Andre skriver

Klimaforskning løber med prisen for Årets Forskningsresultat 2016

Vinderen af Årets Danske Forskningsresultat har stor betydning for nutidens klimapolitik

Udgivet:

1. maj 2017

Jo mere CO2 der bliver sluppet ud i atmosfæren, jo voldsommere effekt har gasserne på vores klima. Dette fænomen kaldes klimafølsomhed og er formentlig blevet undervurderet af klimaforskningen. Et studie i forhistoriske klimaforandringer som netop har vundet prisen for Årets Danske Forskningsresultat 2016, viser nemlig at virkningen af CO₂kan blive langt kraftigere end vi troede, i takt med at jordens temperatur stiger.

– En af de store ubekendte i vores viden om klimasystemet er klimafølsomheden – altså, hvor meget det egentlig betyder for temperaturen, når vi ændrer på mængden af CO₂ i atmosfæren, siger Seniorforsker ved DTU Space Jens Olaf Pepke Pedersen ifølge Videnskab.dk.

Han er en af forfatterne bag et studie i klimafølsomhed, som har kigget på CO₂-niveauer og klimaforandringerne gennem det såkaldte palæocene-eocæne termale maksimum for 56 millioner år siden. På baggrund af resultaterne, er det lykkedes at skabt en nøjagtig model for jordens klimafølsomhed, som viser at den globale temperaturstigning vil blive højere end man har regnet med i de politiske målsætninger for verdens CO₂-udslip.

– Til hverdag består vores forskning for det meste bare af hårdt arbejde. Vi sidder med en stor mængde data, modeller og computerprogrammer, som ikke altid gider virke. Derfor er det selvfølgelig rigtig rart at få en opmuntring til at fortsætte vores arbejde. Nu ved vi, at der er andre end os forskere, som synes, arbejdet er vigtigt, siger Jens Olaf Pepke Pedersen til videnskab.dk om studiet, der blev udgivet i Geophysical Research Letters i Juni sidste år.

Hvis man er interesseret i at vide mere om det prisvindende forskningsresultat, er det værd at se denne korte video, hvor forskningsresultatet forklares af studiets forfattere.

Forsiden lige nu:

Arne Flåøyen: – Norden har brug for en fond til beredskabsforskning

De sidste års mange kriser viser med al tydelighed, hvor stort behovet er for en nordisk fond til beredskabsforskning. Det vil også være et naturligt skridt i udviklingen af det samarbejde, som allerede foregår i Norden inden for samfundssikkerhed og beredskab, fremhæver Arne Flåøyen, direktør i Nordforsk, i dette debatindlæg.

4. december 20222. december 2022

Magten indefra: Tidligere minister kvittede politik for at få mere magt

FORSKNINGENS MAGTELITE. Hvor og hvem sætter retningen for forskning? Science Report giver indblik i Tommy Ahlers erfaringer fra ministerposten og det private i jagten efter at veksle magt til forandring.

4. december 20223. december 2022

Jens Myrup Pedersen: – Matematikken grundlagde min interesse for cybersikkerhed

DERFOR BLEV JEG FORSKER: Det var matematikken og et ph.d.-studie i netværksplanlægning, der fik Jens Myrup Pedersen til at fatte interesse for cybersikkerhed og forstå, hvor vigtig feltet ville blive, fortæller professoren ved Aalborg Universitet.

3. december 20222. december 2022