I kapløbet om de private midler må universiteterne være strategiske, og det kan være nødvendigt at nedprioritere visse forskningsfelter:
– Vi må tage bestik af virkeligheden, siger prorektor ved SDU Bjarne Graabech Sørensen.
Og virkeligheden er, at dansk forskning i høj grad finansieres af eksterne bevillinger fra private fonde og organisationer.
Omkring 70% af de danske eksterne forskningsbevillinger stammer således i dag fra private fonde og organisationer som eksempel Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet, A.P. Møller Fonden og Lundbeckfonden ifølge bogen Dansk Fondshistorie fra 2016 af Anker Brink Lund og Christian Edelvold Berg.
SDU opruster gennem fire konkrete tiltag
Udviklingen har fået SDU til at opruste i konkurrencen om at tiltrække midler fra private fonde og organisationer. Konkret arbejder SDU med fire tiltag for at tiltrække private midler. Første tiltag handler om at styrke den forskningsmæssige infrastruktur, fortæller Bjarne Graabech Sørensen:
– I forhold til at tiltrække midler går vi først og fremmest efter at investere i infrastruktur til særligt udvalgte forskningsområder. Områderne skal oprustes, så de får en reel mulighed for at søge forskningsmidlerne, som er blevet særdeles konkurrenceudsatte. På det tekniske område kan der for eksempel være tale om at investere i udstyr.
Hvis vi ikke kan finde midler, så er vi nødt til at skrue ned for forskningsvolumen.
Udover en stærk infrastruktur vurderer Bjarne Graabech Sørensen, at det er nødvendigt at fokusere forskningen – tiltag nummer to:
– Om man kan lide det eller ej, så bliver forskningen mere målrettet som resultat af fondenes større indflydelse. Det går ikke længere at have ti forskellige mennesker i en afdeling, hvor de arbejder på ti forskellige forskningsområder. Indsatsen skal i dag fokuseres. Men det er måske også godt, for det giver jo en international konkurrencefordel.
Og en øget fokusering er ifølge Graabech Sørensen en forudsætning for at få del i de eksterne midler.
– Hos SDU har vi eksempelvis en styrke på robotområdet, og her kan vi tiltrække midler, for vi starter ikke forfra. Man får ikke noget ud af at søge fra bunden – konkurrencen er alt for stærk. Der skal være et stærkt grundlag at starte fra, og det kræver en satsning.
Med infrastruktur og fokus på plads kommer det tredje tiltag i spil: Tiltrækning af de bedste forskere.
– Vi skal lave et attraktivt tilbud til forskere i forhold til at komme til netop vores universitet. I dag handler det ikke kun om løn, men også om at opbygge et godt miljø og stille ressourcer til rådighed i form af ph.d.-studerende og postdocs. Det er helt afgørende for at få eksponeret et forskningsområde.
Og endelig udgør ledelsesmæssig opbakning det fjerde ben i strategien.
– Det hele kræver selvfølgelig også ledelsesmæssig bevågenhed og opbakning. Ledelsen skal være parat til at bakke op hele vejen igennem, og på SDU vil vi blandt andet motivere vores ansatte, lytte til ønsker fra forskningsmiljøerne og finde de ressourcer, som er nødvendig for at lave gode ansøgninger, siger Bjarne Graabech Sørensen.
Den der betaler gildet bestemmer musikken
Når private midler udgør en stigende del af universiteternes forskningsbudget, får de private fonde og organisationers egne strategier og visioner ifølge Bjarne Graabech Sørensen en gradvist større indflydelse på forskningens retning.
– Der kan godt ske en drejning af forskningsvinklen ved, at man skal søge ind i særlige midler. I sidste ende kan det betyde, at vi må opgive en forskningsvinkel, fordi de økonomiske kilder løber tør. Vi er nødt til at tage bestik af virkeligheden. For eksempel har Villum Fonden og Velux Fonden ændret uddelingsstrategi, og det har vi også reageret på. Det tager vi som et vilkår.
Private fonde og organisationer støtter i langt højere grad teknisk, sundhedsvidenskabelig og naturvidenskabelig forskning frem for eksempelvis humaniora. Og det kan ifølge Bjarne Graabech Sørensen i sidste ende betyde, at visse områder må nedprioriteres, hvis de er for svære at finansiere gennem private bevillinger.
– Ja, det er der en risiko for. Hvis vi ikke kan finde midler, så er vi nødt til at skrue ned for forskningsvolumen. Vi tror ikke på, at finanslovens midler til forskning øges de kommende år. I forhold til humaniora gælder det, at rammebetingelserne dermed bliver ændret, for der er ikke så mange midler til det. Sådan er det jo. Det er med at holde fokus på, at der skal skaffes penge.
– Vi må se i øjnene at vilkårene for forskningen har ændret sig, og vi må være mere oppe på beatet de kommende år, slutter prorektor ved SDU Bjarne Graabech Sørensen.
