Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Innovationsfonden efterlyser bredere ansøgninger inden for det grønne

Interessen halter indenfor f.eks. landbrug, fødevareindustri, transport og byggeri.

Anne-Marie Levy Rasmussen er ny direktør for Innovationsfonden. Foto: Innovationsfonden

Årligt investerer Innovationsfonden cirka 1,5 mia. kr, som tildeles på finansloven, i strategisk forskning, teknologisk udvikling og innovation.

En tredjedel af midlerne er i forvejen gået til grønne løsninger, men en ekstrabevillingen på 700 mio. kr. vil give dem et boost i løbet af 2020. Og de midler er der stor interesse for hos forskere, vidensinsitutioner og virksomheder, som alle har mulighed for at søge.

Innovationsfonden har nemlig modtaget i alt 115 ansøgninger til grønne forsknings- og innovationsprojekter med et samlet budget på 2,2 mia. kr. ved årets første “Grand Solutions”-ansøgningsrunde, skriver Fonden i en pressemeddelelse.

I alt har fonden modtaget 230 ansøgninger på tværs af tre tematiske opslag, som ud over grønne løsninger handler om at skabe bedre sundhed og nye teknologiske muligheder. Samlet set er der ansøgt om støtte for cirka 3,8 mia. kroner.

Det glæder Anne-Marie Levy Rasmussen, som 1. februar i år blev ny direktør for Innovationsfonden.

– Det er glædeligt, at innovationslysten til at udvikle nye grønne løsninger er så markant blandt landets forskere og virksomheder. Innovationsfonden skal løfte en stor opgave i den grønne omstilling af vores samfund – og det kan vi kun lykkes med, hvis innovative virksomheder og nytænkende forskere kommer til os med deres grønne ideer, der kan bidrage til at reducere CO2-udledningen, siger hun i meddelelsen.

Næsten to tredjedele af ”de grønne ansøgninger”, fonden har modtaget, tilhører fagkategorien ’energi, klima og miljø’, mens der kun er relativt få ansøgninger inden for eksempelvis landbrug, fødevareindustri, transport og byggeri.

Fonden så derfor gerne, at endnu flere fagområder var repræsenteret i statistikken over ansøgninger:

– Det er helt afgørende, at alle sektorer bidrager, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling. Ansøgerstatistikken viser, at der er nogle brancher, som vi i højere grad skal have aktiveret inden næste ansøgningsrunde. Nu ser vi dog frem til at dykke ned i bunken af ansøgninger fra første runde og udvælge de stærkeste og mest perspektivrige projekter, siger Anne-Marie Levy Rasmussen.

I alt har Innovationsfonden afsat 700 mio. kr. til investeringer i forsknings- og innovationsprojekter, som udvikler løsninger til den grønne omstilling, i 2020 over to ansøgningsrunder.

Anden ansøgningsrunde forventes at åbne medio april og har deadline d. 18. august.

Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder

Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.