Lisbeth M. Imer, museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet, modtager Dronning Margrethe II’s Videnskabspris.
Det oplyser Videnskabernes Selskab.
Lisbeth M. Imer får prisen for sin forskning i runer og andre ældre indskrifter med et spænd fra jernalderen til middelalderen med et omfang på hele Nordeuropa.
– Jeg er meget stolt og beæret over at være udvalgt til at modtage den fornemme pris. At jeg derudover skal have den overrakt af vores dronning, som i dén grad er velbevandret i landets kulturhistorie, og som hvert år yder en stor indsats for, at vi kan forske i og formidle kulturarven – det gør det til noget helt særligt for mig, lyder det fra Lisbeth M. Imer.
Videnskabernes Selskab oplyser, at valget blandt andet er faldet på Imer, fordi hun arbejder tværfagligt, da hun mener, at runeindskrifter bedst kan forstås i sammenhæng med andre skriftlige og arkæologiske kilder.
– Når man arbejder som forsker, er det lysten, der driver værket, og den bliver ikke mindre af, at man får sådan et skulderklap fra de fremmeste forskere i kongeriget. Desuden håber jeg, at opmærksomheden kan rette projektøren i retning af kulturarven som ressource, siger Lisbeth M. Imer.
Gennem sin karriere har Lisbeth M. Imer blandt andet modtaget forskningsbevillinger fra Kulturministeriets forskningspulje, Det Frie Forskningsråd, Kultur og Kommunikation, Krogagerfonden og Carlsbergfondet.
Dronningens Videnskabspris bliver normalt overrakt i april. På grund af den aktuelle coronapandemi bliver prisen i år uddelt onsdag 24. november 2021 af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved en ceremoni i Videnskabernes Selskab.
H.M. Dronning Margrethe II’s Videnskabspris gives én gang om året til en fremragende dansk forsker under 50 år, hvis forskning er inden for de videnskaber, som repræsenteres af Videnskabernes Selskab.
Prisen blev indstiftet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i 2015 i anledningen af Selskabets protektor H.M. Dronning Margrethe II’s 75-års fødselsdag.
Prismodtageren udpeges af præsidiet i Videnskabernes Selskab efter indstilling fra medlemmer af selskabet.
Tidligere prismodtagere er professor Anja Groth, professor Marie-Louise Nosch, professor Morten Heiberg, professor Bo Brummerstedt Iversen og professor Jens-Christian Svenning.
Med prisen følger et beløb på 100.000 kroner.
Kilde: Videnskabernes Selskab
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
