Det er den hviderussiske forfatter, systemkritiker og tidligere Nobelprismodtager, Svetlana Aleksijevitj, der modtager Danmarks største kulturpris, Sonningprisen 2021. Det oplyser Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Svetlana Aleksijevitsj er anerkendt for sine vidnesbyrdberetninger baseret på beretninger fra borgere i det tidligere Sovjetunionen.
I 2015 modtog Aleksijevitj Nobelprisen i litteratur for sit monumentale værk, Det røde menneskes historie, der består af i alt fem bøger, og som er udgivet mellem 1985 og 2013. I disse beskriver hun Sovjetunionens historie set fra de involverede menneskers perspektiv. Aleksijevitj har selv levet som sovjetborger og skriver på vegne af sine medborgere.
Værket Det røde menneskes historie består af de fem titler: Krigen har ikke et kvindeligt ansigt (1985), De sidste vidner (1985), Zinkdrengene (1989), Bøn for Tjernobyl (1997), og til sidst Secondhand-tid (2013).
– Aleksijevitj har beriget vores fælles europæiske fortælling med oversete og ukendte aspekter, blandt andet oplevelsen af Anden Verdenskrig set med sovjetiske børn og kvinders øjne. Perspektivet tilhører de mange kvinder, der deltog i sovjethæren, de purunge soldater i Afghanistan og mødrene, der ikke fik anden kommunikation end en forseglet zinkkiste, udtaler Tine Roesen, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, som har indstillet Aleksijevitj til Sonningprisen.
Prisen lyder på 1. mio. kroner.
Flerstemmige værker
Ved siden af sin karriere som journalist specialiserede Aleksijevitj sig i sin helt egen stil inden for ’vidnesbyrdromaner’, som hun har videreudviklet bog efter bog.
Her har hun skabt stærke fortællinger om ’sovjetmennesket’ gennem vidnesbyrd fra særligt kvinder og børn om nogle af Sovjetunionens største historiske katastrofer og omvæltninger, fx den sovjet-afghanske krig, Sovjetunionens sammenbrud og Tjernobyl-katastrofen.
Hendes bøger er resultatet af hundredvis af interviews og mundtlige overleveringer fra borgere om livet i den røde union.
Ifølge Lektor Tine Roesen, er netop virket som journalist og interviewet som form og metode helt afgørende for Svetlana Aleksijevitjs litterære stil:
– Alle de uendeligt mange nuancer i Aleksijevitjs værker kommer af hendes særlige metode, som består i at interviewe – i samtaleform – hundredvis af vidner, udvælge de vigtigste uddrag og af dem komponere et samlet værk. Bag hvert værk ligger et mangeårigt, omfattende arbejde, og værkerne er aldrig færdige, fordi hun løbende redigerer hver udgave for at opnå det sandest mulige, men aldrig forenklede, flerstemmige værk, siger Tine Roesen.
Forfulgt systemkritiker
Svetlana Aleksijevitj kunne i mange år ikke få udgivet sine bøger i Hviderusland, fordi man anså dem for at være systemkritiske.
I 2000 forlod hun Hviderusland efter politisk chikane fra Lukasjenko-regeringen, og gennem nullerne boede hun flere steder i Vesteuropa bl.a. i Paris og Berlin, inden hun flyttede tilbage til Minsk i 2012.
Siden da har hun engageret sig i den nuværende politiske situation i Hviderusland, hvor det nylige præsidentvalg har medført omfattende politiske protester. Efter præsidentvalget i Hvidrusland i august blev hun medlem af oppositionens koordineringsråd, hvis mål er at sikre en fredelig og retfærdig magtoverdragelse fra den siddende præsident og at få udskrevet et nyt frit og retfærdigt valg.
Aleksijevitj er sammen med flere andre rådsmedlemmer blevet afhørt af de hviderussiske myndigheder om deres engagement i udvalget.
Ifølge rektor for Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, er det mod og den indsats, Svetlana Aleksijevitj har udvist i forbindelse med præsidentvalget i Hviderusland kun med til at understrege vigtigheden af hendes livsværk Det røde menneskes historie:
– Vi glæder os til at modtage og hylde Svetlana Aleksijevitj for hendes forfatterskab og bidrag til europæisk kultur. Hendes indsats for befolkningen i Hviderusland efter præsidentvalget i august ligger i indlysende forlængelse af livsværket og vækker endnu mere anerkendelse af hendes mod og indsats, siger rektor på Københavns Universitet Henrik C. Wegener.
Aleksijevitjs bøger er oversat til 52 sprog i 55 lande. Hun har modtaget adskillige litteraturpriser i bl.a. Frankrig, Tyskland og Polen.
