”Byg et godt team”
Kenneth Larsen, direktør, Keystones:
– Der er masser af penge derude – det er jo den gode nyhed. Men når man kigger på universitet-spinouts, så står der måske tre ingeniører, der er uddannet det samme sted og kan det samme – men de nok aldrig nogensinde solgt et bøjet søm. Derfor er det vigtigste at få nogle ind, som ikke ligner en selv.
Som forsker tænker du måske, at det vigtigste er at bygge teknologien – men det vigtigste er faktisk at bygge teamet. Det at blive klog på, hvordan man bygger sådan et team tidligt, der kan tage det lange seje træk, det er kunsten, hvis spinout-virksomheden skal blive en succes. Det kan godt være, det lyder lidt banalt, men er man god til at bygge teamet, så kommer resten næsten af sig selv – for alle vil gerne investere i et godt team.
”Vær villig til at dele”
Michael Hansen, direktør, Danish Business Angels:
– Vær indstillet på at stille et team op omkring dig og ikke stå med det alene. Og i det team skal du tænke på diversitet i sin fulde bredde. Det har ikke noget med køn at gøre, men diversitet i forhold til din viden, dine kompetencer, din alder, den digitale tidsalder du er født i og så videre. Og hvis du kan trække en eller to ind, der har gået vejen før, som har netværket, relationerne, viden og kompetencerne – og hvis det er business angels selvfølgelig også pengene – til at bygge virksomheden op. Det gør en kæmpe forskel.
Det handler i høj grad bare om at række ud og at være villig til at dele. Hellere have en lille del af en stor kage end en stor bid af en lille kage, som det gamle ordsprog siger. Én person kan ikke drive en kæmpe unicorn-virksomhed frem – det kræver, at man har folk med de rette kompetencer omkring sig. Og der skal man være villig til at dele ud, også af ejerskabet.
”Få trykprøvet din ide”
Lars Stigel, direktør, innovationsselskabet Capnova:
– Mit bedste råd er, at man først og fremmest får trykprøvet sin ide hos nogen, der har kommerciel erfaring inden for det område, man opererer i. Det er ikke et spørgsmål om at finde en revisor blandt sine onkler – det er vigtigt, at man finder en, der kender branchen. Mange forskere har jo netværk i virksomheder, og derudover er der også folk i universiteternes tech transfer-afdelinger, som har generel forstand på forretningsudvikling – og måske også har et netværk, man kan gøre brug af. Det kan også være en mulighed at få en business angel indover. Der er endnu ikke så voldsomt mange business angels, der har konkret erfaring med at udvikle forskningsbaserede selskaber, men finder man den rigtige, kan man sagtens have stor gavn af det.
Det er dog en god ide, at man udvikler sit forretningsprojekt så langt som muligt, inden man går ud og søger privat kapital. På den måde får man tilført så meget værdi som muligt, inden man får private investorer med. Gør også brug af de ordninger, der findes i Innovationsfonden til forretningsudvikling med videre.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.