Paludan har modtaget 25 millioner fra Carlsbergfondet, og han fortæller også til AU, at han er “glad og taknemmelig for at opleve, at bevillingen kunne skrives på 12 timer og sagsbehandles på 3 timer i fondet. Det var over night”.  

– Når det her er overstået, tvinger det os til at overveje, om vi i systemerne har opbygget så stor en papirtiger, at det er blevet counterproductive. Selvfølgelig kan hverken forskere, fonde eller myndigheder arbejde i et så vanvittigt opskruet tempo, det kan ingen holde til på langt sigt, men de forløbne uger sætter jo tingene i perspektiv, siger Søren Paludan. 

Læs også: Hundredevis af forskningsartikler om coronavirus har allerede set dagens lys.

Forsiden lige nu:

– Alle ved det, men ingen siger det højt

Forskeres vidnesbyrd om kritisabel rekruttering og tavhedskultur udstiller en forkert præmis, huller i praksis og behov for mere støtte til opdelte karriereveje, mener organisationer.

CBS og kapitalfond vil nytænke kapitaltung grøn industri

CBS og Nordic Alpha Partners indgår partnerskab, der gennem forskning og praksis skal udvikle det finansielle økosystem og styrke danske HardTech-virksomheder. Det skal sikre dansk føring i milliardindustri.

Dansk professors forskning passede ikke til Harvard University

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Seneste artikler:

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark

De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner

Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.