Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Nu kan danske sundhedsforskere komme i iværksætterskole

Ambitionen er at styrke de nordiske netværk og se min. fem nye kommercielle projekter.

Foto: iStock.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet slutter sig nu til School of Health Innovation for at gøre danske forskere mere entreprenante og for at skabe en stærkere bro mellem universiteternes forskning og industriens udvikling af ny medicin. 

– Vi vil gerne accelerere den allerførste del af den innovative værdikæde helt inde på universiteterne. Derfor er det helt essentielt, at vi kan tilbyde forskere adgang til viden og kompetencer, nu også i regi af School of Health Innovation, så vi kan få mere af den kommercielt relevante forskning ud i virksomhederne, siger Trine Winterø, prodekan for innovation, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og tilføjer;

– Det er vigtigt, at vi kan gøre det på tværs af Norden og på tværs af Danmark – lige fra ph.d.-niveau til professorer.

School of Health Innovation er det første og eneste nordiske initiativ, der udbyder kurser i innovation som en overbygning til de akademiske discipliner inden for sundhedsvidenskab og life science. Målgruppen er forskere og klinikere på alle niveauer, det vil sige fra ph.d.er til professorer. 

Skolen blev etableret i 2017 som et samarbejde mellem Universitetet i Oslo (UiO), Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) i Trondheim og Karolinska Institutet i Stockholm. I løbet af de første tre år har 200 forskere gennemført et eller flere af de tre kurser, der udbydes.

100 pladser årligt
Modulerne på Københavns Universitet udvikles i løbet af dette forår, og de vil fokusere på styrkerne ved dansk innovation inden for sundhedsområdet, herunder farmaceutiske udviklingsprocesser, industrielle samarbejder og økosystemet for iværksættere. Der er åbent for ansøgninger, og de første kursusgange begynder til efteråret.

– School of Health Innovation giver sundhedsvidenskabelige forskere værktøjer og kompetencer til at forbedre vores samfund. De lærer hvordan deres egen forskning kan kommercialiseres, og hvordan klinisk praksis kan forbedres. Ved at få Danmark med i samarbejdet, vil vi nu få et endnu stærkere School of Health Innovation. Vi glæder os, siger Professor Hilde Nebb, vicedekan for innovation og internationalisering ved Universitetet i Oslo, School of Health Innovation.

School of Health Innovation udbyder i alt 100 pladser årligt, og pladserne fordeles ligeligt mellem de tre deltagende lande. Underviserne, der repræsenterer både Norge, Sverige og Danmark, er kompetente og erfarne fagpersoner, eksempelvis undervisere fra handelshøjskoler og mentorer fra life science-virksomheder.

Flere kommercielle projekter
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 10,2 mio. kr. til programmet i perioden 2020-2023. Fondens mål er, at deltagere fra kurserne i 2023 skal have taget initiativ til mindst fem nye kommercielle projekter, som enten vil være optaget i acceleratorprogrammer eller have rejst betydelig finansiering. 

Den grundlæggende tese er, at der i Norden bedrives sundhedsforskning i verdensklasse, og at der samtidig findes et uudnyttet potentiale for at omdanne forskningsresultater til nye produkter og løsninger, lyder det i en pressemeddelelse fra Novo Nordisk Fonden. 

– Vi ønsker med dette projekt at bidrage til at styrke iværksætterkulturen blandt sundhedsvidenskabelige forskere. Forskerne vil få bedre muligheder af et bredere fokus, ligesom patienter og samfund vil få glæde af ny medicin og behandling. I USA og Storbritannien er det for eksempel helt almindeligt, at forskere er engageret i flere start-ups. Den kultur vil vi gerne bidrage til at fremme herhjemme, siger Mikkel Skovborg, Innovationschef hos Novo Nordisk Fonden.

Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.