Verden har aldrig investeret så meget i rummet, som den gør lige nu.
Faktisk skal vi tilbage til Apollo-tiden for at se lignende tilfælde, viser den nyeste OCED-rapport. Den fortæller også, at det er USA, som står for størstedelen af investeringerne, mens Kina, Japan og Frankrig er lige i hælene.
Men i Danmark er vi også fremme på rumforskning.
Ni udviklingsprojekter indenfor dansk rumerhverv har netop modtaget 23 millioner kr. fra Den Europæiske Rumorganisation, ESA, og Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
De har alle vækstpotentiale, de er innovative, og så bidrager de til at øge den danske deltagelse i europæiske rumprogrammer.
Det er hvert fald kravene fra ESA for de projekter, der modtager støtte, og der er lagt vægt på, at de kan gøre en forskel på teknologiområdet, som kan få global og national betydning, skriver UFM.
Blandt de ni udvalgte er både universiteter og virksomheder repræsenteret, og udover den økonomiske håndsrækning får de også teknologisk bistand fra ESA’s eksperter.
Små satellitter vækster med lynets hast
Det er særligt små satellitter, de såkaldte ”cubesats”, der trækker kapital til sig i hele verden, fordi de er billigere at udvikle og sende op.
De trækker penge fra både staten og det private, konkluderer OECD-rapporten, og faktisk er den aalborgensiske satellitproducent GomSpace en stærk international spiller her.
De er også én af de ni, der modtager støtte fra ESA, og den skal de bruge til at undersøge muligheden for at skalere op og masseproducere deres nanosatellitter, så de kan sende en dansk konstellation afsted. Formålet er at levere kommunikation og internet.
Fly får bedre kommunikation
Jo flere mennesker der flyver, desto flere fly er der i luften, og det giver en øget kommunikation mellem fly og kontroltårnene i lufthavnene.
Og passagerantallet stiger.
Problematikken skal danske Cobham Satcom være med til at løse, og de får støtte fra ESA til, i samarbejde med flyproducenten Airbus, at udvikle en løsning, hvor kommunikationen foregår igennem satellit i stedet for.
Det betyder, at den nødvendige kapacitet også er til stede i fremtiden.
Desuden kan denne nye kommunikationsform hjælpe til at beregne ruter i 4D, hvilket betyder, at man kan tilvælge den korteste rute, og dermed spare både tid og CO2.
Men det er ikke kun Cobham Satcom, der skal udvikle løsninger til flytrafikken.
Virksomheden Ascend XYZ har tidligere modtaget penge fra ESA til at udvikle en teknologi, der kan overvåge og advare om fugle omkring lufthavne. De skal nu videreudvikle den teknologi til at inkludere droner, hvilket kan spare lufthavne i Danmark og resten af verden millioner af kroner.
Videreudvikling på satellitters funktion
Danske Gatehouse og Moltsen Advisory skal være med til at undersøge mulighederne for at bruge det, der kaldes ”3GPP NB-IoT”-standarden i små satellitter. Det skal gøre det billigere og nemmere at bruge satellitter til kommunikation.
De modtager støtte, da området falder under ”Internet of Things”, som er et fænomen i stor udvikling. Det er fysiske ting, der er udstyret med sensorer, så de kan kommunikere til omverden igennem internettet.
Men også virksomhederne Terma og Flux har fokus på satellitter, og de skal bygge komponenter til dem.
Terma skal sikre, at de kameraer, der navigerer satellitten, kan modstå større radioaktivitet end i dag, og Flux skal videreudvikle såkaldte ”induktive elektroniske komponenter, som kan bruges til satellitter med elektrisk fremdrift, som erstatter brugen af kemiske brændsler”, skriver UFM.
Satellitter skal bruges til at navigere på jorden
Et af de områder indenfor rumforskning, hvor Danmark er særligt førende, er på landjorden.
En stor del af rumforskningen foregår fra land, og her skal Geopartner Landinspektør samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet og Klimatorium om at udvikle teknologi, der kan effektivisere jernbanenettet og klimatilpasning.
Det sker via jordobservationssatellitter, som også virksomheden Railmonitor vil anvende til at overvåge det danske jernbanenet mod at sikre en mere målrettet og rettidig vedligeholdelse.
Sidst er det Aalborg Universitet, der har modtaget støtte fra ESA, med deres Dango-projekt, som bl.a. vil udvikle en ny software, der tillader danskerne at bruge præcise positionssignaler på helt ned til 20 cm.
De første resultater fra projekterne forventes om et til to år.
