Jan Philip Solovej, professor ved Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet, er som den første dansker blevet tildelt Henri Poincaré-prisen.
– Blandt de tidligere prismodtagere er der mange, som jeg har beundret og set op til. Det er derfor med meget stor stolthed, men også en del ydmyghed, at jeg modtager denne pris. Jeg opfatter det som en kæmpe anerkendelse af min forskning, at det internationale matematik-fysiksamfund har valgt at tildele mig denne pris, siger Jan Philip Solovej.
Prisen bliver uddelt hvert tredje år af Den Internationale Sammenslutning af Matematisk Fysik (IAMP) i forbindelse med IAMP’s kongres. Henri Poincaré-prisen er IAMPS’s højeste udmærkelse, og den bliver betegnet som den fornemmeste internationale pres inden for matematisk fysik.
Ifølge Københavns Universitet modtager Jan Philip Solovej prisen for ”fremragende bidrag til analysen af kvante-mange-legemeproblemer, der spænder fra den elektroniske struktur af store atomer til Lee-Huang-Yang asymptotikken af grundtilstandsenergi af Bose-gasser”.
Jan Philip Solovej har siden 1997 været tilknyttet Københavns Universitet. Siden 2016 har han været centerleder ved Villum Centre of Excellence for the Mathematics of Quantum Theory (QMATH) samme steds. Derudover har han været bestyrelsesmedlem i Danmarks Frie Forskningsfond og formand forskningsfondens forskningsråd for Natur og Univers. Desuden er Jan Philip Solovej medlem af Videnskabernes Selskab.
Læs også: Nye medlemmer i Danmarks Frie Forskningsfond
Henri Poincaré-prisen bliver uddelt for at anerkende ”fremragende bidrag inden for matematisk fysik og bidrag, der danner grundlag for nye udviklinger på dette brede område”.
Prisen bliver typisk uddelt til omkring tre personer. I år modtager Jan Philip Solovej prisen sammen med australske Rodbey Baxter, japanske Yoshiko Ogata og grækeren Demetrios Christodoulou.
2018: Michael Aizenman, Percy Deift og Giovanni Gallavotti
2015: Alexei Borodin, Thomas Spencer og Herbert Spohn
2012: Nalini Anantharaman, Freeman Dyson, Sylvia Serfaty og Barry Simon
2009: Jürg Fröhlich, Robert Seiringer, Yakov G. Sinai og Cedric Villani
2006: Ludvig D. Faddeev, David Ruelle og Edward Witten
2003: Huzihiro Araki, Elliott H. Lieb og Oded Schramm
2000: Joel Lebowitz, Walter Thirring og Horng-Tzer Yau
1997: Rudolf Haag, Maxim Kontsevich og Arthur Wightman
Forsiden lige nu:

Bestyrelsen for det norske forskningsråd er blevet fyret
Bestyrelsen for det norske forskningsråd blev fyret i sidste uge, og det kan få store konsekvenser for norsk forskning.

Forsker fra AU modtager 10 mio. kr. til forskning i metastaser
Joanna Kalucka modtager 10. mio. kr. af Novo Nordisk Fonden til at undersøge den molekylære signatur for metastaser til leverkræft.

Aalborg-rektor vil satse på signaturprojekter
Aalborg Universitet vil skabe missionsdrevet forskning til gavn for samfundet. Og her spiller grundforskning en rolle, fortæller genansat rektor.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Heine Andersen: – Vi skal have et opgør med de horrible ansættelsesstrukturer
Ansættelsesstrukturerne på universiteterne skal ændres, hvis man skal komme problemerne med forskningstyveri til livs, mener Heine Andersen, prof. emeritus på KU.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
