penge & Navne

Niels Bohr Instituttet må fyre på grund af succes

Niels Bohr Instituttet fyrer 7 fuldtidsmedarbejdere – fyringerne skyldes ifølge fællestillidsmanden bl.a. bevillinger fra Grundforskningsfonden

Af - 12. juni

Niels Bohr institutet (NBI) er anerkendt både nationalt og internationalt som et sted, der bedriver forskning af høj international klasse. Imidlertid bliver der færre mennesker til at drive frontforskningen i fremtiden, nu hvor 7 forskere er blevet fyret pga. budgetunderskud. Overraskende nok skyldes fyringerne ifølge Bjarne Andresen, der er fællestillidsmand, at det går for godt:

-Vi er en succes, fordi vi kan finde så mange penge fra eksterne fonde.

Instituttet henter godt 75% af deres budget på godt 360 mio. kr. fra eksterne fonde og er dermed meget udsat for de krav, fondene stiller. Og her ligger sagens kerne.

På baggrund af bevillinger

Fyringerne sker nemlig på et bagtæppe af flere uheldige omstændigheder. Blandt andet bevillinger fra Grundforskningsfonden:

-Hovedgrunden er, at vi savner penge, fordi der lovet for mange indlejringsstillinger, der jo skal forblive permanent ansatte efter Grundforskningsfonds-kontraktens ophør. Det er efter min mening den største synder. Fondene insisterer på at styre institutternes udvikling langt ud over bevillingernes løbetid. Vi får frataget vores uafhængighed, mener Bjarne Andresen.

I år udløber to grundforskningscentre efter at have været i gang i 10 år. I kontrakten med Grundforskningsfonden er en klausul om ”indlejring”, som kræver at centrenes forskere arbejder videre efter den 10-årige bevillingsperiode. For at det kan ske, skal der findes plads til forskerne fra centrene blandt instituttets andre ansatte, og det giver den uheldige situation, der naturligt nok afføder kritik fra tillidsmanden:

-Vi har før forhandlet med andre fonde, men det har ikke været muligt at nå en løsning med Grundforskningsfonden.

Den kritik svarer formand for Grundforskningsfonden Liselotte Højgaard på i forskerforum, hvor hun spiller bolden videre til ledelsen:

-Tillidsmanden burde ikke klage over Fonden, men til rektor, som har underskrevet kontrakten(…) NBI-tilpasningen er et akut lokalt problem, for de burde have haft styr på deres økonomi. NBI har kendt indlejringskravet i ti år og burde have disponeret økonomisk på det. Man skal bemærke, at 44 pct. af de to bevillinger på hver 100 mio. kr. har været overhead, så der har været et økonomisk råderum over årene til indlejring.

Bjarne Andresen mener også, ledelsen på instituttet burde have forudset problemet:

-…der hviler et betydeligt ansvar på dekanen, for det ham der ansætter. Han burde kunne se, der ville blive et problem, når der er lovet 10 indlejringsstillinger, og der kun sker en meget lille naturlig udskiftning af medarbejderne herinde.

Også rektor står for skud. Rektor står som underskriver af kontrakterne med Grundforskningsfonden:

-Det er jo meget nemt at underskrive for rektor – men det er jo ikke frivilligt for os, vi har ikke muligheden for at sig nej til pengene. Indlejringsstillingerne og medfinansiering forpligtes af hans underskrift, men er vores udgift, forklarer Bjarne Andresen.

Men fyringerne skylles ikke kun grundforskningscentrene. En anden årsag til budgetunderskuddet er den store forsinkelse af Niels Bohr bygningen, hvor instituttet skulle være flytte hen, som har ført til store omkostninger til etablering af midlertidige laboratorier. Hvornår indflytningen kan ske er fortsat uafklaret.

Del af større diskussion

Den tredje grund til det økonomiske morads er overhead. Når instituttet henter så mange penge eksternt, bliver de dermed meget udsat fondenes bevillingskrav. Universitet kræver 44% i overhead – altså penge der skal betales for at forskerne kan være på institutionen. De går til rengøring, computere, husleje osv. Men meget få fonde støtter ansøgninger med 44% i overhead, fordi det er uigennemskueligt, hvad pengene går til. Fx skriver Novo Nordisk Fondens kommunikationschef Steffen Lüders til sciencereport:

-Ud over selve forskningsbevillingerne, kan universiteterne desuden søge om op til fem procent af bevillingen til økonomistyring og opfølgning i forbindelse med den enkelte bevilling. Såfremt der er omkostninger, der er knyttet op til et forskningsprojekt – altså eksempelvis hvis der er behov for nyt laboratorieudstyr, videnskabelig eller teknisk medhjælp eller lignende, som en følge af en bevilling – så kan forskerne ansøge om det i budgettet, og så vil vi gerne forholde os til det. Dermed er vi med til at sikre de rigtige understøttende rammer omkring den forskning, som vi støtter. Det er afgørende, at vi ved, hvad pengene går til, og at de er indført i budgettet. Vi kan ikke støtte uspecificerede omkostninger. Derfor opfordrer vi også forskerne til at skrive de direkte afledte omkostninger på budgettet, så vi kan forholde os til det konkrete tilfælde.

Penge man får eksternt fra kan derfor binde dermed de få interne midler, der fx kommer fra universitets basisbevillinger i overhead:

-Nogle fonde fx Carlsberg giver mindre i overhead, og det skal hentes fra statskassens egne midler. Så følgeomkostningerne ved at tage imod en stor bevilling, f.eks. til husleje, el og vand, ombygninger og teknikker assistance, skal tages fra de sparsomme statsbevillinger til fri forskning, forklarer Bjarne Andresen.

På den måde koster det penge at få fat i de eksterne penge, og det kan give et underskud – som det sker på Niels Bohr institutet.

Dermed kan fyringerne på Niels Bohr institutet også ses som symptom på en om sig gribende diskussion, af hvorvidt fondene skal dække overhead, om universiteterne bør udspecificere overhead bedre og fondenes generelle rolle i en fremtid, hvor de kommer til at spille en stadig større rolle for forskningen.

Og der er da også meget forskel på, i hvor stor grad fondene dækker overhead.

Fra Nordeafondens skriver kommunikationschef Tine Wickers:

-For hver ansøgning vi behandler, vurderer vi, hvor stor en del af støtten, som skal gives til overhead. Det sker ud fra en betragtning, om hvor relevant overhead er for projektets gennemførsel.

Mens Villumfondens Thomas Bjørnholm siger, de dækker 15%:

-Vi anerkender, at projekter afføder indirekte omkostninger på værtsinstitutionen. VILLUM FONDEN har valgt, at ansøger kan få dækket op til 15% af de indirekte omkostninger uden yderligere specifikation.

Grundforskningsfonden giver som skrevet 44%, og det samme gør Innovationsfonden.

samfund

Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

Der er brug for væsentlig større investeringer i Danmarks H. C. Andersen-forskning, hvis ikke vores største eventyrforfatter skal miste sin relevans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, som for nylig tog sagen hele vejen til Christiansborg