Ytringsfriheds- og krænkelsesdiskussionen bølger fortsat lystigt på Københavns Universitet.
I sidste uge gik tre forskere fra KU sammen om at formulere en protest mod universitetets nye såkaldte adfærdskodeks. Forskerne, der også er tillidsrepræsentanter, mener, at adfærdskodekset truer den akademiske frihed, ytringsfriheden og retssikkerheden. Rektor på KU afviser påstandene. Det skriver Politiken.
– Det har intet med ytringsfrihed at gøre. Det har at gøre med, hvordan man skal omgås kolleger og studerende. Jeg har svært ved at forstå, hvordan man kommer fra det ene til det andet, siger Henrik Wegener, der er rektor på Københavns Universitet.
Retningslinjerne i det nye adfærdskodeks skal, ifølge universitetet, stoppe alvorlige krænkelser af blandt andet seksuel karakter. Men den måde hvorpå adfærdskodekset er blevet formuleret har skabt debat.
Her fremgår det nemlig, at det er “medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet”. Og dén formulering er ifølge de tre forskere problematisk.
– Problemet er, at det handler om ytringsfrihed. I de nye retningslinjer er det springende punkt, at det er den enkelte persons oplevelse af at føle sig krænket, den personlige oplevelse, der er udgangspunktet. Det er skrevet så gummiagtigt, fordi der ikke findes et sikkert objektivt kriterium for, hvornår noget kan føles som krænkende adfærd. Og så bliver det grænseløst, mener Flemming Dela, der er professor ved KU og en af de tre forskere, der nu kritiserer adfærdskodekset.
Problemet er ifølge Flemming Dela, at adfærdskodekset handler om meget mere, end at det kan virke krænkende at klæde sig ud som mexicanere på rusture og om sexchikane, som har været på dagsordenen siden i sommer.
– Hvis jeg har en studerende til vejledning på mit kontor, og jeg siger: ‘det er altså noget vås, det må du skrive om’, så kan jeg pludselig stå i den situation, at vedkommende føler sig krænket. Og så er jeg på Herrens mark. Eller hvis jeg kommer med en kontant kritik af min ledelse uden at svine dem til, kan de føle sig krænket, hvis de mener, at det er respektløst, siger Flemming Dela og fortsætter:
-Og så er ledelsen anklager og dommer i én og samme person. Det er der, at retssikkerheden bliver kompromitteret.
Ifølge Flemming Dela er de nye retningslinjer en unødvendig trafikregulering af sproglig adfærd.
– Der bliver lagt et låg på, der gør, at der pludselig ikke er højt til loftet på et universitet. Et universitet er en idéfabrik, hvor der skal være plads til farverige personer, der stikker ud. Et låg gør, at alt bliver konformt og ensrettet, og dét er dræbende.
Den akademisk frihed er ikke direkte truet, men indirekte, fordi der bliver lagt låg på ytringsfriheden, mener Flemming Dela.
– Når der gør det i en debat, så lægger du også låg på dig selv eller bånd på dig selv, hvis du har noget kontroversielt at sige.
Rektor på Københavns Universitet kan ikke se problemstillingerne:
– Jeg spørger mig selv, om en ændring af en personalepolitisk retningslinje kan udgøre et frontalangreb på ytringsfriheden og forskningsfriheden. Og det kan jeg ikke helt se, at den kan. Men hvis de tre tillidsfolk kan, så må der være noget, jeg ikke kan få øje på. Derfor er der brug for tale mere internt på universitetet om, hvad der er akademisk frihed, og hvad der er personalefrihed, siger Henrik Wegener, rektor ved KU.
De tre forskeres kritik er på linje med den, som direktøren for tænketanken Justia, Jacob Mchangama, rejste i slutningen af oktober. Med henvisning til udviklingen i USA og Sverige advarer Jacob Mchangama om, at en ny krænkelseskultur er på vej til at gøre indhug i den akademiske frihed.
Forsiden lige nu:
AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Stort forskningsprojekt om PFAS varsler påvirkning på kommende generationer
Et omfattende studie af Odense Kommune og Odense Universitetshospital om PFAS og gravide, går nu ind i en afgørende fase. Professor på Syddansk Universitet Tina Kold Jensen stiller spørgsmålet: Hvordan bliver fremtidige generationer påvirket af PFAS?
SEGES-topchef vil levere viden om bæredygtighed med både armslængde og armkrog
Uafhængighed, et stærkt fagligt miljø, en god virksomhedskultur og muligheden for at levere viden, der kan understøtte landbrugets grønne omstilling var afgørende for, at Tom Heron takkede ja til topposten i SEGES Innovation.
Seneste artikler:
Danske virksomheder mangler diversitet i deres online markedsføring
Det danske AI-konsulenthus MediaCatch har kørt et diversitetstjek af danske virksomheder online tilstedeværelse. Det online liv afslører branchers udfordringer og forretningsmuligheder.
Klimabelastende stort hus får som det første “bæredygtighedscertifikatet” DGNB Villa
En 207 kvadratmeter stor etplansvilla med en klimabelastning over gennemsnittet har fået ny DGNB-certificering. Concito advarer mod klimabelastningen fra netop denne type boliger.
Forskningscenter får millioner til at udvikle bælgplanter til fremtidens fødevare
Novo Nordisk Fonden vil sætte fart på optimeringen af bælgplanter som fødevareafgrøder, der kan fiksere kvælstof og tilgodese biodiversiteten. Fonden afsætter 60 mio. kr. til N2CROP-centeret for bælgplanteinnovation.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
