Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Hyldestpris uddelt for første, sidste og eneste gang

Videnskabernes Selskab hylder deres tidligere generalsekretær.

Det Unge Akademi søger landets bedste forskningsmiljø. Foto: Carlsbergfondet

Lektor Kristin Veel og professor David Gloriam modtog fredag den nystiftede Lars Arge-pris ved et mindesymposium i Videnskabernes Selskab.

Prisen er stiftet af Videnskabernes Selskab som en hyldest til selskabets tidligere, og nu afdøde, generalsekretær, professor Lars Arge. Prisen vil kun blive uddelt denne ene gang. 

– I Selskabet arbejdede Lars bredt for hele videnskaben. Netop dét er en del af det minde, vi gerne vil ære ved symposiet med overrækkelsen af to priser i Lars’ navn til to yngre forskere, der – ligesom Lars selv gjorde det – beskæftiger sig med big data i forskellige dele af videnskaben, og som har opnået flotte resultater ad den vej, lyder det fra Selskabets præsident, professor Marie Louise Nosch, i en pressemeddelelse.

Tallenes svar på Magnus Carlsen

Lars Arge var professor i datalogi fra Aarhus Universitet, hvor hans forskning knyttede sig tæt til netop big data. Han gik bort 23. december 2020 efter en længere sygdomsperiode, hvor han var ramt af nyrekræft. 

– Lars have en videnskabelig tilgang til sin kræftsygdom, både i forhold til at forstå selve sygdommen og til behandlingsmulighederne, skrev Kaj Grønbæk, institutleder på Aarhus Universitets Institut for Datalogi, i mindeordet for Lars Arge. 

Lars Arge var tidligere generalsekretær i Videnskabernes Selskab. Foto. Videnskabernes Selskab

Ved fredagens symposium ’Big data – a Symposium in Honour of Lars Arge, Secretary General of the Royal Danish Academy of Sciences and Letters’ hyldede Videnskabernes Selskabs tidligere præsident, professor Mogens Høgh Jensen, også Lars Arge med en personlig tale om deres tætte samarbejde.

– Lars var en mester i tal – jeg vil sige på et utroligt niveau som Magnus Carlsen af ​​tal. Han kunne se igennem en side med et budget på en måde, der simpelthen var utroligt. Jeg kunne slet ikke følge ham.

Lars Arge-prisen

Priserne er personlige og er hver på 20.000 kroner. 

Prisen gives til aktive forskere under 45 år, der har opnået særlige forskningsresultater inden for deres videnskabelige felt ved inddragelsen eller udviklingen af metoder inden for big data. 

Udnævnelsen af prismodtagerne er foretaget baseret på indstillinger modtaget af Videnskabernes Selskab og efterfølgende bedømmelse udført af en dertil nedsat priskomité.

Kilde: Videnskabernes Selskab

Mogens Høgh Jensen forklarede videre, at han sammen med Lars Arge stod foran opgaven med at reorganisere Videnskabernes Selskab.

– Mens jeg mest så på fra sidelinjen, var det den perfekte opgave for Lars. Han startede fra den ene ende og kiggede ikke tilbage, før han havde været igennem hvert eneste trin i vores organisation. Dette betød, at vi opnåede en meget glattere struktur til stor fordel for os i lederteamet.

Når modsætninger mødes

Og så var der det med temperamentet. 

– Lars og jeg havde meget forskellige temperamenter – mildt sagt, vil nogle måske sige. Jeg respekterede dog hans synspunkter meget, men vi kunne diskutere og argumentere ret meget både personligt og over telefonen. Altid på gode vilkår – vi vidste begge, at vi var nødt til at finde en løsning. Og jeg tror, ​​Lars vil smile i himlen, når jeg siger, at han fik sine ideer igennem de fleste gange.

Og så var der de andre gange.

– Nogle gange argumenterede jeg stærkt for mit synspunkt. Så sagde Lars: ”Her kan jeg mærke, at jeg ikke kan rokke dig – det accepterer jeg!” På denne måde havde vi et glimrende arbejdsforhold, som jeg meget positivt tænker tilbage på. Jeg har meget gode minder om vores samarbejde, og jeg savner både Lars og vores samarbejde dagligt, sagde Mogens Høgh Jensen videre. 

Som modtagere af Lars Arge-prisen får Kristin Veel og David Gloriam hver 20.000 kroner. 

Om prisvinderne

Lektor Kristin Veel, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

Kristin Veel tildeles prisen for sit banebrydende tværfaglige arbejde med implikationerne af big data for vores kultur- og samfundsforståelse.

Med afsæt i humanistisk videnskab har hun begivet sig ind på feltet ’critical data studies’, og hun beskriver – som man blandt andet kan se i antologien ’Uncertain Archives: Critical Keywords for big data’ (MIT Press, 2021) – arkiver som dynamiske enheder, der hele tiden er i bevægelse i modsætning til sikre depoter, der opbevarer viden om fortiden.

Professor David Gloriam, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet 

Fremtidige forskningsgennembrud inden for forståelse og behandling af sygdomme bliver i stigende grad afhængig af big data, og professor David Gloriam er en pioner inden for store og diverse datasæt af receptor-lægemidler, signaleringsmekanismer, genetiske mutationer i arvemassen og proteinstrukturer.

Han har udviklet og integreret avancerede computerbaserede metoder i en tværfaglig tilgang, som på afgørende vis har skabt unikke metoder og vigtige resultater med høj samfundsmæssig relevans.

Kilde: Videnskabernes Selskab

Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag

I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa

DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.