penge & Navne

Ny fond vil antibiotikaresistens til livs

Målrettet investering i de tidlige stadier af lægemiddeludvikling skal kickstarte udvikling af nye medicintyper.

Af - 10. marts 2018

Omkring 700.000 mennesker dør hvert år af infektioner, som er resistente over for de lægemidler vi har i dag. Og tallet bliver kun større. Derfor er det vigtigt at få udviklet metoder, som kan behandle antibiotikaresistens. Dét er formålet med den nye fond REPAIR impact fund.

Et stort globalt problem

Den nye fond er lanceret af Novo Holdings – en investeringsfond, som prioriterer langsigtede investeringer, der kan gøre en forskel:

-Antibiotikaresistens er en af de største trusler mod sundheden, som verden står overfor. Oprettelsen af den nye fond afspejler vores vision om at yde betydende bidrag til forskning og udvikling, som forbedrer helbred og adfærd, siger Sten Scheibye, bestyrelsesformand for Novo Holdings.

1 mia. til tidlig udvikling og produktion af lægemidler

Fonden vil investere mindst 25 millioner årligt – og måske mere hvis den rette idé viser sig – i cirka 20 projekter i Europa og USA. Den vil især prioritere forskning, som arbejder med den tidlige fase i udviklingen af lægemidler – for selvom antibiotikaresistens spås til at blive endnu farligere for verdenssundheden end kræft inden for de næste årtier, så er det ofte svært at få finansieret netop denne del af forskningen. Sten Riisgaard, næstformand for Novo Nordisk Fonden, fortæller:

– Vi mener, at en årsag til dette problem skyldes en ugunstig kommerciel fremtidsudsigt for udvikling af nye produkter, og det er grunden til, at vi nu har valgt at anvende en investeringsløsning i tillæg til Novo Nordisk Fondens øvrige donationer på området.

Fonden vil også prioritere virksomheder, der gerne vil producere de nye lægemidler, men som har brug for at få sat skub i deres udvikling. Netop sådan nogle virksomheder er det nemlig oplagt for Novo Nordisk at hjælpe: Fonden tænker langsigtet og kan derfor hjælpe små – men ambitiøse – projekter, der ikke vil give afkast i første omgang. Og så har fonden kompetente kræfter tilknyttet, der kan hjælpe nye virksomheder:

-En række af verdens førende eksperter inden for området vil være tilknyttet initiativet, der vil drage nytte af Novo Holdings ekspertise i at investere og udvikle virksomheder, fortæller Sten Scheibye.

Fonden vil desuden allerhelst hjælpe forskning og virksomheder, der arbejder med de sygdomsfremkaldende patogener, som World Health Organization har vurderet som de farligste lige nu.

 

Du kan se endnu mere om REPAIR impact fund´s prioriteringsliste her.

 

 

samfund

Boris Johnson vil lokke de dygtigste forskere til Storbritannien

I kølvandet på Brexit vil den britiske premiereminister forsøge at lokke de dygtigste forskere til Storbritannien med nogle særlige visum-regler. Det kan være godt nyt for danske forskere, mener præsident i Videnskabernes Selskab, der dog har svært ved at se, hvordan det kan erstatte status quo