To forskere fra RUC har modtaget årets forskningspriser fra DM. Prisen uddeles hvert år af fagforeningen DM. Udover forskningsindsatsen har prisen fokus på formidling til den brede befolkning.
– Prisen er forskernes egen pris, hvor man hædrer en god forskerkollega. Det gør prisen helt speciel og komplimentet nok større, siger formand for DM, Camilla Gregersen i en pressemeddelelse.
Læs også: Dansk forsker vinder ‘lille nobelpris’
Prisen uddeles inden for humaniora og samfundsvidenskab og naturvidenskab, og med den følger 50.000 kroner.
Pris til internationalt anerkendt epidemiolog
DM’s Forskningspris for naturvidenskab går til lektor Viggo Andreasen, der er forsker ved institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. For tiden optræder Viggo Andreasen en del i offentligheden som ekspert i pandemimodelering. Han sidder også i Statens Serums Instituts baggrundsgruppe, hvor han blandt andet rådgiver de personer, der laver matematiske modeller, der bliver refereret til i medierne i forbindelse med covid-19-pandemien.
Forskningspriskomitéen har blandt andet i deres begrundelse lagt vægt på, at Viggo Andreasen er internationalt anerkendt for sin forskning inden for matematisk epidemiologi, som han har beskæftiget sig med de seneste 30 år.
Læs også: Molboagtig forskningspolitik
– Matematisk epidemiologi har vist sin styrke gennem de sidste to alvorlige pandemier: HIV i de sene 80’ere og nu coronapandemien. I begge tilfælde har de matematiske modeller givet indsigt og viden om, hvilke tiltag der mest effektivt afbøder pandemiernes værste konsekvenser, indtil der er udviklet nye medicinske behandlinger eller vacciner, siger Viggo Andreasen i pressemeddelelsen og tilføjer:
– Jeg er glad og taknemmelig for anerkendelsen af et internationalt forskningsfelt, som kun har almen interesse med årtiers mellemrum.
Pris til forsker i det upåagtede
DM’s Forskningspris inden for humaniora og samfundsvidenskab går i år til Mikkel Bille, lektor ved institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet. Mikkel Bille forsker forsker i “upåagtede ting”, som er ting, vi ofte ikke lægger mærke til, men som former og påvirker os, for eksempel lys.
Læs også: Rektorer overvejer næste skridt i reguleringssag
– Jeg er særlig taknemmelig over prisen, da det er en pris, man indstilles til af kolleger, og det er blandt dem, at ens ideer skabes og kritiseres, siger Mikkel Bille.
Han fortsætter:
– Prisen er på den måde en anerkendelse af, at man kan bringe ny viden om noget så naturligt og upåagtet som lys og vise, at det også har en kulturel og social forankring.
I komitéens begrundelse lyder det blandt andet, at Mikkel Bille Har været en afgørende kraft i at opdyrke et helt nyt forskningsområde, der forbinder teknologi, arkitektur og rumlig opfattelse med humanistisk forståelse af menneskers praktiske omgang med og forståelse af materielle ting.
Modtagerne af forskningspriserne udvælges af en priskomité, der består af seks personer med en bred faglig baggrund. Formålet med DM’s Forskningspriser er at sætte fokus på forskning som en afgørende drivkraft i den samfundsmæssige idéudvikling og tydeliggøre betydningen fagligt funderet viden.
Katja Sønder Tuxen, programmedarbejder, Danmarks Radio
Anne Knudsen, tidligere chefredaktør, Weekendavisen
Susanne Ørum Foss, ledelseskonsulent, Metropol
Mikkel Thorup, professor, Aarhus Universitet
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.