Novo Nordisk Fonden har indgået et sammenarbejde med Bill & Melinda Gates Foundation og Open Philanthropy.
Det meddeler de tre fonde i en pressemeddelelse.
De tre fonden vil rejse op til 90 millioner dollar til tidlig udvikling af antiviral medicin til brug ved fremtidige pandemier.
– Covid-19-pandemien er en påmindelse om, at verden er nødt til at investere i nye værktøjer til at bekæmpe kommende sundhedstrusler. Vi kan ikke vente med at begynde at udvikle dem, til den næste pandemi rammer, siger Mads Krogsgaard Thomsen, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden.
De tre fonde vil med initiativet ”hjælpe forskere fra hele verden til at identificere og udvikle antivirale lægemiddelkandidater frem til fase 2 i de kliniske forsøg”. Forsøgene skal være målrettet virus, der kan udvikle sig til en pandemi, herunder coronavirus, paramyxovirus og orthomyxovirus
Det såkaldte PAD-initiativ vil i første omgang støtte projekter, der beskæftiger sig med:
- at udvikle forskning og teknologi, der skal give os en bedre forståelse af de prioriterede virustyper samt hjælpe til at identificere og validerer målsætninger i forhold til de tre udvalgte virusfamilier;
- at identificere nye kemiske substanser, bl.a. gennem screening af kemiske biblioteker og strukturbaseret lægemiddeldesign, og optimere antivirale lead compounds gennem medicinalkemi og fokuseret biologisk forskning;
- at fremme udviklingen af lovende antivirale lægemiddelkandidater gennem fase-1 studier af deres sikkerhed for mennesker samt farmakokinetik;
- at stimulere nyskabende teknologi, som ofte er forbundet med høj risiko, men har potentiale for at forandre samt accelerere den fremadrettede udvikling af antivirale lægemidler.
– Covid-19-pandemien vil ophøre før eller siden, men behovet for at investere i de nødvendige værktøjer til at forhindre og stoppe pandemier vil kun blive mere og mere presserende, siger Trevor Mundel, administrerende direktør for Global Health i Bill & Melinda Gates Foundation.
Han fortsætter:
– Hvis vi skal være forberedt på den næste pandemi, er det vigtigt, at vi sikrer os, at vi har antivirale lægemidler, der kan tages i anvendelse med kort frist og uden store omkostninger for de mennesker, som har brug for dem. Vi ser frem til at samarbejde med andre medfinansierende aktører på tværs af de offentlige, private og almennyttige sektorer, så vi kan accelerere dette vigtige initiativ med lige adgang til medicin som grundtanke.
Forsiden lige nu:

Dobbeltblindhed fjerner kønsforskelle i ansøgningsprocessen
Forsøget med dobbeltblindhed i Villum Experiment fjerner kønsforskelle i ansøgningsprocessen, fortæller professor Jesper Wiborg Schneider.

Ny egenskab ved magnetisme kan ændre vores computere
Forskere fra KU har afdækket en ny egenskab ved magnetisme, der kan ændre udviklingen af computere.

EU-kommissionen øger støtten til ukrainske forskere på flugt
Kommissionen har lanceret en ny ordning, der skal støtte fordrevne ukrainske forskere, så de kan fortsætte det akademiske arbejde.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Heine Andersen: – Vi skal have et opgør med de horrible ansættelsesstrukturer
Ansættelsesstrukturerne på universiteterne skal ændres, hvis man skal komme problemerne med forskningstyveri til livs, mener Heine Andersen, prof. emeritus på KU.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
