Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Forskningsminister uddeler 50 mio. til corona-projekter – og varsler flere penge

Forskningsministeren vil nu undersøge, om der kan findes flere penge til corona-forskning.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Fotograf: Claus Bech

I sidste uge meldte regeringen sig klar til at give ekstraordinært og direkte støtte på i alt 50 mio. kroner til forskningsprojekter, der er relateret til Covid-19. 

Det er uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen der, helt usædvanligt, har udvalgt forskningsprojekterne, som nu modtager en corona-bevilling, sammen med sundhedsminister Magnus Heunicke. 

Ud af 31 ansøgninger, har uddannelses- og forskningsministeren udpeget ni projekter, der tilsammen modtager den pose penge, regeringen har afsat. Og alle ni projekter har et stort potentiale i kampen mod Covid-19, udtaler ministeren i en pressemeddelelse: 

– Vi har nogle af verdens førende forskere herhjemme, og jeg er imponeret over engagementet i kampen mod coronavirus. Jeg har store forhåbninger om, at forskerne kan nå frem til resultater, der kan gavne behandlingen af patienter og bidrage til, at vi udnytter kapaciteten i sundhedsvæsenet på den bedst mulige måde, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Læs mere om de ni forskningsprojekter her

De ni forskningsprojekter ser blandt andet på så forskellige emner som at opfinde en alternativ form for respirator, der kan aflaste sundhedssystemet, udvikle en lyn-test, som på 30 minutter kan afgøre om en patient er smittet og undersøge om de antistoffer, som patienter med Covid-19 danner, kan booste immuniteten hos nye patienter.

I udvælgelsen af projekterne, har det været afgørende for regeringen at kunne handle hurtigt. Derfor er der også i vurderingen af projekterne lagt vægt på, at det er forskningsprojekter om Covid-19, som kan blive sat i gang med det samme. På den måde kan potentielt værdifulde forskningsresultater komme borgere, sundhedsvæsen og hele samfundet til gavn hurtigst muligt. 

– Jeg er meget tilfreds med, at det er gået så hurtigt med at identificere, screene og bedømme de mange forskningsprojekter. Og jeg er imponeret over iderigdommen. Faktisk er der endnu flere projekter, som har så stort et potentiale, at de er værd at støtte, siger Ane Halsboe-Jørgensen og varsler i den forbindelse;

– Derfor vil jeg gerne se på, om vi kan afsætte endnu flere penge til coronarelateret forskning.

Op til 13 mio.-bevilling
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, har besluttet at støtte de ni forskningsprojekter med bevillinger på mellem 970.000 kr. og 13 millioner kr.

Det er forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, DTU og Statens Serum Institut, der modtager støtte.

Heriblandt Jens Lundgren, klinisk professor i Infektionsmedicin ved Københavns Universitet og Rigshospitalet, som i de seneste uger har været en af de mest benyttede eksperter i medierne omkring corona-epidemien. 

Jens Lundgren har modtaget knap 10 mio. til at undersøge muligheden for behandling af indlagte patienter med COVID-19, hvor sygdommen har udviklet sig til alvorlig lungebetændelse.

Den største bevilling på 13 mio. kr. går til et projekt med deltagelse fra både DTU, Statens Serum Institut og Hvidovre Hospital, og med professor Anders Wolff fra DTU Bioengineering i spidsen. 

Projektgruppen vil fremstille nye diagnostiske værktøjer i form af tests, som nemt kan udføres hvor som helst. Testene vil kunne aflæses indennfor 30 minutter, og være billigere end  de nuværende tests. Impact af projektet vil være, at flere patienter kan testes for COVID-19, og at testene kan udføres såvel i akutmodtagelser som udenfor hospitalerne, lyder det i projektbeskrivelsen. 

Læs også: Forskningsminister vil give direkte støtte til corona-forskning.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke håber, at de ni projekter hurtigt kan give værdifulde forskningsresultater, som kan hjælpe med at håndteringen af de udfordringer, Danmark står overfor med Covid-19: 

– Projekterne har store potentialer til eksempelvis at fremme en bedre behandling af patienterne og styrke sundhedsvæsenets evne til at håndtere det pres, som epidemien medfører på hospitalerne. Jeg ser frem til at følge forskernes arbejde, tilføjer ministeren. 

Sundhedsvidenskabelige miljøer på de danske universiteter og Statens Serum Institut har inden da hjulpet med at identificere relevante projekter, og derefter er ansøgninger fra de mest oplagte projekter blevet indsendt til Styrelsen for Forskning og Uddannelse. 

I processen med at udvælge projekterne har Uddannelses- og Forskningsministeriet rådført sig med sundhedsmyndighederne under Sundheds- og Ældreministeriet for at få en sundhedsfaglig vurdering af de indsendte ansøgningers potentiale for at finde ny forskningsbaseret viden og løsninger på området.

Forsiden lige nu:

Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip

REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading