Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Ny programdirektør i Lundbeckfonden vil trække de bedste forskere til Danmark

Peter Thostrup vil udvikle nye programmer med fokus på tydelige karriereveje for forskerne.

Peter Thostrup er programdirektør i Lundbeckfonden.

Den videnskabelige talentmasse er international, og udviklingen af dansk forskning skal derfor være gearet til at kunne rekruttere de globalt bedste talenter.

Sådan lyder det fra Peter Thostrup, der er nytiltrådt programdirektør i Lundbeckfonden. Han kommer fra en stilling som sekretariatschef i Carlsbergfondet

– Stillinger ved danske universiteter skal i højere grad gøres attraktive for internationale forskere, siger han.

Når en fast stilling bliver slået op på et dansk universitet, og kun én person halvdelen af gangene kan søge stillingen, er universiteterne ikke i international konkurrence, siger Peter Thostrup med henvisning til den ministerielle rapport ‘Fremtidssikring af forskningskvalitet’ fra 2019.

– Opslagene bliver skrevet for specifikt, så der er for få, der kan søge dem. Det skal vi væk fra, siger Peter Thostrup og tilføjer:

– Man er ikke i international konkurrence, hvis der kun er en, der kan søge de faste stillinger, og den meget sparsomme anvendelse af tenure-track-systemet, gør det danske system uigenkendeligt for internationale ansøgere.

Læs også: Lundbeckfonden satte uddelingsrekord i 2019

Peter Thostrup vil som programdirektør i Lundbeckfonden derfor have fokus på tydelige karriereveje, som også er genkendelige for et internationalt publikum.

– Forhåbentlig kan man skabe reel konkurrence, hvor der er nogle meget kvalificerede internationale ansøgere. Selvfølgelig vil de bedste danskere kunne stå i konkurrencen, siger han. 

Ansvarlig for uddelinger 

Lundbeckfonden har en strategi om frem mod 2030 at øge sine årlige faste bevillinger til en milliard kroner. Det er udviklingen af de nye programmer, som Peter Thostrup blandt andet er ansat til varetage.

Han skal være direktør for Lundbeckfondens talentprogram, hvor han har ansvaret for fondens uddelinger op til lektorniveau. 

– I vores forståelse findes talenter i alle aldre og på alle niveauer, siger han og uddyber:  

– Et talent er uafhængigt af alder, karakteriseret ved at have en stærk ambition og selvfølgelig også evner til at tænke nye tanker uden for de rammer, som man sidder indenfor. 

Læs også: Lundbeckfonden vil uddele 1 mia. om året i 2030

I deres talentprogrammer lægger Lundbeckfonden vægt på, at forskeren skaber en selvstændig forskningsprofil.

– Det står i modsætning til, at man bliver hængende i det laboratorium, som man hele tiden har været i. Sådan skaber man sjældent en selvstændig forskningsprofil, siger Peter Thostrup.

Forskere skal finde andre græsgange

Over sidste ti år er antallet af ph.d.er steget kraftigt, og der er også sket en stigning i antallet af postdocs, således vægten mellem fastansatte og midlertidigt ansatte har forrykket sig. Det betyder, at der er væsentligt flere midlertidigt ansatte på universiteterne, end der har været tidligere. 

Lundbeckfonden vil være opmærksomme på ikke at være med til at fastholde postdocs i nogle meget lange forløb, fortæller Peter Thostrup

– Det er ikke i forskernes egen interesse at blive hængende på universiteterne, selvom det måske virker som det nemmeste i situationen, siger Peter Thostrup og tilføjer:

– Det er i deres egen interesse at finde andre græsgange.

Samtidig ender færre ph.d.er end tidligere i en fast stilling. Det bør universiteterne i højere grad være opmærksomme på, når de vejleder unge forskere, mener Peter Thostrup.

– Der er ofte en berøringsangst ude på universiteterne. Man er nødt til at sige til en forsker, hvis man ikke mener, at den akademiske vej er den rigtige for en person. Det mener jeg ikke, at universiteterne gør i høj nok grad. Universiteterne uddanner til hele samfundet, og der laves rigtig meget god forskning i de danske virksomheder, siger han.

