Den hollandske miljøbioteknolog Mark van Loosdrecht modtager Novozymes Prisen 2022.
Det oplyser Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse.
Mark van Loosdrecht er professor i miljøbioteknologi ved Delft University of Technology i Holland, hvor han forsker i at bruge naturens egne mekanismer til spildevandsrensning.
– Jeg forsøger at forstå bakterier og deres interaktioner og prøver – med deres hjælp – at genindvinde alle de værdifulde næringsstoffer i spildevandet. Spildevandsrensning kan derfor godt ende med at blive en god forretning i stedet for at udgøre en stadig stigende omkostning for lande verden over, siger Mark van Loosdrecht.
Stor indvirkning på miljøteknologi
Novozymes Prisen bliver uddelt af Novo Nordisk Fonden som en anerkendelse af ”banebrydende forskningsindsats eller et teknologibidrag, der fremmer udviklingen af bioteknologisk videnskab til innovative løsninger”.
– Professor Mark van Loosdrechts resultater har haft enorm indvirkning på miljøbioteknologien. Han har udviklet biologiske processer, der effektivt kan fjerne miljøforurenende stoffer, og reaktorer i fuld skala baseret på Marks forskning og design er i drift eller under opførelse på næsten alle kontinenter. Hans nye metoder og opfindelser har revolutioneret spildevandsrensning og ressourcegenvinding, og han er derfor en meget fortjent modtager af Novozymes Prisen 2022, siger Bernard Henrissat, formand for Komite for Novozymes Prisen.
Med Novozymes Prisen følger fem millioner kroner. De 4,5 millioner kroner er øremærket til forskning, mens de resterende midler går til prismodtageren.
Forsiden lige nu:

Dobbeltblindhed fjerner kønsforskelle i ansøgningsprocessen
Forsøget med dobbeltblindhed i Villum Experiment fjerner kønsforskelle i ansøgningsprocessen, fortæller professor Jesper Wiborg Schneider.

Ny egenskab ved magnetisme kan ændre vores computere
Forskere fra KU har afdækket en ny egenskab ved magnetisme, der kan ændre udviklingen af computere.

EU-kommissionen øger støtten til ukrainske forskere på flugt
Kommissionen har lanceret en ny ordning, der skal støtte fordrevne ukrainske forskere, så de kan fortsætte det akademiske arbejde.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Heine Andersen: – Vi skal have et opgør med de horrible ansættelsesstrukturer
Ansættelsesstrukturerne på universiteterne skal ændres, hvis man skal komme problemerne med forskningstyveri til livs, mener Heine Andersen, prof. emeritus på KU.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
