Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Filosof Lars-Henrik Schmidt er død

Den tidligere rektor på DPU er gået bort efter kort tids sygdom.

Filosof Lars-Henrik Schmidt er død efter kort tids sygdom. Foto: Jens Juul

Lars-Henrik Schmidt, tidligere rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet og professor i pædagogik og filosofi ved DPU, Aarhus Universitet, er fredag død efter kort tids sygdom.

Det oplyser DPU på sin hjemmeside.

Lars-Henrik Schmidt blev 68 år gammel.

– Professionelt førte han et generøst, et krævende og til tider også svært liv. Men frem for alt var det livligt og aldrig ligegyldigt, skriver Claus Holm, leder af DPU, Aarhus Universitet, i sit mindeord for Lars-Henrik Schmidt.

Ifølge Kristeligt Dagblad blev Lars-Henrik Schmidt ”ud af det blå” i juni diagnosticeret med cancer.

– Lars-Henrik var som rektor en kontroversiel konfliktkunstner. Opgaven – og opdraget – var, at han som rektor skulle vise dansk pædagogik vej til et højere niveau forsknings- og uddannelsesmæssigt – og det gjorde han (sgu!). Jeg tror, det er præcist at sige, at rektorperioden var en opløftende men også krævende tid for ham, skriver Claus Holm videre.

Lars-Henrik Schmidt var rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet (2000-06). Ved siden af sit virke som rektor og professor udgav Lars-Henrik Schmidt over 50 bøger og var i perioden 1997-2001 medlem af Etisk Råd.

I Informations nekrolog skriver Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole og formand for Danske Professionshøjskoler, om Lars-Henrik Schmidt:

– På højden af sin intellektuelle kapacitet var Lars-Henrik Schmidt nærmest et idéhistorisk og analytisk geni. En usædvanlig nytænker og blandt sin generations mest originale og insisterende begavelser.

Ifølge Kristeligt Dagblad efterlader Lars-Henrik Schmidt sig en hustru, fire sammenbragte børn og fem børnebørn.

Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.