De fleste indsatte i et fængsel forsøger at komme ud; ph.d.-studerende Henrik Andersen forsøger at komme ind. I et irakisk fængsel. Ind for at beskrive staten Irak inde fra fængslets mure.
Et ph.d.-studium kan godt føles som et fængsel. Indespærring. Isolering. Mangel på tro om, at man nogensinde kommer ud med livet i behold. Men det er de færreste ph.d.-studerende, der faktisk forsøger at komme inden for et fængsels mure. Og slet ikke et irakisk et af slagsen.
På det punkt adskiller ph.d.-stipendiat Henrik Andersen fra Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet (RUC) sig fra de fleste af sine kolleger. Cirka en tredjedel af sin 3-årige ph.d.-periode vil Henrik Andersen nemlig bruge på feltarbejde i Irak langt fra Roskilde Universitets beskyttende mure.
– Nogle steder kan jeg få adgang til fængsler, så taler jeg med de indsatte. Andre steder er det dødsensfarligt at grave i statsforhold, og så er jeg nødt til at interviewe mere indirekte – det kan være tidligere indsatte eller folk, der arbejder i strukturen omkring fængsler.
Forskerliv
I januar måned sætter Science Report fokus på forskeren bag forskningen.
I artikelserien Forskerliv har vi inviteret fem forskere til en snak forskningstid, forventninger og fremtidsudsigter.
Serien starter i et irakisk fængsel 3500 km fra Roskilde Universitets beskyttende mure, og slutter med hænderne begravet i den danske muld på jagt efter vikingeskatte. Undervejs kommer vi omkring et udenlandsophold på universitetet i Mainz, Tyskland, usikkerheden i en tidsbegrænset ansættelse som postdoc og manglen på forskningstid i overgangen fra postdoc til lektor.
Henrik Andersen arbejder på en antropologisk-etnografisk analyse af staten Irak set fra fængslet og de mennesker, der er påvirket af dannelsen af en ny type stat. Idéen til projektet blev dog ikke født i København som specialestuderende på Arabisk og Mellemøstlige Samfundsforhold.
Derimod har Henrik Andersen boet fire år i Irak og med egne øjne set, hvordan tumulten efter et regime er blevet afløst af et andet. Som ledende medarbejder i en NGO arbejdede han med torturofre og traumatiserede mennesker fra irakiske fængsler. I forbindelse med oprettelsen af et rehabiliteringscenter mødte han nogle mennesker, han aldrig nogensinde havde læst om under sin uddannelse.
– Jeg var flyttet tilbage til Danmark, og ville egentligt gerne ud af NGO-verdenen, men havde samtidigt et behov for at lære mere om den verden og de mennesker, jeg forlod.
– Så jeg kontaktede min nuværende vejleder, og han var straks med på idéen om at skrive en ph.d.-afhandling om emnet, og på den måde nærmere afdække nogle af de rædselsfulde forhold, der eksisterer i Mellemøsten.
Fra Tikrit til Trekroner
Men Henrik Andersen må indrømme, at der er langt fra et irakisk fængsel til et ph.d.-studium i Roskilde. På ph.d.-studiet er det helt andre bekymringer, der presser sig på. Ud over de 10 måneders feltarbejde, er der også en afhandling der skal skrives, undervisning der skal passes, ph.d.-kurser og generel administration.
Der er mange kurser, konferencer, og undervisning forbundet med ph.d.-studiet. Kontinuiteten i forskningen kan hurtigt blive brudt
– Der er mange kurser, konferencer, og undervisning forbundet med ph.d.-studiet. Kontinuiteten i forskningen kan hurtigt blive brudt. Siden jeg kom hjem fra feltarbejde, har jeg stort set ikke arbejdet på mit projekt.
– Man kan nogle gange få lyst til at sige: jeg vil bare gerne have to år, hvor ingen ringer til mig, hvor jeg sidder koncentreret med hovedet i boksen. Men i realiteten bliver forskning, undervisning og administration spredt over alle tre år.
Som ph.d.-studerende får man cirka 8 timers forberedelse til en dobbeltlektion. Her skal iberegnes forberedelse af semesterindholdet, undervisning, henvendelser fra studerende og evaluering af opgaver.
– Timeallokeringen til forskellige opgaver er meget lavt sat. Fx er jeg censor og skal læse en 7-siders opgave igennem, give karakterer og feedback på en halv time. Jeg regner med at bruge mere tid, end der er afsat.
– Og det er måske ok i starten. Ting tager længere tid, når man ikke har erfaringen og skal lære procedurerne. Men ens eget projekt kan hurtigt falde lidt i baggrunden, fordi der er mange opgaver på universitetet.
Henrik Andersen vil egentlig gerne eksponeres for den slags opgaver. En ph.d. handler ikke kun om forskning, det handler også om at lære at blive forsker. Det indebærer, at man kan styre et projekt, undervise, forske og bevæge sig i en universitetsverden, der på mange måder er anderledes end i erhvervslivet.
Usikker fremtid i forskningsverdenen
Ligesom de fængslede i Irak er Henrik Andersen også usikker på fremtiden – men på en helt usammenlignelig måde. Egentligt vil han helst forske videre i en postdoc-stilling og dermed få muligheden for at afdække flere aspekter af fængselslivet i Irak og menneskets ageren i dannelsen af en ny stat. Men årelange besparelser inden for universitetsverdenen sammenholdt med lave succesrater for at opnå midler fra fonde (~10%), gør at fremtiden inden for forskning ikke er givet.
– Et problem med akademia er, at det er meget få brancher, hvor man gennem tre år oparbejder erfaring og tilegner sig mange nye professionelle færdigheder for så at have et næsten lige så usikkert arbejdsliv, som da man startede.
– Hvis man tænker på en traineestilling i fx Novo eller Carlsberg, så er der en vis logik i, at chancerne for at avancere inden for virksomheden er store. Det er ikke nødvendigvis tilfældet inden for universitetsverdenen.
