Københavns Universitets årsopgørelse afslører et overskud på mindst 220 millioner kroner i 2018. Og det er 80 millioner højere end forventet. Nyheden kommer efter der er blevet fyret en del medarbejdere flere steder på universitetet. Ifølge KU’s universitetsdirektør Jesper Olesen skyldes det blandt andet, at KU har en ustabil og decentral økonomi, og derfor er det aldrig helt til at forudse, hvor stort et overskud der er i kassen, når året er omme. Derfor vil ledelsen arbejde for en ny budgetmodel, så midlerne nemmere kan omfordeles internt på universitetet.
Ledelsen på Københavs Universitet havde oprindeligt budgetteret med et overskud på 139 millioner kroner. Men nu lader det til, at overskuddet bliver på mindst 220 millioner kroner, skriver Uniavisen.
Det skyldes blandet andet, at universitetets forskere har skaffet 100 millioner kroner mere i eksterne midler fra forskningsråd, EU og fonde, end man havde forventet.
Udfordringen er ifølge universitetsdirektør Jesper Olesen at KU’s indtægter er meget ustabile. Uddannelsesindtægterne daler, mens de eksterne midler stiger, forklarer han.
Desuden har KU en decentral økonomi, hvor det er op til lederne af de enkelte forskningsgrupper at skaffe forskningsmidler til deres projekter og løn til deres medarbejdere, uddyber han.
– Jeg har tidligere kaldt KU en samling enkeltmandsvirksomheder, siger han og fortsætter:
– Forskningsgrupper dør hele tiden, når deres ideer er udtømt, og nye bliver samtidig født. Derfor vil vi også lokalt kunne se ansættelser og fyringer samtidig, selv om KU samlet har overskud og en stigende omsætning.
Han har forståelse for, at medarbejderne har svært ved at forstå, hvorfor der sker afskedigelser, mens KU kan fremlægge et overskud. Men det er ifølge ham vaskeligt at løse problemet med universitetets nuværende decentrale budgetmodel.
Derfor arbejder ledelsen for at lave en ny budgetmodel, som giver et større strategisk råderum til at omfordele midler internt på universitetet, forklarer han.
Årsregnskaberne for 2016 og 2017 gav også uventet stort millionoverskud
Det er langt fra første gang, at ledelsen på KU har ramt forbi. I 2017 regnede man med et overskud på 101 millioner koner, men endte ud med et overskud på 250 millioner kroner. Altså en fejlkalkulering på 149 millioner.
I 2016 var overskuddet budgetteret med et underskud på 132 millioner. Men årsregnskabet endte istedet i plus med et overskud på 80 millioner kroner. Hvilket betyder, at ledelsen ramte 212 millioner ved siden af. På trods af overskuddet blev besparelser på 200 millioner kroner også dengang fastholdt af KU’s bestyrelse.
Fyringsrunder gennemført på trods af millionoverskud
Nyheden om millionoverskuddet kommer efter adskillige fyringsrunder på universitetets institutter.
Niels Bohr Institutet måtte eksempelvis fyre syv i sommeren 2017. På Det Humanistiske Fakultet skal der næste år spares 25 millioner kroner på lønudgifterne. De nedlagde også 86 stillinger i foråret 2016.
Institut for Plante- og Miljøvidenskab har været nødsaget til at skille sig af med 17 medarbejde, hvilket svarer til ca. 10 procent af de faste medarbejdere.
Samtidig har skovskolen ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning også måtte afskedige 10% af deres i alt 90 ansatte, selvom de også var nødtvungne til at fyre 10% i 2017.
Endelig har Statens Naturhistoriske Museum måtte afskedige 17 medarbejdere, selvom de også sagde farvel til 19 i 2016.
Forsiden lige nu:

Ny magtudredning skal undersøge demokratiets kapløb med tiden
Professor i statskundskab Michael Bang Petersen er forskningsleder af en ny magtudredning, som skal undersøge demokratiets tilstand og videnskabens rolle i et samfund udfordret af tid og teknologi. Det er første gang i 20 år.

Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
