Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Ny life science-fond skal bygge bro mellem forskning og marked

En ny life science-fond bliver den første af sin slags i Norden.

Foto: iStock.

Eir Ventures bliver den første skandinaviske life science-fond, der er sat i verden for at bygge bro mellem forskningsbaseret viden fra Nordens største universiteter og life science-virksomheder.

Fonden, som bliver et svensk aktieselskab med kontorer både i København og Stockholm, skal være med til at sikre, at den nyeste forskning og viden kommer ud på markedet til gavn for mennesker og samfund. Foruden den danske stats finansieringsfond, Vækstfonden, er også svenske Saminvest, Novo Holdings og den Europæiske Investeringsfond (EIF) blandt investorerne i Eir Ventures.

– Her i Norden er vi meget stærke inden for life science-kompetencer og innovativ forskning, men der er mangel på kapital til dette område, hvilket er en stor begrænsning for evnen til at skabe nye lægemidler ud af de videnskabelige landvindinger. I Eir Ventures ser vi frem til at spille en afgørende rolle i at udvikle og finansiere nye selskaber og lægemidler, der udspringer af den eminente forskning på universiteterne her i regionen, siger Stephan Christgau, der er én af grundlæggerne af Eir Ventures.

Eir Ventures investerer i biotekselskaber, der udvikler lægemidler eller medicinsk teknologi med potentiale til at transformere behandlingen af patienter. Fonden kan investere i selskaber på alle udviklingsstadier fra tidlig præ-klinisk udvikling, til selskaber i en mere moden fase, oplyser Erhvervsministeriet.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) udtaler:

– Vores nye virkelighed med verdensomspændende sygdomme har om noget gjort det lysende klart, hvor vigtigt det er, at vi investerer i og bringer nye behandlinger og sundhedsløsninger i spil. Det kan den nye fond være med til at skubbe bag på – endda i tæt samarbejde med danske og nordiske universiteter – og det er for mig at se den virkelig gode nyhed her, siger erhvervsministeren og tilføjer;

– For det gør, at vi får styrket fødekæden mellem den gode forskning på universiteterne og vores life science-virksomheder, der skal have forskningen ud at leve i form af produkter til gavn for patienterne, men så sandelig også for dansk eksport.

Fondens samarbejdsaftaler med universiteterne giver også mulighed for også at udveksle medarbejdere og erfaringer mellem fonden og universiteterne.

Levedygtige idéer fra universiteterne
Fælles for de fremtidige selskaber i Eir Ventures er, at de alle arbejder med nye banebrydende produkter og teknologiplatforme.

– Life science er et utroligt vigtigt område for Danmark og dermed for Vækstfonden, siger Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden:

– Og med et stærkt samarbejde og strategisk partnerskab med nordiske universiteter, spiller Eir Ventures en vigtig rolle i at sikre, at endnu flere gode ideer på universiteterne bliver levedygtige – til gavn for samfundet og universiteterne. Derfor er vi glade for, at Eir Ventures nu er en realitet, og har en række stærke investorer med ombord, siger direktøren.

Hos Novo Holdings, der er 100 pct. ejet af Novo Nordisk Fonden, ser man frem til at sikre kapital til at søsætte nye forskningsbaserede virksomheder, hvor potentialet for afkast for både samfund, nye virksomheder og investorer er stort, lyder det.  

– Vi har investeret i den nordiske life science-industri i mere end 10 år, og vi har set en kontinuerlig vækst i antallet og kvaliteten af investeringsmulighederne. Vi er derfor meget glade for at være en af de første investorer i Eir Ventures, og vi ser frem til at samarbejde med teamet om at skabe flere startups med udgangspunkt i nordisk innovation, siger Søren Møller, ledende partner i Novo Seeds, som opbygger og udvikler biotekselskaber i Novo Holdings.

Investeringsteamet i Eir Ventures består af fire partnere med lang erfaring inden for life science venture-investering, lægemiddeludvikling og klinisk forskning.

Udover Stephan Christgau (PhD), der blandt andet var med til at starte Novo Seeds, består founder-teamet af Magnus Persson (MD, PhD), co-founder af Healthcap og tidligere partner i den amerikanske venturefond The Column Group, Andreas Segerros (MSc, MBA), der senest var partner i Sunstone Capital og Amanda Hayward (PhD), der har arbejdet med investering i Baxter og Baxalta Ventures. 

Fonden har i en første runde rejst 570 mio. kr., som er finansieret af Vækstfonden sammen med en række nordiske og europæiske investorer, herunder Novo Holdings. Forventningen er, at fonden vil rejse over 100 mio. euro

Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.