Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Ny præsident for ATV: teknologien skal skabe både social og miljømæssig bæredygtighed

Anders Bjarklev vil som ny præsident for ATV lave en “teknologisk social pagt”.

Anders Bjarklev, rektor på DTU, formand for Rektorkollegiet i Danske Universiteter. Foto: DTU

På Akademiet for de Tekniske Videnskabers årsmøde i næste uge overgår præsidenturet officielt fra siddende præsident Jukka Pertola til den tiltrædende præsident, Anders Bjarklev, rektor for DTU og formand for rektorkollegiet i Danske Universiteter.

Som ny præsident er Anders Bjarklevs opgave at fremme de tekniske videnskaber i Danmark. Det er en opgave, han tager på sig “med ydmyghed og respekt”, siger han.

Vil have alle i samfundet med
Det er en klar, overordnet vision Anders Bjarklev lægger for dagen for det nye præsidium og for ATV som tænketank: ATV skal skabe og fremme den teknologiske udvikling i Danmark, og den skal være bæredygtig i både social, miljømæssig og økonomisk forstand.

– Vi skal sørge for at skabe velstand, og at vi kan leve gode liv i Danmark, siger Bjarklev.

Han  understreger, at det er vigtigt, at man sørger for at have alle i samfundet med. Det gælder både de unge, de ufaglærte og dem, som af forskellige årsager møder begrænsninger i deres hverdag, for eksempel på grund af et handicap.

– Vi har mulighed for at teknologi i højere grad kommer til at være det redskab, der skal komplementere evner, vi enten endnu ikke har udviklet, eller evner som vi ikke har – for eksempel dem, der lever med begrænsninger i form af et handicap, siger Anders Bjarklev.

Især er det en opgave for teknologien at sørge for, at der bliver skabt bedre jobs, men også udvikle teknologiske løsninger, der kan hjælpe folk med begrænsninger af den ene eller den anden art til at kunne varetage en bredere palette af jobs.

Anders Bjarklev mener, at der her er et kæmpe potentiale i at tænke i udvikling af kunstig intelligens:

– Hvis man eksempelvis er ordblind, kan vi udvikle kunstig intelligens, der kan guide den ordblinde på en måde, så man kan kvalificere sig til at arbejde med noget på trods af sin begrænsning, og som man ellers ikke havde mulighed for. På den måde kunne vi få skabt nogle jobs der gør, at folk ikke nødvendigvis er udelukket fra den slags funktioner, siger han og fortsætter:

– Det kan sikre at så mange som muligt kan blive i stand til at løse opgaver, tjene egne penge, være gode skatteydere. Vi skal som samfund sikre os at skabe gode og værdige, spændende jobs.

En social teknologisk pagt
Som samfund har vi et ansvar for, at alle kan være med, lyder det fra Bjarklev; det er en del af hans vision om en social bæredygtighed. For der er noget, vi som samfund stadig ikke er gode nok til i dag:

– En del af de danske samfundsborgere er et sted, hvor de ikke får en særlig lang og stærk uddannelse, og vi glemmer hurtigt de unge mennesker, som slet ingen uddannelse får. Det giver dem en sværere situation på arbejdsmarkedet og i livet generelt. Dén gruppe af unge har jeg svært ved at se, hvordan vi får beskæftigede, uden at vi giver dem nogle værktøjer.

Dette mener Bjarklev, at teknologien kan komme med en løsning på. Det er hans drøm, siger han, at “når vi udvikler teknologi, skal vi som samfund lave en teknologisk social pagt.”

Denne teknologiske sociale pagt skal være med til at fremme jobmuligheder for ufaglærte og for dem, der ikke har længere og/eller teknologiske uddannelser.

– Ved hjælp af teknologien kan vi komplementere folks evner og begrænsninger, så man ved hjælp af teknologi kan skabe bedre jobs. Jobs, hvor folk ikke nødvendigvis er udelukket fra bestemte funktioner.

I det hele taget lever vi i et samfund, hvor går meget hurtigt, og hvor vi alle sammen i det hele taget kan “få brug for en teknologisk hånd til at kunne følge med”, indvender Anders Bjarklev.

Men Anders Bjarklev anerkender samtidig, at dette ikke er en opgave for ATV og for teknologien alene. Det kræver at man skeler til andre fagområder, til de humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fag.

– Den teknologiske udvikling bliver kun til i samarbejde med andre. Når vi skal arbejde for at komplementere folks evner, kræver det at vi skal forstå disse specifikke evner og behov. Det kræver samarbejde på tværs af fagene.

Social og miljømæssig bæredygtighed går hånd i hånd
Også den grønne, miljømæssige bæredygtighed, som i forvejen er højt på dagsordenen hos ATV, understreger Anders Bjarklev som vision for både ATV som organisation, men også for Danmark som sådan i et internationalt perspektiv.

Jeg mener nøjagtig det samme, uanset om jeg har den ene eller den anden hat på. Man skal være i stand til at kunne tale med den samme stemme hver gang

Det er ifølge Bjarklev ikke mindst inden for den miljømæssige bæredygtige, teknologiske udvikling, at Danmark kan komme til at stå stærkt som leverandør af teknologiske, bæredygtige løsninger og produkter.

– Det er vigtigt at holde fast i, at skal vi udvikle produkter, der skal sælges i den store verden. Det er her, Danmarks helt store chance internationalt ligger; at vi får lavet noget, der er så godt, at andre lande gerne vil købe det og installere det. Ligesom for eksempel den danske vindmøllebranche. Det er et eksempel på, at danske ingeniører i samarbejde kommer ud i verden og gør en forskel.

Det afgørende for Anders Bjarklev er, at den miljømæssige og sociale bæredygtighed går hånd i hånd, og at det ene ikke sker på bekostning af det andet. For at undgå dette, kræver det samarbejder mellem de forskellige faggrupper, mener han.

– En af de centrale ting vi kan gøre, og som vi er gode til her til lands, er at tale sammen faggrupper imellem. Jeg tror det næste skridt den teknologiske udvikling skal tage er tæt sammenhængende med at vi skal blive bedre til at forstå os på andre.

Flere hatte
Siden 2011 har Anders Bjarklev siddet i rektorstolen for DTU, og opgaven med at fremme de tekniske videnskaber er derfor noget, han gør hver eneste dag.

At han samtidig sidder som formand for rektorkollegiet på Danske Universiteter, ser han ikke som en emnemæssig konflikt. Alligevel er de noget, han har måttet gøre sig overvejelser omkring, fortæller han.

– Når jeg har haft det privilegium at være formand for Universiteternes rektorkollegie, er det ud fra en vurdering fra mine kollegers side om at jeg er i stand til at tale deres sag på en god og forsvarlig måde, siger han og tilføjer:

– Jeg mener nøjagtig det samme, uanset om jeg har den ene eller den anden hat på. Man skal være i stand til at kunne tale med den samme stemme hver gang så vidt man overhovedet kan. Det, jeg siger, er baseret på nogle grundlæggende værdier, jeg har.

Desuden, fremhæver han, er det langt fra ham alene, der tager beslutningerne, men “sammen med andre og en lang række dygtige folk.”

Selvom opgaven nu er at fremme de tekniske videnskaber i landet, betyder det ikke, at det er på bekostning af andre fag og fagligheder, mener Anders Bjarklev.

– Jeg tror ikke på at teknologisk udvikling alene er et gode – ikke uden forståelse for samfundsforhold, lægevidenskab osv. Det bliver først stærkt i kombination med disse.

Forsiden lige nu:

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”

Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.