Universiteterne skal være strategiske

Som noget nyt vil der i fondens næste ansøgningsrunde komme separate opslag til kliniske postdocs, som er møntet på forskere, der uddanner sig til speciallæger sideløbende med deres forskning.

– Vi synes, at det er vigtigt, at der er nogle, der laver klinisk forskning også på postdoc-niveau, så nybruddene fra den basale forskning kan finde anvendelse ude på hospitalerne, siger Peter Thostrup. Fonden har foreløbig afsat mindst 30 millioner kroner årligt til initiativet.

Læs også: Lundbeckfonden finansierer ny uddannelse på Københavns Universitet

Peter Thostrup husker fra sin egen tid i universitetsverdenen, hvordan det at lave en strategi kan synes “nytteløst”.

– Man er underlagt nogle meget stramme økonomiske rammer, og typisk er det sådan, at alle de midler, man har på sit meget store budget, er båndlagt i forvejen, så der er ikke rigtigt noget at være strategisk med. Det kan være meget frustrerende, siger han. 

– Vi ønsker at høre, hvad universiteterne har af faglige strategier og være med til at støtte op om dem. 

Fremtidssikring handler om rekruttering

Hos Lundbeckfonden hæfter de sig ved, at fremtidssikringen af forskningskvalitet handler om rekruttering.

– Det sker i international konkurrence, og vi er interesserede i at få de bedste til Danmark, men det er et problem, at universiteterne ikke har noget at handle med. De har ikke mulighed for at tilbyde startup-pakker. Det eneste, de kan tilbyde, er en stilling, siger Peter Thostrup. 

Læs også: Kvindelige forskere indtager Novo Nordisk Fondens nye program

Universiteter i konkurrencedygtige lande tilbyder forskerne økonomiske pakker.

– Hvis jeg var ung forsker og stod over for det valg, så ved jeg da godt, hvad jeg ville vælge, siger Peter Thostrup.

Novo Nordisk Fonden har lanceret rekrutteringsprogram

Novo Nordisk Fonden har for nyligt lanceret et Recruitprogram. I et interview med Science Report fortalte Lene Oddershede, senior vice president for natural and technical sciences i Novo Nordisk Fonden, at fonden netop har lavet sit nye program for at give udenlandske forskere “en god start” i Danmark:

– I forskningen spiller man på en international bane. Det nytter ikke noget at være bedst i Danmark. Hvis Danmark skal bevæge sig fremad i levestandard, sundhed og økonomi, så skal vores forskning reelt være verdensklasse, og vi skal være blandt de bedste på visse områder, sagde Lene Oddershede i interviewet. 

Hos Lundbeckfonden kan Peter Thostrup godt forestille sig at udvikle programmer, der gør det nemmere for universiteterne at tilbyde internationale forskere attraktive vilkår.

– Fra mit synspunkt giver sådan nogle programmer også universiteterne en konkurrencefordel. Rekruttering er helt afgørende for at miljøerne udvikler sig over tid, siger han.

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden er en dansk erhvervsdrivende fond, der ejer datterselskaber som H. Lundbeck A/S, ALK Abello og Falck A/S.

Med en samlet værdi over 65 milliarder kroner er fonden blandt Danmarks største. Fonden støtter danskbaseret, sundhedsvidenskabelig forskning med op mod 500 millioner kroner årligt og har et særligt fokus på hjernen.

Fonden uddeler hvert år en lang række bevillinger til forskere på forskelligt niveau i karrieren samt The Brain Prize, som er verdens største forskerpris inden for hjerneforskning. Den gives som en personlig pris på 10 millioner kroner, der går til en eller flere forskere, som har udmærket sig inden for neurovidenskaben.

Lundbeckfonden blev stiftet i 1954 af Grete Lundbeck, der var enke efter grundlæggeren af H. Lundbeck A/S.

Kilde: Lundbeckfonden

Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.