Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Nyt EU-program skal hjælpe forskere med at kommercialisere viden

At samle forskellige programmer i en samlet søjle skal gøre arbejdet lettere for forskerne

Foto: iStock.

– I Europa er vi gode til forskning og gode til at starte virksomheder op. Men vi er ikke særlig gode til at skabe vækst i de virksomheder, investere i dem og opskalere. Sådan lyder det fra professor Mark Ferguson, der sidder i den rådgivende bestyrelse for European Innovation Council (EIC).

EIC er Europa-Kommissionens nye store satsning på forsknings- og innovationsområdet, hvor det udgør en bærende del af budgetsøjle tre under Horizon Europe-forskningsrammen for 2021-2027. Nu samles EU’s tidligere program for pionerforskning inden for teknologiområdet og SMV-støtte under én indsats.

Formålet er at gøre det lettere for europæiske forskere og entreprenører at kommercialisere gode ideer og tænke implementering og distribution ind i forskningsforløb fra start af.

Banebrydende teknologi med høj risiko

Forskerens vej til funding fra EIC begynder typisk med det såkaldte Pathfinder instrument. Det starter næste år med op til fire millioner euro til den succesfulde ansøger. Der er især bud efter viden inden for deep-tech, og projekter, der kan være med til at skabe bæredygtig produktion på den brede klinge.

– Pathfinder er for forskere, der vil ansøge om midler til forskning i fremtidige teknologier som for eksempel globale systemer, kvanteteknologi eller digitale løsninger, siger Mark Ferguson.

På dansk jord har forskere inden for såvel sundhedsvidenskab, molekylærbiologi, ingeniørvidenskab, fysik, kemi og datalogi haft succes med den forskning, der nu kommer til at ligge i Pathfinder, forklarer Svend Binnerup, rådgiver i forskningsstøtteenheden ved Aarhus Universitet.

– Kommissionen søger de teknologiske nybrud og støtter såkaldte ”høj risiko/høj gevinst-projekter.” De vil ikke støtte videreudviklingen af en gammel telefon. Men hvis du kan finde telefonens afløser, så er der gode muligheder for støtte, siger han.

Nogle gange efterspørges en bottom-up tilgang med helt nye ideer, og andre gange vil det være tema-bundne kald, fortæller Mark Ferguson.

– Her vil EIC aktivt vælge en portefølje af forskere, der kan tilgå samme problem forskelligt. Tag forskning om stor-skala batterilagring for vedvarende energi. Nogle researchere arbejder så med zink batterier og andre med kulstof. Vi investerer bredt og ser, hvad der virker bedst,” uddyber han.

Fra forskningsidé til forretning

Når EU´s budgetmidler til forskning i teknologiske nybrud flyttes fra den tidligere Excellence-søjle til EIC er det for at bringe forskernes resultater tættere på erhvervslivet. Derfor parres Pathfinder med et Accelerator instrument. Accelerator kan give små- og mellemstore virksomheder hele 17,5 millioner euro i form af lån og kapitalinvestering fra Kommissionen samt støtte til forskning og innovation. Det skal hjælpe forskere med at kapitalisere ny viden. Den mulighed vil ingeniør og ph.d.-lektor Farshad Moradi fra Aarhus Universitet gerne udnytte.

– Gennem et af mine nuværende EU-støttede projekter har jeg udviklet hjerneimplantater til at behandle Parkinsons sygdom. De resultater planlægger vi at kommercialisere gennem Accelerator, så jeg kan starte min egen virksomhed, fortæller han.

Farshad Moradi har haft stor succes med funding fra EU. Han mener, at håndsrækningen til at finansiere virksomheder med avancerede teknologier er kærkommen for forskermiljøet. Den vil hjælpe med at accelerere forskning fra bund til top. En nødvendighed, hvis Europa skal kunne konkurrere med USA og Kina i fremtiden, ifølge Mark Ferguson.

– Hvis du sammenligner Europa med for eksempel USA ud fra antal citeringer i videnskabelige publikationer, så er Europa lidt foran. Det samme gælder antallet af startupvirksomheder. Men hvis du kigger på andelen af virksomheder, der vokser i USA, så er de over ti gange bedre end os vurderet ud fra venturekapital, siger han.

Stadig i støbeskeen fra Europa-Kommissionen

Som det ser ud nu, bliver der foruden muligheden for at inkassere fire millioner euro gennem Pathfinder og 17,5 millioner euro gennem Accelerator også fem millioner euro at hente til overgangsfinansiering fra forskningsprojekt til virksomhed. De går i første omgang til eksisterende EU-projektkandidater, men planen er også at inkludere projektkandidater, som finansieres af nationale forskningsprogrammer.

Kommissionen arbejder i disse måneder på at få budgettet til det nye store forskningsprogram Horizon Europe på plads. Først da vil EIC-opslagene se dagens lys.

– Selvom Horizon Europe planmæssigt skulle starte til årsskiftet, tyder alt nu på, at det bliver forsinket, og at de første opslag først kommer et stykke inde i 2021. Så lige nu er vi lidt i en limbofase, siger Svend Binnerup.

Han påpeger samtidig, at det ikke forhindrer forskerne i allerede nu at overveje, hvad deres næste store teknologi-projekt kunne handle om.

Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.