Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

Er forskningsministeren på vej ud af politik?

Ifølge flere kilder var Søren Pind meget tæt på jobbet som teaterchef på Det Kgl. Teater

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind er efter sigende så træt af livet som politiker, at han havde søgt det ledige job som teaterchef på Det Kongelige Teater – og var millimeter fra at få det. Men i sidste ende gik jobbet til Kasper Holten. Det skriver Weekendavisen.

Ifølge avisen udspandt der sig et meget langstrakt drama op til offentliggørelsen af den nye teaterchef i sidste uge. Det hele kulminerede onsdagen før, hvor rygterne om Søren Pinds formodede jobskift tog til på Christiansborg.

Her så man blandt andet Søren Pind fordybet i intens samtale med statsminister Lars Løkke Rasmussen og Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen efter Venstres gruppemøde.

Weekendavisen mener at vide, at Søren Pind troede han reelt havde fået jobbet som teaterchef, selvom han godt var klar over, at de formelt stadig var to kandidater i spil. Derfor valgte han orientere sin chef, statsminister Lars Løkke Rasmussen om sit nye job.

Men i sidste ende kunne Det Kongelige Teaters bestyrelse ikke blive enige med sig selv om at ansætte ham, selvom bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen og næstformand advokat Anders Hjulmand anbefalede at sætte den nuværende uddannelses- og forskningsminister i spidsen for teatret. Det førte til langvarige forhandlinger i bestyrelsen, hvor blandt andet de to medarbejderrepræsentanter var voldsomt imod Pinds ansættelse på teatret.

Til sidst ende det med at Søren Pind og Kasper Holten blev indkaldt til en ekstra samtale, som fandt sted samtidig med at Christiansborg glødede af rygter om at Søren Pind var på vej videre. Efterfølgende tog det bestyrelsen ganske lang tid at nå til enighed om, hvem der skulle ansættes som ny teaterchef, og det blev altså ikke Søren Pind.

Sagens hovedpersoner vil ikke sige noget til referat. Søren Pind siger selv:

– Det er altid flatterende at blive nævnt i sådan en sammenhæng, men principielt kommenterer jeg aldrig den slags.

Og Det Kongelige Teaters bestyrelsesformand, Lisbeth Knudsen, har heller ikke noget at tilføje:

– Jeg har altid lagt vægt på, at hvis man er kompetent, skal man kunne søge en stilling uden at risikere, at det bliver offentliggjort, siger hun.

Om dramaet har fået Søren Pind til at opgive håbet om et nyt job eller om det kun er et spørgsmål om tid før ministeren er fortid i politik, kan kun fremtiden vise.

Forsiden lige nu:

Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip

REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading