Kræftforsker Inge Marie Svane fra Herlev Hospital modtager Marie & August Krogh Prisen 2021 for sin indsats for at bruge immunterapi i behandling af kræftpatienter.
Det oplyser Novo Nordisk Fonden.
– Jeg er utroligt stolt over at modtage prisen. Ikke bare på mine egne vegne, men også på mine kollegers, siger Inge Marie Svane i en pressemeddelelse.
Med immunterapi udnytter lægerne kroppens eget immunforsvar til behandling af blandt andet lymfekræft, leukæmi, lungekræft, nyrekræft og modermærkekræft.
– Det er et symbol på, hvor langt vi er kommet inden for immunterapien. For bare ti år siden var immunterapi noget man grinede lidt af i de lægefaglige kredse. På de store videnskabelige kongresser skulle man se langt efter et oplæg om immunterapi, og hvis det fandtes, var det gemt af vejen i det fjerneste kælderrum. Men i dag kan man dårligt indlevere en videnskabelig artikel inden for onkologi uden at nævne immunterapi, siger Inge Marie Svane.
Indstillet af bestyrelsen i Lægevidenskabelige Selskaber
Inge Marie Svane er uddannet i klinisk onkologi. Hun har de seneste 13 år været specialeansvarlig overlæge ved onkologisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital. Siden 2009 har hun desuden været professor i klinisk cancerimmunterapi ved Københavns Universitet.
Inge Marie Svane er blevet indstillet til prisen af bestyrelsen i Lægevidenskabelige Selskaber (LVS).
– Inge Marie Svane er et fornemt eksempel på, at et lille land kan frembringe store forskningsresultater og forskere af international kaliber. Vejen til den banebrydende T-celle-behandling har ikke altid været nem, men Inge Marie Svane har med beundringsværdig dedikation og talent skabt resultater, der rækker langt ind i fremtiden. Hun er en stor inspiration for forskningsmiljøet og en vigtig brik i ambitionen om at bringe den danske kræftbehandling op i den øverste liga, siger formand Susanne Axelsen til LVS.
Prisen overrækkes Lægevidenskabelige Selskabers årmøde 30. juni. Med prisen følger 1,5 millioner kroner, heraf er 250.000 kroner personlige.
Prisen uddeles af Novo Nordisk Fonden og Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber.
Med prisen følger 1,5 millioner kroner. 1.250.000 kroner er øremærket til prisvinderens forskning. Resten er en personlig pris.
Bestyrelsen i Lægevidenskabelige Selskaber fungerer som priskomité, og pengebeløbet doneres af Novo Nordisk Fonden.
Medlemsorganisationerne i Lægevidenskabelige Selskaber kan indstille kandidater til prisen.
Kilde: Novo Nordisk Fonden
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
