Et billede af menneskes smertefølende nerveceller og tværsnittet af en grumset kvanteelektronisk testprøve tager sig af 2. og 3. pladsen i Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence 2022.
Førstepladsen blev offentliggjort for nogle dage siden og forestiller et computertomografisk scanningsbillede af en rotte, et kontrastfyldt og farverigt billede.
Studie skal forebygge smertefulde hudproblemer
Billedet, der har snuppet andenpladsen i Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence 2022, er taget i forbindelse med et nyt biomarkørstudie, der skal hjælpe kræftpatienter med deres vedvarende hudsmerter og føleforstyrrelser fra kemoterapi i fremtiden.

Studiet har kigget på, hvordan man kan forebygge de smertegener, og forskerne har opdaget en biomarkør, der kan afsløre om celler har taget skade eller ej.
– Billedet er en del af et biomarkørstudie, som vi næsten er i mål med. Billedet viser raske nerveceller, der ikke er blevet behandlet med kemoterapi. Dette billede fungerer som en kontrol, som vi bruger til at vurdere hvor meget skade, kemoterapien forårsager, siger fortæller Christina Mortensen, der er fotografen bag og ph.d.-studerende ved Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin på Syddansk Universitet.
Ved at kigge på biomarkøren kan det tidligt vurderes, hvilke patienter, der vil komme til at opleve gener ved kemoterapien.
– Biomarkøren vil i fremtiden kunne guide den kliniske beslutningsproces og hjælpe med at målrette behandlingen med kemoterapi til den enkelte patient, siger Christina Mortensen.
3. pladsen
Tredjepladsen i Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence 2022 er taget af ph.d. fellow Steffen Zelzer fra grundforskningscenteret Center for Kvante-Elektronik (QDEev).

– Billedet viser et skanning elektron mikroskopi af tværsnittet af en prøve med forskellige supergitter-strukturer (de horisontale grå linjer) og noget ”skidt” på overfladen af prøven, der i høj grad ligner et dyr fra en anden verden, fortæller Steffen Zelzer.
Forskningen i Center for Kvante-Elektronik udforsker samspillet mellem avancerede materialer og de kvantemekaniske effekter i elektroniske nanokomponenter.
Steffen Zelzers forskning undersøger designet af opsætningen til at kløve eller bryde prøver, så forskerne kan se, hvordan de ting, de forsøger at koble sammen, reagerer på hinanden.
Og det var ved en af de testforsøg, der normalt opnår en helt ren overflade, men denne gang viste noget grums på overfladen, at billedet blev til.
– Jeg synes, at billedet viser, hvad der fascinerer mig ved videnskab, at nogle gange kan man begynde på en tilsyneladende rutinepræget opgave med at undersøge kvaliteten af en prøve og støde på de smukkeste og mest overraskende resultater, siger Steffen Zelzer.
Forsiden lige nu:

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.