Jo mere CO2 der bliver sluppet ud i atmosfæren, jo voldsommere effekt har gasserne på vores klima. Dette fænomen kaldes klimafølsomhed og er formentlig blevet undervurderet af klimaforskningen. Et studie i forhistoriske klimaforandringer som netop har vundet prisen for Årets Danske Forskningsresultat 2016, viser nemlig at virkningen af CO2 kan blive langt kraftigere end vi troede, i takt med at jordens temperatur stiger.
– En af de store ubekendte i vores viden om klimasystemet er klimafølsomheden – altså, hvor meget det egentlig betyder for temperaturen, når vi ændrer på mængden af CO2 i atmosfæren, siger Seniorforsker ved DTU Space Jens Olaf Pepke Pedersen ifølge Videnskab.dk.
Han er en af forfatterne bag et studie i klimafølsomhed, som har kigget på CO2-niveauer og klimaforandringerne gennem det såkaldte palæocene-eocæne termale maksimum for 56 millioner år siden. På baggrund af resultaterne, er det lykkedes at skabt en nøjagtig model for jordens klimafølsomhed, som viser at den globale temperaturstigning vil blive højere end man har regnet med i de politiske målsætninger for verdens CO2-udslip.
– Til hverdag består vores forskning for det meste bare af hårdt arbejde. Vi sidder med en stor mængde data, modeller og computerprogrammer, som ikke altid gider virke. Derfor er det selvfølgelig rigtig rart at få en opmuntring til at fortsætte vores arbejde. Nu ved vi, at der er andre end os forskere, som synes, arbejdet er vigtigt, siger Jens Olaf Pepke Pedersen til videnskab.dk om studiet, der blev udgivet i Geophysical Research Letters i Juni sidste år.
Hvis man er interesseret i at vide mere om det prisvindende forskningsresultat, er det værd at se denne korte video, hvor forskningsresultatet forklares af studiets forfattere.
Forsiden lige nu:

49 skæve forskningsideer får økonomisk støtte af fond
Villum Fonden Experiment-program har uddelt bevillinger til i alt 49 skæve forskningsprojekter for en samlet værdi af 97 millioner kroner.

Lundbeckfonden giver millioner til forsker: Vil finde kuren på hidtil uhelbredelig sygdom
RNA-forsker Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en banebrydende opdagelse i mus i jagten på en kur til Huntingtons sygdom. Nu fortsætter arbejdet i menneskehjernevæv.

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer
De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
